»Vred« skatteminister svarer Henrik Sass Larsen igen: »Jeg føler mig nødsaget til at tage til genmæle«

Dagens overblik: Skatteminister Karsten Lauritzen vil have afsat 13 milliarder kroner mere til skattevæsenets genopretning. 2.850 borgere er ifølge økonomer det mest retvisende skøn for antallet af personer, der vil få gavn af Socialdemokratiets pensionsplaner. Og så har flere end 1.000 læsere allerede valgt at deltage i dysten om otte bøger og Inger Støjbergs signerede Coca-Cola Zero. Hele dit overblik her.

Udtalelser fra Socialdemokratiets gruppeformand og statsrevisor, Henrik Sass Larsen, skaber »en kæmpe usikkerhed blandt de skattefolk, der knokler for at løse problemerne«, siger skatteminister Karsten Lauritzen (V) i et interview. Mads Claus Rasmussen og Henning Bagger

Godmorgen og velkommen til en ny politisk overflyvning på en dag, hvor vi måske ligefrem slipper for regnvejr. Tænk sig!

I de senere år har den danske skatteforvaltning til gengæld billedlig talt gået fra byge til byge, den ene mere våd og kold end den anden: Forkerte ejendomsvurderinger, et skandaleramt inddrivelsessystem, en svindelssag om udbytteskat.