Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Endnu kan du ikke tvinges til at gå gennem en såkaldt nøgen-scanner, der kan kigge gennem dit tøj og se om du bærer våben eller eksplosiver, når du skal gennem sikkerhedskontrollen i en lufthavn.
Se også: Vilde protester mod kropsvisitering
Kun nogle passagerer bliver valgt ud, f.eks. hvis man bipper, når man går gennem metaldetektoren.
Nærgående kropsvisitering
Her kan du stadig sige nej, og så følger en kropsvisitering, der er så nærgående, at især amerikanske rejsende føler, at det nærmer sig seksuelle overgreb. Visiteringen omfatter berøring af bryst og skridt, og debatten bølger for fuld kraft i amerikanske medier.
Men hvor kan man i det hele taget risikere at møde en nøgen-scanner i alverdens lufthavne? Netsiden dinside.no har listet de største lufthavne med nøgen-scannere, listen vokser stadig, men ser i øjeblikket sådan ud.
Lufthavne med nøgen-scannere
- Amsterdam – Schiphol
- Gimpo/Seoul International
- London Heathrow
- Los Angeles International
- Manchester Airport
- Miami International Airport
- Moskva – Sheremetyevo International
- New York – John F. Kennedy International
- New York – LaGardia International Airport
- New York – Newark Liberty International Airport
- Orlando International Airport
- Paris – Charles de Gaulle
- Rom – Leonardo da Vinci/Fiumicino
- San Francisco International Airport
- Toronto Pearson International
- Tokyo – Narita International
- Vancouver International
København får scanner omkring nytår
Ialt er der omkring de 65 amerikanske lufthavne, som bruger nøgen-scanneren. 315 er der stillet op i amerikanske lufthavne. I Københavns lufthavn i Kastrup starter man forsøg med en enkelt scanner omkring nytår, og det bliver frivilligt at gennem den.