Engang var de enige.
For 15 år siden, i marts 2003, var både Lars Løkke Rasmussen og Jens Rohde fremtrædende politikere i regeringspartiet Venstre, der førte an i beslutningen om at sende Danmark i krig i Irak. Rasmussen som indenrigsminister og næstformand i Venstre, Rohde som partiets slagfærdige politiske ordfører.
Men i både Berlingske og Weekendavisen erklærer Jens Rohde, nu Europa-Parlamentariker for Radikale Venstre, at krigen i Irak, der væltede diktatoren Saddam Hussein, sammen med den øvrige »krig mod terror« reelt har ført til mere terror.
Og han mener, at Danmark og den øvrige koalition i Irak-krigen »tabte freden« i landet, bl.a. på grund af en ufuldstændig humanitær indsats og en for tidlig tilbagetrækning fra landet.
»Man kan ikke gå rundt og fortryde. Men derfor er jeg stadig nødt til at påtage mig ansvaret for at have været med til at træffe nogle beslutninger, som i historiens lys har været med til at øge terroren i verden,« erklærer Jens Rohde i dagens avis.
Lars Løkke Rasmussen, i dag Danmarks statsminister, blev efter tirsdagens spørgetime i Folketinget spurgt til Jens Rohdes udlægning af konsekvenserne og læren af Danmarks krigsdeltagelse i Irak.
»Jamen, jeg ved ikke, hvad det er for et behov, Jens Rohde har for at gøre op med heeele sin fortid. Han har jo også skiftet parti og alt muligt,« lød det indledningsvist fra Lars Løkke Rasmussen.
Jens Rohde skiftede i december 2015 til de Radikale bl.a. i protest over Venstres asylpolitik, og han er i dag en af de mere højlydte kritikere af især udlændinge- og integrationsminister Inger Støjbergs (V) førte politik.
Lars Løkke Rasmussen anførte senere, at han fortsat mener, at det var rigtigt, at Danmark sammen med bl.a. USA og Storbritannien gik med i krigen. En krigsdeltagelse, som andre lande, herunder Tyskland og Frankrig, og den danske opposition dengang modsatte sig.
»Jeg står ved de beslutninger, vi har truffet. Og det var på det dengang oplyste grundlag en klog beslutning at gå ind i Irak. Det er lidt trist, at det mandat til at blive hængende måske ikke var stærkt nok, og at vi ikke gjorde arbejdet færdigt. Men selve grundbeslutningen om at gå ind på det grundlag, der fandtes dengang, står jeg vagt omkring.«
Per Stig Møller (K), der var udenrigsminister fra 2001-2010 og dermed under Irak-krigen, anfører i dagens Berlingske, at tilbagetrækningen fra Irak især skyldtes irakiske ønsker. Tilbagetoget, siger han, kom først »da Nuri al-Maliki (Iraks premierminister 2006-2014, red.) kommer til magten«.
»Han siger, at han vil klare det hele selv, og at vi ikke behøver at være der mere,« fortæller Per Stig Møller:
»Det er jo lidt svært at sige til dem, at »det har I ikke forstand på – vi bliver«.«
Når Jens Rohde erklærer, at man tabte freden i Irak, og at krigen mod terror har ført til mere terror, peger han på, at antallet af terrorangreb i verden er vokset markant siden 2001, da al-Qaeda 11. september gennemførte sit terrorangreb i New York og på det amerikanske forsvarsministerium Pentagon.
Og han kalder det et paradoks, at terrorgruppen Islamisk Stat (IS) i høj grad opstod ud af de sekteriske stridigheder mellem især sunni- og shiamuslimer, som fulgte efter Irak-krigen, og bestod af en blanding af både islamistiske fundamentalister og tidligere medlemmer af Saddam Husseins sekulære magtapparat. Omvendt har Per Stig Møller i Berlingske hæftet sig ved, at der fandtes islamistisk terror både før og efter terrorangrebet 11. september 2001 og krigen i Irak, som Danmark altså stemte for at deltage i i denne uge for 15 år siden.
Jens Rohde og Lars Løkke Rasmussen har en omtumlet fortid.
I 2014 var Jens Rohde efter et dårligt europaparlamentsvalg for Venstre i kølvandet på Lars Løkke Rasmussens såkaldte »tøjsag« en af de mest fremtrædende fortalere for, at Lars Løkke Rasmussen skulle gå af som partiformand for Venstre og afløses af næstformanden Kristian Jensen, der i dag er finansminister.
Lars Løkke Rasmussen endte som bekendt med at fortsætte som formand for Venstre efter det, der i dag ofte benævnes formandsopgøret i Venstre.