Nyhedsvarsel
Politik

Lars Løkke Rasmussen har udskrevet valg

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har netop meddelt, at danskerne skal stemme om et nyt folketing grundlovsdag.

Nu skal danskerne til stemmeurnerne og afgive deres stemme til Folketingsvalget. Det har statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) netop meddelt. Fold sammen
Læs mere
Foto: Liselotte Sabroe

Så er det officielt.

Danskerne skal til valgurnerne 5. juni på grundlovsdag og afgive deres stemme til folketingsvalget. Det har statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) netop meddelt fra Folketingets talerstol.

»Usikre tider kræver et erfarent, robust og ansvarligt lederskab. Jeg har derfor i går meddelt Hendes Majestæt Dronningen, at der udskrives valg til Folketinget. Jeg ønsker at bruge hele min vilje, mine kompetencer og min erfaring til fortsat at lede Danmark, og jeg beder danskerne om genvalg i folketingsvalget, som afholdes på grundlovsdag den 5. juni 2019,« sagde han.

 

Statsministeren fremhævede, hvordan hans regeringer de seneste år har lavet aftaler hen over midten i dansk politik.

»Så tak for jeres tillid. Og tak for de mange gode stunder gennem de sidste fire år. Jeg vil gerne ønske jer alle og danskerne en rigtig god valgkamp,« lød det fra talerstolen.

Du kan følge Berlingskes liveblog her.

En måneds valgkamp

Dermed er valgkampen officielt skudt i gang. Nu skal det afgøres, hvem der skal lede landet den næste valgperiode. Det bliver en næsten månedlang valgkamp, hvoraf en del foregår sideløbende med valget til Europa-Parlamentet.

»Nu bliver der plads til at diskutere Europa og indenrigspolitik både hver for sig og i sammenhæng, for det hænger sammen. Hvem vil vi være? Hvad vil vi kendes for? Jeg er ikke i tvivl. Vi har vundet al vores velstand i et åbent og positivt samspil med resten af verden, og det skal vi holde fast i, mens vi passer på os selv og hinanden,« sagde statsministeren.

»Afgørende forskelle i dansk politik«

Sekunder før statsministeren udskrev valget, argumenterede han for, hvorfor han mener, at Venstre skal have en periode mere med regeringsnøglerne. Han henviste til, at der er brug for »en ansvarlig økonomi«:

»Jeg vil hellere bruge ekstra penge på kernevelfærden, på investeringer i fremtiden, end at sænke skatten for hårdtarbejdende danskere med små indkomster. Andre vil hellere bruge pengene på arbejdsløse udlændinge og igen gøre det mere attraktivt at søge asyl i Danmark, men mindre attraktivt at arbejde.«

Og så ridsede Lars Løkke Rasmussen op, hvad der ifølge ham er forskellene på de blå og de røde partier:

»En stram udlændingepolitik og en ansvarlig økonomi uden skattestigninger på den ene side - udlændingelempelser, højere ydelser og skattestigninger på den anden. Det er nogle af de afgørende forskelle i dansk politik.«

Statsministeren understregede fra talerstolen, at »Danmark er værd at kæmpe for«, og at landet med god grund kåres som et af verdens lykkeligste lande år efter år.

»Men på trods af det er udfordringer til at få øje på. Og de kan ikke bare løses med et fingerknips eller et smart slogan eller på 12 minutter. Verden er i opbrud,« sagde han.

Svært valg for blå blok

Det tegner til et valg med ryggen mod muren for blå blok med statsministeren i spidsen i lyset af de seneste meningsmålinger. Berlingske Barometer, der er det vægtede gennemsnit af flere institutters målinger, viste 21. april, at blå blok står til blot 45,9 procent af vælgernes stemmer. De røde partier står til 54,1 procent.

Venstre står desuden til 18,6 procent, hvilket er én procent mindre end ved det seneste valg, mens Socialdemokratiet står til en fremgang fra 26,3 procent til 28,3 procent af stemmerne.

Et af de helt store emner op til valgkampen har været, hvordan S-formand Mette Frederiksen vil samle de røde partier bag sig efter et valget, så hun kan indtage statsministerkontoret i tilfælde af et rødt flertal.

En kile mellem de røde partier

Især udlændingepolitikken har sat en kile ned mellem hende og flere af de røde partier – heriblandt hendes tidligere regeringspartner, de Radikale.

Formand for de Radikale, Morten Østergaard, har krævet indflydelse på udlændingepolitikken, hvis han skal støtte Frederiksen som formand. Og netop det krav har Mette Frederiksen afvist med henvisning til, at hun vil føre en stram udlændingepolitik.

Til Berlingske sagde Mette Frederiksen i april, at hun er villig til at lade regeringsmagten falde, hvis hun ikke kan få gennemført den udlændingepolitik, hendes parti står for:

»Ja, det er jeg. Det bliver nødt til at være konsekvensen. Vi strammer så meget op, som vi gør, for at få integrationen til at fungere. Det kommer jeg ikke til at sætte over styr. Hvis der er et af partierne, som tegner til at blive en del af et nyt flertal efter et valg, der er ultimativ på det her område, så bortfalder muligheden for, at vi får en ny regering.«

I blå blok har formand for Nye Borgerlige, Pernille Vermund, samtidig stillet »tre ufravigelige krav«, hvis hun skal støtte en statsminister:

Et fuldt asylstop, udvisning af kriminelle efter første dom og et krav om, at udlændinge, som opholder sig i Danmark, skal forsørge sig selv.

Test dig selv: Find ud af, hvilke kandidater du er enig med

Flere partier på stemmesedlen

På stemmesedlen vil vælgerne denne gang blive præsenteret for tre nye partier, da både Nye Borgerlige, partiet Klaus Riskær Pedersen og Stram Kurs for første gang er på stemmesedlen.

Denne valgkamp byder samtidig på nye statsministerkandidater. Både Enhedslistens politiske ordfører, Pernille Skipper, har meldt sig som et muligt bud, og det samme har Alternativets politiske leder, Uffe Elbæk, samt Nye Borgerliges formand, Pernille Vermund.