SU-omlægning kan koste dårligt stillede en uddannelse

Fem forskere mener, at det vil få konsekvenser for unge fra familier med dårlig økonomi, hvis SU'en omlægges.

En forskergruppe forudser, at færre unge fra dårligt stillede familier vil søge ind på videregående uddannelser fremover, hvis SU'en omlægges. Scanpix/Mathias Bojesen Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

København. Regeringens 2025-plan risikerer at give social slagside, hvis forslaget om at ændre i SU-systemet gennemføres.

Det er konklusionen fra fem forskere. De har gennemgået den eksisterende forskning på området for Magisterforeningen for at give deres vurdering af, hvad det vil betyde at gennemføre forslaget.

Det går helt konkret ud på at sænke SU-grundbeløbet. Samtidig giver man de studerende mulighed for at optage større SU-lån, ligesom fribeløbet for, hvad man må tjene ved siden af også forhøjes.

Det vil formentlig få konsekvenser for økonomisk dårligt stillede unge, hvis man spørger Jakob Nielsen Arendt. Han er professor ved Kora, Det Nationale Institut for Kommuner og Regioners Analyse og Forskning.

- Det vil formentlig medføre et lille fald i optaget på de videregående uddannelser. Det er vores bedste bud.

- Man kan se, at unge fra dårligt stillede hjem reagerede stærkere på økonomiske incitamenter, siger han til DR.

Venstres uddannelsesordfører, Jakob Engel-Schmidt mener dog ikke, at SU-omlægningen vil tvinge dårligt stillede unge væk fra de videregående læreanstalter.

Han henviser til, at man i Norge, Sverige og Finland - hvor det samme system er indført - ikke oplever væsentlig forskel i antallet af unge, der tager en uddannelse.

- Reformen betyder ikke, at der er nogen, der ikke har råd eller mulighed for at tage en uddannelse. Tværtimod er der nu flere tangenter i det samlede uddannelsessystem.

- Man får et højt stipendium, man kan vælge at arbejde mere ved siden af, og har man ikke mulighed for det, kan man låne, siger Jakob Engel-Schmidt til DR.

Besparelserne på SU'en vil efter planen indbringe 3,3 milliarder kroner årligt.

Regeringen agter i perioden 2019-2025 at bruge én milliard kroner årligt på at forbedre kvaliteten af uddannelserne og støtte erhvervsrettet forskning.

/ritzau/