Mette Frederiksen mødte Tom Jensen til demokratisk samtale: »Jeg har ikke magten over borgerne«

Fredag eftermiddag blev den første af ti »demokratiske samtaler« mellem Berlingskes chefredaktører og landets ministre afholdt i Pilestræde i midten af København. Statsminister Mette Frederiksen (S), der selv har efterlyst en bedre demokratisk samtale, var første gæst.

Statsminister Mette Frederiksen til den første af ti demokratiske samtaler mellem Berlingskes chefredaktører og landets ministre. Mathias Eis

Invitationen udsprang oprindeligt af en række ord, der faldt i september sidste år.

Socialdemokratiet afholdt sin kongres i Aalborg, og landets statsminister, partiformand Mette Frederiksen, havde indtaget talerstolen.