Merete Riisager stoppede pludselig op på den snoede hovedtrappe, der binder Ørestad Gymnasiums åbne etager sammen.
Undervisningsministeren fra Liberal Alliance var sammen med sognepræst Kathrine Lilleør på besøg på gymnasiet for at tale om demokratisk dannelse, og efter en frokost med ledelsen var de nu på vej op på første sal til en ventende 1.g-klasse.