Kritik af borgerforslag: Det er politikere og foreninger, der står bag

Borgeren Jens Rohde er godt træt af Moderniseringsstyrelsen under Finansministeriet.

For han er nemlig rigtig glad for den danske model på arbejdsmarkedet, og den mener han, at Moderniseringsstyrelsen knægter på det offentlige område, hvor der for tiden forhandles overenskomster. Så onsdag sendte Jens Rohde, til daglig radikalt medlem af Europa-Parlamentet, et borgerforslag af sted til Folketingets borgerforslag.dk med det budskab, at Moderniseringsstyrelsen skal nedlægges.

Med sit borgerforslag gjorde Jens Rohde dermed brug af en mulighed, som Folketingets formand, Pia Kjærsgaard (DF), har kaldt »i folkestyrets ånd«.

Med 50.000 underskrifter kan et borgerforslag nu blive fremsat i folketingssalen. Ideen blev i sin tid udtænkt af Alternativet med det formål at skabe et »mere levende demokrati«, som partiets Rasmus Nordqvist har udtrykt det, og til at øge »borgerinddragelsen i samfundet«, som Alternativets politiske ordfører, Carolina Magdalene Maier, i januar skrev på Facebook.

Men er nærmere kig på borgerforslag.dk viser til gengæld også, at selvom hovedparten af alle borgerforslag er stillet af såkaldt »almindelige borgere«, er en række af de mest populære borgerforslag stillet af personer med tilknytning til eller på vegne af en række interesseorganisationer eller politiske partier. Således er seks ud af de 10 borgerforslag, der foreløbig har fået flest underskrifter, stillet af professionelle aktører i enten interesseorganisationer eller partier.

»Det her viser desværre risikoen ved borgerforslag: At det er de stærkes vej direkte ind i folketingssalen. Det er dilemmaet, når man begynder at hylde det direkte demokrati i stedet for det repræsentative demokrati,« siger Socialdemokratiets Christine Antorini.

Hun har tidligere kritiseret borgerforslagene for at kunne blive en »legeplads for stærke interesseorganisationer« og føler sig nu bekræftet i dét synspunkt.

»Den her liste viser, at det er de stærkes udenomsparlament,« erklærer Christine Antorini, der understreger, at ideen med borgerforslag er sympatisk, og at interesseorganisationer spiller en vigtig rolle i det danske demokrati - men den privilegerede adgang til magthavere og medier har de bare i forvejen.

Venstres politiske ordfører, Jakob Ellemann-Jensen, finder også ønskerne om mere borgerinddragelse og engagement for »ædle«. Alligevel er han imod ordningen.

»Når vi nu kan se, at virkeligheden er, at det er de store organisationer og folk med stor indflydelse, som i sagens natur har lettest ved at få luft under vingerne på deres forslag, så køber jeg ikke rigtig den der med, at det her sikrer, at den lille mand kommer til orde,« siger han.

Det første borgerforslag, der nåede de påkrævede 50.000 underskrifter, handlede om at afskaffe uddannelsesloftet og var bl.a. stillet på vegne af Dansk Gymnasieelevers Sammenslutning og Danske Studerendes Fællesråd.

Det forslag, der for øjeblikket er tættest på at nå 50.000 underskrifter, handler om at oprette en velfærdspulje til de penge, som det offentlige måtte spare i lønkroner i tilfælde af en lockout. Kigger man på stillerlisten, består den med en enkelt undtagelse af lutter fagforeningsbosser, heriblandt Akademikernes formand, Lars Qvistgaard, FOA-formand Dennis Kristensen og Politiforbundets spydspids, Claus Oxfeldt. Undtagelsen er landsformanden for foreningen Skole og Forældre, Mette With Hagensen.

I den øvrige top-10 over borgerforslag har Patientforeningen Organdonation - ja tak stillet forslag om, at danskerne automatisk bliver organdonorer, når de fylder 18 år, den tidligere kirke- og socialminister og nuværende medlem af Alternativet, Manu Sareen, om legalisering af cannabis, og generalsekretæren fra Dansk Vegetarisk Forening har i selskab med andre stillet forslag om et vegetarisk madtilbud i alle offentlige køkkener.

Manu Sareen er i dag bl.a. formand for Patientforeningen for medicinsk cannabis. Men, siger han, »det er ikke Patientforeningen, der stiller det her borgerforslag«.

»Det er faktisk mig - bare for lige at skille det ad. Patientforeningen er om medicinsk cannabis, det her forslag er om cannabis, og det er to forskellige ting,« tilføjer han og nævner, at »du bliver for eksempel ikke skæv af medicinsk cannabis«.

Er det så også derfor, du ikke i borgerforslaget nævner, at du tilfældigvis er formand for Patientforeningen for medicinsk cannabis - du fremstår bare som »Manu Sareen, Frederiksberg«?

»Ja, for jeg skriver heller ikke, at jeg er formand for Stressforeningen, eller hvad jeg ellers laver. Det er mig, der stiller det her forslag.«

Endelig handler det foreløbig 10. mest populære borgerforslag om at stoppe muligheden for, at flygtninge kan opnå spontant asyl i Danmark.

Blandt forslagsstillerne er en vis Ann Pernille Vermund Gere - bedre kendt som Pernille Vermund, Nye Borgerliges formand. Samtlige stillere bag forslaget er med undtagelse af den nationalkonservative litterat og debattør Kasper Støvring topfolk i Nye Borgerlige. Nye Borgerliges navn fremgår dog ikke af forslaget, som er et af tre hovedkrav, partiet i tilfælde af folketingsdebut vil stille som betingelse for at støtte en kommende statsminister.

»Når det er noget, vi vil have gennemført, når vi kommer i Folketinget, og man har muligheden for at samle underskrifter til det allerede nu, synes jeg, det er helt naturligt, at vi stiller det her borgerforslag. Det er jo ikke til at vide, hvornår der kommer et valg, og hvordan tingene udvikler sig efter et valg. Det er jo den mulighed, politikerne har givet ved, at man kan stille et borgerforslag, når man ikke er i Folketinget,« siger Pernille Vermund.

Du synes ikke, det er fair at skrive, at det her er stillet på vegne af Nye Borgerlige?

»Det er stillet af os som underskrivere, og så er det stillet som en mulighed for alle dem, der på tværs af partierne ønsker at indføre et asylstop.«

At professionelle aktører baner sig vej til de mest populære borgerforslag, får ikke Alternativets Carolina Magdalene Maier til at tvivle på borgerforslagenes borgerinddragende potentiale.

»Jeg synes faktisk ikke, det er noget problem, hvis jeg skal være helt ærlig,« siger hun og anfører, at det forslag, der hidtil har fået klart flest underskrifter, handlede om at afskaffe ministerpension og var stillet af »en ganske almindelig borger, der sad til et middagsselskab og snakkede politik«.

Det afgørende for et borgerforslags succes er ifølge Carolina Magdalene Maier dets indhold.

Men, tilføjer den politiske ordfører, »du har da helt ret i, at mennesker, der i forvejen er vant til at kommunikere, givetvis kan skrive et borgerforslag ud fra en kommunikativ logik, som måske er nemmere til at forstå«.

Folketingets formand, Pia Kjærsgaard, minder om, at borgerforslagene er en forsøgsordning, som skal evalueres om to år. Hun kan heller ikke se problemet.

»Vi kan jo ikke forbyde nogen at stille de her forslag, og de er jo på sin vis lige så meget borgere som alle andre,« siger Pia Kjærsgaard:

»Det er jo trods alt nok de færreste af de organisationer, der har 50.000 medlemmer. De skal jo i hvert fald have nogle andre med.«

»Spørgsmålet her er nærmere«,  siger Venstres Jakob Ellemann-Jensen, »hvordan det kan være, at Manu Sareen og Jens Rohde ikke kan få et eneste folketingsmedlem fra et af de partier, de to fyre er medlem af (hhv. Alternativet og de Radikale, red.), til at rejse det forslag, men er nødt til at bede om borgernes hjælp?«

»Det kunne jo være, fordi det er et dumt forslag,« erklærer han.

Jens Rohde selv fortæller, at han har bragt emnet op »til ret massivt bifald« på de Radikale hovedbestyrelsesmøde, og at ideen til at stille borgerforslaget ikke er hans egen.

»Jeg sidder netop ikke i Folketinget og har ikke mulighed for at fremsætte et forslag i Folketinget. Det er ikke min adkomst. Jeg gør det lige så meget som borger. Nu er jeg ikke så naiv, at jeg ligesom Lars Løkke Rasmussen (statsminister (V), red.) går rundt og forestiller mig, at man kan skelne min parlamentaristiske virksomhed fra min privatperson, efter hvad klokken er, men for mig er det her hjerteblod,« siger han.

Hvorfor skriver du ikke, at det er stillet af Europa-Parlamentariker Jens Rohde?

»Jeg har jo ikke lagt skjul på, at jeg ville gøre det. Jeg udfylder bare de der felter (på borgerforslag.dk, red.) uden at tænke videre over det,« siger Jens Rohde:

»Man kan bare anbefale Folketinget, at de så laver en rubrik, hvor man kan skrive, hvad ens stilling er. Det er jo en skabelon, du skriver i. Jeg har klasket det så hårdt ud på Facebook og givet interviews. Du kan ikke insinuere, at jeg prøver at skjule, at det er mig.«

Jens Rohdes borgerforslag om at nedlægge Moderniseringsstyrelsen var ved denne artikels deadline det klart mest populære forslag af dem, der var blevet fremsat onsdag. Næsten tre gange så mange borgere havde skrevet under på hans forslag som et tilsvarende borgerforslag om at nedlægge Moderniseringsstyrelsen fremsat samme dag.

I februar blev der sågar og til nogen medieopmærksomhed stillet et borgerforslag om at afskaffe borgerforslag. Forslagsstillerne var bl.a. en tidligere kandidat til Europa-Parlamentet for Venstre, Nicolai Svejgaard Poulsen, og en konservativ kommunalpolitiker, Nikolaj Bøgh.