Løkkes big bang, Hjorts reaganske løfte og et gensyn med Metock-dommen

Dagens overblik: Statsministeren er på vej med en reform-tjekliste, der kan efterlade ham uden en plan b, Claus Hjort skyder med skarpt mod pensionsrygter. Og så kommer den britiske premierminister i dag på besøg til en arbejdsfrokost i Statsministeriet - i øvrigt på dagen, hvor den såkaldte smykkelov træder i kraft.

Godmorgen, det er fredag, og dermed er dette ugens sidste overblik over dagen i dansk politik.

Det er i dag, at den omstridte smykkelov, også kendt som lovforslaget L87, træder fredag i kraft.

Politiet har fra Udlændinge- og Integrationsministeriet modtaget en vejledning på lidt mere end ni sider, der detaljeret fortæller, hvilke genstande politiet skal beslaglægge, og hvordan de skal beslaglægges.

»Reglerne finder anvendelse på asylansøgere og udlændinge med ulovligt ophold,« slås der fast.

Her er fire nedslag i vejledningen:

Sådan skal visitationerne foregå:

Sådan skal genstandene vurderes:

Sådan defineres affektionsværdi:

Sådan skal beslaglagte genstande opbevares:

Gensyn med Metock-dommen

Vi fortsætter med en opsigtsvækkende melding fra EU-apparatet.

Aftalen mellem EU og Storbritannien kan nemlig betyde et opgør med den såkaldte Metock-dom, der siden 2008 har haft stor betydning for de danske familiesammenføringsregler. Det kunne DR Nyheder fortælle i går aftes. Og hvad var det så lige, den Metock-dom betød?

Dommen i sagen, der egentlig var anlagt mod de irske myndigheder, gjorde, at Danmark ikke længere kunne kræve, at personer fra lande, der ikke er medlem af EU, skal have haft lovligt ophold i EU for at kunne blive familiesammenført med en EU-borger, der opholder sig i Danmark.

Den satte dermed 24-års-reglen og tilknytningskravet ud af effekt.

I en skriftlig kommentar udtrykker statsminister Lars Løkke Rasmussen forhåbning om, at opgøret med Metock-dommen bliver en del af den endelige aftale mellem EU og briterne.

»Vi ved endnu ikke, om det bliver en del af den endelige aftale. Men hvis det gør, så er det klart i Danmarks interesse. Derfor støtter vi helhjertet forslaget, så vi kan få rimelighed og fornuft tilbage,« skrev han til DR Nyheder.

Stor stigning i FN-kritikken af Danmark i flygtningesager

Vi bliver i det internationale system, men bevæger os fra EU til FN. Og til kritik af Danmark.

Information kan i dag fortælle, at Danmark stadig oftere får kritik af FN, når det gælder flygtninges menneskerettigheder. De forskellige FN-komitéer på menneskerettighedsområdet har i andet halvår af 2015 afgjort 15 klagesager over Flygtningenævnets afgørelser og udtalt kritik i de otte, skriver avisen på baggrund af en opgørelse fra integrationsminister Inger Støjberg (V).

FN-komitéerne udtalte kun kritik i fire af i alt 15 sager i hele perioden fra 2004 og til med første halvår af 2015.

»Det er selvfølgelig ikke ønskværdigt, at FN-komitéer udtaler kritik af afgørelser truffet af de danske myndigheder, skriver Inger Støjberg til Folketingets Integrationsudvalg. ELs Johanne Schmidt-Nielsen kalder regeringens linje for »bekymrende«, mens DFs Martin Henriksen slet ikke mener, at det bør være muligt for afviste asylansøgere at klage til FN og flygtningenævnets afgørelse.

Politisk flertal: Lovbrud skal give afslag på asyl

Vi bliver lidt ved asylansøgere.

De skal nemlig have afslag på asyl, hvis de begår blufærdighedskrænkelser, butikstyverier og overtrædelser af straffeloven, mener et bredt politisk flertal, der tæller både V, S, DF, LA og også de Radikale.

»Man skal ikke banke på døren og bede om asyl og så samtidig begå kriminalitet. Asylsagen skal øjeblikkeligt standses, når den pågældende er dømt i en straffesag,« siger retsordfører Preben Bang Henriksen (V) til Berlingske.

I Schweiz stemte borgerne i 2010 for at alle udlændinge - ikke kun asylansøgere - skulle kunne udvises automatisk ved lovovertrædelser. Men loven har siden vist sig svær implementerbar, skriver Berlingske.

Hjort: »I USA er Hillary Clinton 68 år, og hun stiller op som præsidentkandidat«

Så skal vi til gengæld helt hjem. Og ind på Christiansborg.

Ordene kommer nemlig fra finansminister Claus Hjort Frederiksen. De falder i dag i et interview med Frederiksborg Amts Avis i dag, hvor finansministeren skyder alle rygter om et snarligt farvel til dansk politik ned.

Han lover, at der også til næste folketingsvalg vil stå Claus Hjort Frederiksen på stemmesedlerne. Finansministeren er ikke træt, sådan som flere politiske iagttagere ellers har spekuleret i på det seneste, understreger han.

»Jeg vil berolige mine modstandere og sige som Ronald Reagan: Jeg vil ikke gøre min alder til et tema i næste valgkamp. Jeg vil ikke udnytte mine modstanderes ungdom og manglende erfaring,« siger 68-årige Claus Hjort Frederiksen, der også har linket til nyheden på sin facebookside.

På Christiansborg har der i løbet af den seneste tid - igen, som Politikens politiske redaktør, Jesper Thobo-Carlsen bemærkede det 21. januar - været spekulationer om, at Claus Hjort Frederiksen er både træt, overbelastet og måske endda på vej ud af regeringen.

I en klumme på altinget.dk 20. januar pegede politisk kommentator Jarl Cordua på fire Hjort-»fejltrin«. Et af dem kom ifølge Cordua, da Hjort i et interview på TV 2 News åbnede for muligheden for at skyde skattereformforhandlingerne til efteråret.

Et andet var finansministerens angreb på kommunernes »klagesang« omkring regeringens omprioriteringsbidrag i forbindelse med KL’s kommunaløkonomiske forum i Aalborg, skrev Cordua

Politisk kommentator Hans Engell forudså desuden i politiko.dks 2016-quiz, at »Claus Hjort i løbet af perioden gerne vil noget andet og mere overkommeligt, og det ville åbne op for en rokade, hvor finansministerposten bliver ledig«.

Det ser altså ikke ud til, at Claus Hjort er enig i den analyse.

Løkkes big bang

Regeringen er i gang med at ruste sig til et afgørende trekvart år, skriver Politikens politiske redaktør, Jesper Thobo-Carlsen, i dag. Hvorfor? Fordi regeringen ifølge Politiken til efteråret vil fremlægge en liste med reformer, den vil have gennemført.

En slags tjekliste, der skal sættes hak ud for i takt med, at reformerne landes, skriver Politiken under overskriften: »Løkke på vej mod et big bang uden sikkerhedsnet«.

»Den har mange ubekendte, og hvis den ikke virker, kan regeringen ende med at sidde fast uden en plan B,« skriver Jesper Thobo-Carlsen, der opdeler planen i fire faser.

Første fase handler om en trepartsaftale. Den kommer vi tilbage til lige nedenunder. Anden fase handler om at få en aftale med kommunerne og flygtningeudgifterne, tredje fase bliver om den såkaldte 2025-plan, og første i fjerde fase kommer det til at handle om skat, skriver Jesper Thobo-Carlsen.

FOA vil have elevløn til flygtninge

I næste uge begynder trepartsforhandlingerne mellem regeringen, fagbevægelsen og arbejdsgiverne. Forhandlinger, som Løkke har bebudet skal få flere flygtninge og indvandrere ind på arbejdsmarkedet.

Og i dagens Politiken spiller et af landets store fagforbund FOA ud med et forslag, der skal sikre det. FOA vil have, at flygtninge skal have lov at starte i det danske arbejdsliv på elevløn, så de kan komme »i lære som danske lønmodtagere«, som FOA-formand Dennis Kristensen udtrykker det på forsiden af avisen i dag.

Forslaget bliver bakket op af Fødevareforbundet NNF, og også på Christiansborg bliver der taget pænt imod - både V, EL, LA og S vender tommelfingeren opad.

»Jeg synes, at tanken er interessant og god, så lad os endelig tænke videre i fællesskab i den retning«, siger Venstres politisk ordfører, Jakob Ellemann-Jensen.

Dagens Gabold-citat

Den tidligere DR-dramachef har virkelig sat ild i debatten herhjemme. Blandt andet med udtalelsen om, at der ikke findes højreorienterede kunstnere herhjemme. De er simpelthen ikke interesseret i at lave kunst, sagde han i går i BT.

Men Gabold er »helt ude at svømme«, siger landets kulturminister til BT. Og tilføjer så på spørgsmålet om, hvorvidt han kan nævne et nyere eksempel på en borgerlig manuskriptforfatter eller instruktør:

»Jeg ved det jo ikke. Og det er fordi, jeg ikke er ligeså fjollet som Ingolf Gabold, der render rundt og spørger folke om deres politiske observans.«

Det sker i dag

11:00 Pressemøde med regioner om medicinvurdering
Danske regioner holder i dag pressemøde om en ny model for vurdering af medicin. Der har af flere omgange været offentlig debat om prisen på medicin, da den efterhånden er blevet så dyr, at det er ved at vælte regionernes økonomi.

14:20 David Cameron besøger Lars Løkke Rasmussen
Storbritanniens premierminister, David Cameron, besøger i dag statsminister Lars Løkke Rasmussen. Mødet kommer efter en arbejdsfrokost mellem de to blev aflyst den 29. januar. Mødet begynder klokken 14.20, og der vil efterfølgende være et fælles pressemøde i Spejlsalen i Statsministeriet.

»Løkke kan blive en meget vigtig allieret i forhold til Camerons mulighed for med vægt at kunne gå op mod de EU-skeptiske briter, der hævder, at en ny aftale med EU intet er værd,« skriver Berlingskes politiske analytiker, Michael Bjerre, i dagens Berlingske.