Staten smækker kassen i for boligejerne

Den seneste uge har budt på ringere støttemuligheder til håndværksarbejde og energiforbedringer. Øgede sparekrav hos energiselskaberne kan blive et plaster på såret.

Selv om vismændene for nylig påviste, at der bliver fastholdt arbejdspladser med boligjobordningen, står regeringen fast på at afskaffe håndværkertilbudet efter nytår. Fold sammen
Læs mere
Foto: Christian Als
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Den forgangne uge har budt på tre dårlige nyheder for danskere, der vil forbedre boligen eller foretage energiinvesteringer – og en enkelt nyhed, som måske kan blive god.

For det første betød søndagens aftale mellem SRSF-regeringen og Enhedslisten om finansloven for 2013, at håndværkerfradraget eller boligjobordningen definitivt bliver begravet fra nytår efter godt halvandet års levetid.

For det andet indebar aftalen samtidig, at den bebudede afløser for håndværkerfradraget, en pulje til energirenoveringer, ikke bliver til noget.

Og for det tredje blev partierne bag energiforliget enige om at stramme reglerne for solceller, der for alvor er kommet på fremmarch i år. Det bliver fremover mindre lukrativt at opsætte solceller, og ændringerne træder formentlig allerede i kraft om få dage, når selve lovforslaget bliver lagt frem.

Plaster på såret

Mens statskassen i ugens løb tre gange er blevet smækket i, har en anden pengekasse, energiselskabernes, til gengæld fået lettet låget lidt.

Energiselskaberne og Klima-, Energi- og Bygningsministeriet indgik nemlig en aftale, som forøger sparekravene med 75 procent. Populært sagt yder eksempelvis varme- og elselskaber tilskud til energibesparelser gennemført ude hos deres kunder og »køber« på den måde besparelser.

Nu skal selskaberne levere endnu større besparelser og må derfor punge mere ud, vurderer flere brancheeksperter over for Berlingske Business.

Forud for saneringen af støtteordningerne er gået flere politiske slagsmål, størst måske om håndværkerfradraget.

Fradraget på op til 15.000 kroner per voksen i en husstand blev indført i sommeren 2011 af den daværende VK-regering for at dæmme op for finanskrisen og skulle løbe til udgangen af 2013, faktisk også med fradrag for eksempelvis havearbejde og rengøring, hvis det vel at mærke foregår med regning.

Kamp om støttekroner

Da SRSF-partierne overtog regeringsmagten, varslede de et hurtigere farvel til fradraget, som skulle erstattes af en målrettet – og noget mindre – pulje til energiforbedringer.

Både borgerlige partier og organisationer som Håndværksrådet og Dansk Byggeri kæmpede for fradraget og henviste gerne til Sverige, hvor et endnu større fradrag hævdes at have udryddet sort arbejde og givet overskud på grund af jobeffekten. Alliancen fik for et par uger siden en håndsrækning fra de økonomiske vismænd, som pegede på mærkbare jobgevinster ved fradraget.

Finansminister Bjarne Corydon (S) og hans embedsmænd står dog fast på, at ordningen er for dyr – og ambitionerne med energipuljen, som ellers er en del af regeringsgrundlaget, bliver rigeligt opfyldt med forårets store energi-forlig.

Også ændringer af solcellereglerne udløste debat. Ifølge klimaminister Martin Lidegaard (R) er det ikke længere nødvendigt at støtte så meget, fordi solcellerne er blevet billigere. Han foreslog en overgangsordning på ti år for eksisterende anlæg, men det fik de borgerlige ændret til 20 år.

For nye anlæg bliver reglerne dog mindre attraktive, og blandt andre installatørorganisationen Tekniq forudser en »kraftig reduktion« i investeringer i solceller hos private.