Mette Frederiksen nægter at kommentere opsigtsvækkende påstand fra Berlingskes chefredaktør: Det var en »uformel samtale«

»Jeg regner med, at I allerede er blevet politianmeldt,« sagde statsminister Mette Frederiksen for nylig til Berlingskes ansvarshavende chefredaktør, Tom Jensen, ifølge chefredaktøren selv. Baggrunden var en kommende artikel om departementschef Barbara Bertelsens telefonindkøb. Statsministeren afviser nu at svare på, om hun har ytret netop de ord til Tom Jensen.

 
Mette Frederiksen vil ikke komme nærmere ind på, hvad hun har talt med Berlingskes chefredaktør Tom Jensen om. Video: Ritzau Scanpix. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Statsminister Mette Frederiksen (S) vil hverken be- eller afkræfte en opsigtsvækkende påstand fra Tom Jensen, ansvarshavende chefredaktør på Berlingske.

Det har statsministeren netop sagt i Folketingssalen onsdag eftermiddag.

Tom Jensen skrev i en kommentar i Berlingske 7. april 2022, at Mette Frederiksen skulle have sagt til ham en uge forinden, at hun regnede med, at nærværende avis var blevet politianmeldt.

Baggrunden var ifølge chefredaktøren, at statsministeren var blevet bekendt med en artikel, som Berlingske var på vej med. Artiklen handlede om departementschef i Statsministeriet Barbara Bertelsens indkøb af to private telefoner.

Onsdag blev Mette Frederiksen spurgt til kommentaren i Folketingssalen af Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt. Her afviste hun at gå ind i sagen med den begrundelse, at der var tale om en »uformel samtale«.

»Der spørges til en uformel samtale mellem mig og chefredaktøren på Berlingske forud for et pressearrangement med samme medie. Jeg vil helt generelt ikke kommentere den type uformelle samtaler,« svarede statsministeren således.

Tom Jensen skrev i sin kommentar, at ordvekslingen mellem Mette Frederiksen og ham selv fandt sted i Berlingskes bygninger i Pilestræde i København fredag den 1. april.

Statsministeren og den ansvarshavende chefredaktør skulle den dag være de første deltagere i rækken af »Demokratiske Samtaler« – et arrangement, Berlingske har taget initiativ til.

Tom Jensen udlagde i sin kommentar ordvekslingen således:

Mette Frederiksen: »Den der absurde historie, I er på vej med – skal jeg nævne den?«

Tom Jensen: »Ikke for min skyld. Men hvis du har lyst til at nævne den, kan jeg jo ikke forhindre dig i det. Så må du selvfølgelig gøre det.«

Mette Frederiksen: »Jeg regner med, at I allerede er blevet politianmeldt.«

Den ansvarshavende chefredaktør nævnte desuden, at han og statsministeren befandt sig »næsten alene«, da ordvekslingen fandt sted. Efterfølgende »gik vi ind i Salonen, satte os til rette, smilede til publikum og indledte vores Demokratiske Samtale«, lød det i kommentaren.

Ansvarshavende chefredaktør Tom Jensen og statsminister Mette Frederiksen (S) til arrangementet »Demokratiske samtaler« i Salonen hos Berlingske. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mathias Eis.

»Jeg vil hverken af- eller bekræfte«

I Folketingssalen spurgte Morten Messerschmidt desuden, om det »generelt ville være passende«, hvis en statsminister havde en sådan ordveksling med en chefredaktør forud for offentliggørelsen af en artikel.

Til det sagde Mette Frederiksen:

»Jeg efterstræber løbende at have dialog med danske medier. Det er alt fra skrivende journalister til chefredaktører og mange andre. Det er jo dialog om alt mellem himmel og jord. Jeg kan gentage, at når det drejer sig om samtaler på tomandshånd, går jeg ikke ind i indholdet af dem.«

Direkte adspurgt, om ordvekslingen – såfremt den har fundet sted – har »karakter af en trussel«, svarede statsministeren:

»Jeg kan henholde mig til, hvad jeg allerede har sagt. Jeg vil hverken af- eller bekræfte eller på anden vis gå ind i en samtale, der har fundet sted mellem to mennesker.«

Tom Jensen: Samtalen havde en »særlig karakter«

Til Berlingske oplyser Tom Jensen, at nærværende avis ikke har modtaget en politianmeldelse i forbindelse med sagen.

Tom Jensen, statsministeren kalder jeres samtale for »uformel«. Hvorfor referer du fra en uformel samtale?

»Samtalen havde en særlig karakter. Det var i øvrigt ikke en samtale, jeg havde bedt om. Det kom ud af det blå, mens vi stod og ventede på at gå ind i Salonen (lokalet, hvor arrangementet blev afholdt, red.). Derfor syntes jeg ikke, at der var noget til hinder for, at jeg gik ud og fortalte, at det var sket,« siger den ansvarshavende chefredaktør.

En »særlig karakter«. Hvordan kan man måle og veje, om noget, en statsminister siger, har en »særlig karakter«?

»Det var en vurderingssag fra min side. Jeg vurderede, at det var værd at fortælle. Jeg lagde dels vægt på, at vi stod lige for at skulle ind i et rum for at have en demokratisk samtale. Og jeg havde ikke lagt op til, at vi skulle have en snak eller samtale om den historie, vi var i gang med at researche. Det tog statsministeren på egen hånd.«

Men selvom du ikke har bedt om det, er det vel tilladt at sige noget som statsminister?

»Fuldstændig. Men jeg synes også, at det er i orden, at jeg så efterfølgende refererer hende for det. Hun er statsminister. Jeg er chefredaktør. Vi var i gang med at researche en kritisk historie om Statsministeriets departementschef. Omstændighederne gør, at jeg mener, at statsministeren må tåle, at jeg refererer hende for det, når hun valgte at sige det. Når hun vælger at sige, at hun regner med, at vi allerede er politianmeldt, så må hun regne med, at det er noget, jeg vil bringe videre.«

Er du enig i, at samtalen var uformel?

»Man kan dårligt kalde det en samtale. Det var noget, hun valgte at sige til mig.«

Vi kan også kalde det en ordveksling.

»Ja, den var vel uformel. Forstået på den måde at den ikke var sat ind i en formel ramme. Vi stod og ventede på at gå ind i salen. Jeg havde lige fortalt statsministeren om nogle praktiske omstændigheder, og så kom det her så fra hende.«

Du anerkender, at det var en uformel ordveksling. På Christiansborg er det en uskik at citere kilder fra uformelle ordvekslinger. Kan du tillade dig at gøre det alligevel, bare fordi du mener, at det har »en særlig karakter«?

»Ja, det mener jeg godt, at jeg kan. Statsministeren har heller ikke bedt mig om at lade være med at citere hende for det.«

Men spurgte du, om du måtte citere hende?

»Nej, det gjorde jeg ikke. Men hun valgte at sige det, og jeg valgte så at viderebringe det.«

Er det ikke afgørende, at begge parter i samtalen har den samme opfattelse af samtalens karakter?

»Det ved jeg ikke. I dette tilfælde var det ikke en samtale, jeg havde bedt om. Det var statsministeren, der af egen fri vilje valgte at buse ud med det. Det valgte jeg at bringe videre. For mig at se er det åbenlyst et forsøg på pression i forhold til en historie, som vi ikke havde publiceret endnu. Det fortjente at komme til offentlighedens kendskab.«

Det kunne jo også være sagt i sjov eller med et glimt i øjet?

»Det ville jeg nok have fornemmet, hvis det var foregået sådan.«

Men hvis din fornemmelse glippede, ville det så ikke give bedre mening, hvis vi på Berlingske havde behandlet det journalistisk? Således kunne Statsministeriet få anledning til at svare på det, du siger.

»Det kunne man vælge at gøre. Nu behandler I det jo journalistisk. Jeg valgte at fortælle historien selv – uden at blande Berlingskes journalister ind i det.«

Du kunne jo blot have henvendt dig til en journalist, der kunne lave et interview med dig om det. Så kunne vedkommende have forelagt påstanden for Statsministeriet?

»Det havde været en anden model. Det kan man vurdere, om det er den rigtige eller forkerte.«

Tom Jensen fastslår, at han tager »fuldt ud ansvar« for at have fortalt historien på egen hånd i sin kommentar.

»Der er ikke noget til hinder for, at statsministeren referer fra samtalen,« lyder det desuden fra Tom Jensen.

Det er måske en direkte opfordring?

»Da jeg jo selv har kastet handsken, kan jeg dårligt forlange, at hun ikke må gøre det. Jeg synes endelig, at hun skal fortælle, hvad der skete.«

Når du som ansvarshavende chefredaktører skriver på baggrund af en uformel snak, er du så ikke med til at ridse lakken, når det kommer til journalisters fortrolige rum med politikere?

»Nej. Det var – igen – et valg, statsministeren suverænt tog. Jeg havde ikke bedt om den samtale, og vi havde ikke talt om noget, der var en forståelse af fortrolighed omkring. Selvfølgelig kan politikere stole på, at hvis vi har baggrundssnakke med dem, så håndterer vi det, som vi plejer.«