Fortrolige strategipapirer afslører Mette Frederiksens planer for udlændingepolitikken: »Et ekstremt grundigt og gennemtænkt forløb«

Allerede før Mette Frederiksen blev formand for Socialdemokratiet, begyndte hun forberedelserne til partiets kursskifte i udlændingepolitikken. Det fremgår ifølge en ny bog om partiformanden og partiets interne strategidokumenter. Til Berlingske siger Mette Frederiksen, at partiets udlændingepolitik ligger så fast, at hun vil afvise at stå i spidsen for en regering, der ikke står fast på den politik.

I en ny bog om Mette Frederiksen bliver det beskrevet, hvordan partiet i interne strategipapirer siden 2014 har arbejdet for en højredrejning af udlændingepolitikken. Jens Nørgaard Larsen

Længe inden Mette Frederiksen blev formand for Socialdemokratiet, var hun i gang med at lægge planer for, hvordan partiet skulle have en langt hårdere linje over for udlændinge.

I interne strategipapirer fra S-ledelsen fremgår det, at tankerne om en udlændingepolitisk højredrejning allerede begyndte i sommeren 2014 – et år før hun blev formand.