»Som fængselsbetjent er man med til at fuldbyrde straffe. At sikre orden og sikkerhed er én del af jobbet, men arbejdet handler også om at støtte og motivere de indsatte, selvom der kan være forskel på, hvilke muligheder der er for at arbejde med de forskellige dele, alt efter hvor man arbejder«, siger Thomas Arentz, uddannelseskonsulent i Kriminalforsorgen.
Han er med til at udvikle og undervise på den tre år lange uddannelse som fængselsbetjent, der består af længere praktikforløb samt kortere skoleforløb med teori.
På skolen lærer fængselsbetjentene både, hvordan de opretholder sikkerhed og nedtrapper konflikter, men også hvordan de hjælper de indsatte med at få en normal hverdag. I de åbne fængsler med friere rammer kan det gøres på én måde, mens det kan kræve noget helt andet i eksempelvis de lukkede fængsler og arrester.
»Der kan være indsatte, der sidder i isolation. Den begrænsede kontakt har betydning for, hvordan man så agerer over for den indsatte. Her handler det blandt andet om at se og møde den indsatte der, hvor personen er, og med afsæt i det skabe relation til den indsatte. Det sker også ved hjælp af gode kommunikative redskaber og etiske overvejelser, og det uddanner vi vores fængselsbetjente i«, forklarer Thomas Arentz.
En normal hverdag indenfor murene
På skolen lærer fængselsbetjentene at navigere mellem det hårde og det bløde, som er vilkårene i jobbet. Magtanvendelse kan blive nødvendigt, men det er sidste udvej, og derfor fylder emner som etik, kommunikation, motivation, forandring og kriminalitetsforebyggelse meget på uddannelsen.
Læs mere om uddannelsen til fængselsbetjent.
I Danmark har indsatte pligt til beskæftigelse, hvilket kan være arbejde, studie eller deltagelse i behandling. Fængselsbetjentene skal derfor kunne motivere den indsatte til at deltage i den aktivitet, som bedst matcher den indsattes behov. For at skabe så normal en hverdag som muligt kan der i nogle fængsler også være mulighed for idrætsaktiviteter og madlavning.
»Det påvirker selvfølgelig en indsat at være i fængsel, og mange af dem er allerede meget ressourcesvage. Man kan få oplevelsen af, at de ikke ønsker et andet liv, men i virkeligheden handler det mere om, at de har brug for rigtig meget hjælp. Fængselsbetjentene kan selv blive påvirket af at arbejde i et til tider meget anderledes og lukket miljø. Den teoretisk viden om motivation og forandring samt forståelse af den menneskelige psykologi, er derfor en vigtig del af uddannelsen for at kunne navigere i jobbet,« forklarer Thomas Arentz.
Små skridt er en stor succes
Det er selv de mindste fremskridt, der tæller, og succeshistorierne kan være noget så simpelt som at hjælpe en indsat med at finde motivation til at socialisere og komme lidt ud af sin celle. Thomas Arentz peger desuden på, at det kan være en succes, at en indsat ikke bliver mere kriminel, hvis udgangspunktet er meget dårligt.
»Det handler om at være ordentlig og forsøge at skabe en relation ved at vise forståelse for den indsattes situation. Vi skal ikke straffe, men skabe rammer, der i bedste tilfælde kan lede til en kriminalitetsfri tilværelse«, siger Thomas Arentz.
Derfor lærer de studerende på uddannelsen også at sætte grænser, så man i arbejdet med de indsatte ikke udleverer for meget af sig selv. Det sker blandt andet gennem scenarietræning med skuespillere, hvor de studerende skal navigere i situationer, som de vil blive mødt af i virkeligheden.
»Det er derfor skoleforløbene er så vigtige. Vi ved, at de studerende søger ind, fordi de gerne vil arbejde med mennesker og gøre en forskel. Det kræver både en forståelse af den indsatte og af sig selv som menneske og fængselsbetjent”, siger Thomas Arentz.
