Hidtil ubeskrevne dokumenter afslører markante advarsler om Rigspolitiets klanoverblik: »Den her viden er jo helt ny og afgørende«

Kriminelle klaner huserer i hovedstadens gader og videre ud på Vestegnen. De plager Odense, Aarhus og hele vejen op til det nordligste Jylland.

Men Rigspolitiets opgørelse over klanerne fra maj i år er misvisende og nedtoner problemet, fremgår det af interne dokumenter fra en række af landets politikredse.

Flere politikredse advarede direkte Rigspolitiet om, at opgørelsen var upræcis og gav et forkert billede af omfanget forud for offentliggørelsen af opgørelsen.

Via hidtil ubeskrevne notater kan Berlingske nu afdække, hvordan Rigspolitiet – landets øverste politimyndighed – modtog klare advarsler fra regionale politimyndigheder med dybt indblik i, hvor stort problemet med kriminelle familier egentlig er i Danmark.

Alligevel valgte Rigspolitiet i maj 2025 at offentliggøre et overblik over kriminelle familier, som en helt stribe af politikredse slet ikke kan genkende.

»Det grundlæggende problem er, at man ikke kan have tillid til overblikket. Det viser et skævt resultat, som kredsene ikke kan bruge til at bekæmpe de mest hårdkogte kriminelle familier,« siger Adam Diderichsen, politiforsker ved Forsvarsakademiet.

Berlingske har fået aktindsigt i otte ud af ti politikredses høringssvar, som kredsene sendte til Rigspolitiet før offentliggørelsen af det længe ventede overblik over landets kriminelle familier, hvoraf mange har ikkevestlig baggrund.

Dokumenterne afslører, at kredsene påpegede markante mangler ved kortlægningen:

Flere kriminelle familier er eksempelvis udeladt af overblikket. Det gør sig blandt andet gældende på Fyn og på Københavns Vestegn.

Flere kredse står desuden registreret helt uden nogle kriminelle familier overhovedet, selvom de ifølge kredsene selv har flere. Det gør sig gældende i Nordjylland og i Midt- og Vestjylland.

»Ubrugeligt« overblik

Rigspolitiets overblik over kriminelle familier er særlig skævt for Fyn, hvor de kriminelle klaner anses for at være et stigende og meget alvorligt problem for kriminalitetsbilledet.

Det gjorde Fyns Politi også Rigspolitiet opmærksom på, inden Rigspolitiet offentliggjorde kortlægningen. 

Den 22. april skrev politikredsen, at Efterretnings- og Analyseenheden havde identificeret mindst fem kriminelle familier. 

»Det er Fyns Politis vurdering, at de fem identificerede familier har en afgørende og omfattende indflydelse på den organiserede kriminalitet, herunder i forhold til bandegrupperinger og narkotikakriminalitet,« skrev Fyns Politi.

Men ingen af de fem kriminelle familier blev en del af Rigspolitiets opgørelse om kriminelle familier i Danmark.

Rigspolitiet fandt derimod én anden kriminel familie og inkluderede den som den eneste i sin kortlægning, der tæller i alt 35 familier på landsplan.

Berlingske har tidligere afdækket, at netop denne familie var ukendt for de fagfolk, der beskæftiger sig med de kriminelle familier i Odense. Men det er nyt, at Fyns Politi advarede mod at fokusere på den inden kortlægningen. 

»Det er vurderingen, at familiens betydning for bandekriminalitet og narkokriminalitet er meget lav,« skrev Fyns Politi 22. april og anbefalede i næste sætning, at Rigspolitiet ikke skulle bruge flere kræfter på familien.

»Samlet set er det Fyns Politis vurdering, at den pågældende familie ikke bør være omfattet af en mere målrettet indsats.«

Odenses borgmester, Peter Rahbæk Juel (S), påpeger, at Rigspolitiets overblik ikke passer med »de kriminelle indvandrerbander, som er Odenses største problem«.

Samtidig lægger han vægt på, at en korrekt opgørelse har vigtig praktisk betydning. For medmindre de værste kriminelle familier bliver udpeget, vil politiet og andre myndigheder ikke kunne bruge de skærpede straffe, der skal sidestille klaner med bander, og som regeringen vil indføre.

»Den foreløbige kortlægning af familierne i Odense er ufærdig og ubrugelig,« siger Peter Rahbæk Juel om de nye oplysninger.

Minister vil overvåge familierne

Rigspolitiets kortlægning er foreløbig, men også startskuddet til en intensiv kamp mod kriminelle familier, som regeringen ventes at tage inden årets udgang.

Kortlægningen er også den første af sin slags og blev iværksat, efter at Berlingske begyndte at afdække klankriminalitet i Danmark.

Indtil da havde den slægtsbaserede kriminalitet været et underbelyst fænomen i Danmark, hvor man traditionelt har set rockerklubber eller gadebander som styrende for den organiserede kriminalitet.

Men siden efteråret 2024 har Berlingske afdækket, hvordan Danmarks større byer ligesom Sverige og Tyskland også kæmper med kriminelle klaners dominans og voldsomme lovovertrædelser.

Blandt andet er det kommet frem:

• At fire toneangivende ikkevestlige familier har tusindvis af forbrydelser på samvittigheden.

• At imamer saboterer politiet og forhindrer opklaring af alvorlige forbrydelser.

• Og at sønner til en klanleder, der af og til red rundt på hest i det vestlige Aarhus, har tyranniseret borgere i området.

På blandt andet den baggrund varslede justitsminister Peter Hummelgaard (S) i marts, at regeringen vil sidestille kriminelle familier med bander og dermed muliggøre hårdere straffe.

Og da Rigspolitiets opgørelse blev offentliggjort godt en måned efter, understregede ministeren værdien af det overblik, der nu lå foran ham.

»Jeg vil nu bede politiet om at gå i gang med at monitorere familierne på samme måde, som man i dag holder øje med de kriminelle bander,« udtalte Peter Hummelgaard i en pressemeddelelse.

Sådan forsvandt familierne

Men i Fyns Politi ville man altså hellere være fri for at overvåge netop den ene familie, Rigspolitiet havde fundet.

Der lader i det hele til at være langt mellem Rigspolitiets opgørelse og vurderinger fra de fagfolk, der har kendskab til de kriminelle klaner.

Aarhus Vest er ligesom Odense et af de områder i Danmark, der har størst problemer med kriminelle klaner.

Men også her har Rigspolitiet nedtonet antallet. 

I sit overblik for Østjyllands Politi fandt Rigspolitiet 13 kriminelle familier, men som Berlingske beskrev i sidste uge, kunne Rigspolitiet have indregnet mindst ti andre kriminelle familier.

Høringssvarene fra otte ud af ti politikredse sendt forud for Rigspolitiets overblik tegner i det hele taget et klart mønster.

I flere af de tilfælde, hvor politikredsene har meldt eksempler på konkrete kriminelle familier ind til undersøgelsen, er antallet efterfølgende blevet beskåret i Rigspolitiets kortlægning.

Et par eksempler:

Midt- og Vestjyllands Politi blev registreret med nul kriminelle familier, selvom politikredsen skriftligt oplyste, at den havde fundet to kriminalitetsprægede familier. Kredsen havde tilmed vedlagt stamtræ for familierne.

Københavns Vestegns Politi blev registreret med nul kriminelle familier, selvom politikredsen havde oplyst, at den havde kendskab til flere kriminelle familier.

Nordjyllands Politi blev registreret med nul kriminelle familier, selvom politikredsen havde oplyst, at den havde kendskab til flere kriminelle familier.

Københavns Politi blev registreret med seks kriminelle familier i overblikket, men havde derudover selv kendskab til »andre familier, der er præget af kriminalitet blandt familiemedlemmerne«.

I hovedstaden undrer Jens-Kristian Lütken (V), beskæftigelses- og integrationsborgmester, sig over, at Rigspolitiet ikke har inkluderet samtlige af de kriminelle familier, Københavns Politi har fundet, i sit overblik.

»Jeg synes ikke, man kan bruge Rigspolitiets opgørelse til særlig meget, når en politikreds direkte siger, at de har kriminelle familier, som ikke står på listen,« siger han.

Også i Aalborg Kommune står Venstres Maja Torp uforstående tilbage. Hun har længe ønsket et overblik over udgifter til kriminelle familier i Aalborg, men da Rigspolitiet registrerede nul kriminelle familier i Nordjyllands Politi, blev det af Socialdemokratiet betegnet som »spild af ressourcer« at undersøge det.

Men høringssvaret fra Nordjylland Politis bør åbne sagen på ny, mener Maja Torp.

»Den her viden er jo helt ny og afgørende. Det er første gang, at jeg nu ser Nordjyllands Politi beskrive kendskabet til kriminelle familier sort på hvidt,« siger Maja Torp.

Rigspolitiet: Kun foreløbigt

Der er flere årsager til uoverensstemmelserne mellem politikredsene og Rigspolitiets opgørelse, men den altoverskyggende årsag synes at være Rigspolitiets metode og definition.

Det fremgår blandt andet af flere af politikredsenes høringssvar, eksempelvis Nordjyllands Politis.

Kredsen havde egentlig identificeret flere kriminalitetsprægede familier, men de kom altså ikke med i opgørelsen. Det fremgår ikke direkte, hvorfor de familier, der var vurderet relevante, ikke kom med.

Men Nordjyllands Politi skriver selv, at det kan skyldes Rigspolitiets krav om, at de kriminelle familier skal have begået mindst fem straffelovsovertrædelser inden for en tiårig periode. Det udelukker personer, der er dømt for grovere forhold, og derfor har siddet i fængsel i årevis, bemærker politikredsen.

Rigspolitiet har selv forklaret, at man har trukket tal for domme og ladet det være et afgørende parameter for udvælgelsen af familierne. Det er altså i højere grad en maskinel opgørelse og ikke et overblik, der tager udgangspunkt i de lokale erfaringer med kriminelle familier.

Men den metode giver et problem. Det påpeger i hvert fald Midt- og Vestjyllands Politi, der på den måde har identificeret to kriminelle familier.

Ingen af dem kom med i overblikket.

Fyns Politi, der har et årelangt kendskab og erfaring med kriminelle familier i kredsen, skriver det også råt for usødet:

Rigspolitiets metode er ikke brugbar til at identificere de relevante kriminelle familier.

»Det er Fyns Politis generelle vurdering, at den fremgangsmåde og afgrænsning, som Rigspolitiet har anvendt, ikke er egnet til at identificere de kriminalitetsprægede familier, som – efter Fyns Politis opfattelse – bør være omfattet af en målrettet indsats.«

Hos Rigspolitiet understreger politidirektør Lene Steen, at det overblik, der lå færdigt i maj, er foreløbigt. Rigspolitiet er nu i dialog med politikredsene om et kvalitativt overblik over kriminelle familier i Danmark. Det skal være færdigt i efteråret.

»Overblikket er lavet efter et datatræk fra Rigspolitiet, og jeg er enig i, at det ikke er fuldstændigt eller endeligt,« siger Lene Steen:

»Vi betræder nyt land og har været nødt til at starte et sted. Der har vi valgt at begynde med de data, vi selv lå inde med, men sådan et datatræk har både fordele og ulemper. Nu bliver det så suppleret med et kvalitativt overblik, hvor kredsene kan supplere med deres lokalkendskab.«

Hvad kan man reelt bruge overblikket til, når kredse med dyb viden om kriminelle familier ikke kan genkende de familier, som er valgt?

»Igen: Vi har betrådt nyt land her, og vi har så gjort brug af de data, vi har, og jeg tror da bestemt også, at nogle af kredsene kan genkende de familier, vi har fundet. Vi har så valgt at være så åbne og transparente som muligt, men jeg vil da også gerne beklage, hvis det ikke har været tydeligt nok, at processen var i to trin,« siger Lene Steen.