I morgen skal Folketinget tage stilling til det måske mest omdiskuterede lovforslag i denne valgperiode. Berlingske har været i kontakt med fire politikere om, hvordan de vil forholde sig. Én af dem vil stemme anderledes end resten af sit parti.
Torsdag eftermiddag skal et lovforslag, der vil forbyde blandt andet koranafbrændinger, til afstemning i Folketingssalen.
Når det sker, vil Kim Valentin, der er medlem af Folketinget for Venstre, stemme for, selvom det ikke altid har været givet.
»Jeg har kæmpet imod det her fra start af,« siger politikeren, der er kritisk over for koranloven, til Berlingske.
Men hvis det er det, der skal til for at stoppe det, som Venstre-politikeren kalder »idioter, der brænder koraner af«, vil han stemme for.
»Det forslag, der er kommet, er måske ikke det bedste i verden, men det er i hvert fald noget, jeg kan se mig selv stemme for, som det er nu,« siger Kim Valentin.
I oktober offentliggjorde regeringen en revideret udgave af den såkaldte koranlov, der tidligere er blevet stærkt kritiseret og kaldt »elastik i metermål«.
Fra nu af gælder forslaget specifikt utilbørlig behandling af »skrifter« med væsentlig religiøs betydning som Bibelen, Toraen og Koranen, hvor det før blot var »genstande«.
Det er besluttet, at partilinjen i Venstre er, at man stemmer for. Ville du også gøre det, hvis det stod til dig alene?
»Sådan mener jeg ikke, man kan gøre det op. Når man er en del af en gruppe, som Venstre er, finder man ud af, hvad det er, man skal stemme,« siger politikeren.
Det gør Venstre ifølge Kim Valentin 99,9 procent af tiden, når der er afstemning i Folketinget, og det kalder han en »styrke« for demokratiet.
»Så er der nogle gange, som her, hvor man ikke lige kan få sin vilje, men det er ikke en person, der betyder noget, det er mange personer, der betyder noget,« siger han og tilføjer:
»Derfor er det helt fint for mig, at det her er gruppens vilje og ikke en persons vilje.«
Så du har hjertet med, når du stemmer i morgen?
»Jeg har hjertet med Venstre, og jeg synes, at vi gør det rigtige i denne her situation. Men hvis jeg selv kunne bestemme det hele, ville jeg have formuleret loven lidt anderledes.«
Stod det til Kim Valentin skulle regeringen have ladet sig inspirere af den måde, man gør det på i Frankrig.
»Der har også være koranafbrændinger, men det har man løst ved brug af noget, der minder om den danske racismeparagraf,« siger han.
Hvis det stod til dig, ene mand, havde lovforslaget været anderledes, men du stemmer alligevel for. Er det ikke dobbeltmoralsk?
»Det er der absolut ikke. Langt hovedparten af de lovforslag, der bliver vedtaget indeholder et komma, et punktum eller en sætning, der står anderledes, end hvis man selv havde lavet det. Sådan er det,« siger Kim Valentin.
Når folketingspolitikerne skal stemme om koranloven i morgen, er der delte meninger i salen.
Næsten samtlige partier i oppositionen – ud over De Radikale – er stærkt kritiske og har ophævet den såkaldte clearingaftale.
Det betyder, at regeringen bliver tvunget til at stille med mange flere medlemmer i salen, end den egentlig havde planlagt.
En clearing er en uformel aftale mellem partierne, der sikrer, at medlemmer kan blive væk fra afstemninger, uden at det ændrer på et eventuelt flertal. Medlemmerne kan dermed bruge tiden på andet arbejde.
Kun Stinus Lindgreen fra De Radikale har åbent udtalt, at han stemmer enten imod eller i hvert fald ikke for koranloven.
Berlingske har forsøgt at kontakte ham for et interview, men det har ikke været muligt.
I en sms skriver han, at han er syg, men uddyber, hvordan han vil forholde sig til afstemningen:
»Hvis jeg er frisk nok, kommer jeg og stemmer blankt,« skriver han.
Han har tidligere fortalt til Politiken, at hans formand, Martin Lidegaard (R), har givet Stinus Lindgreen lov til at stemme imod forslaget.
Stinus Lindgren afviser i samme ombæring over for avisen, at der har været pres fra partiet.
Stinus Lindgreen er ikke den eneste, der har været tvivl om.
For to uger siden kom det frem, at løsgænger Jon Stephensen, der blev valgt ind for Moderaterne ved seneste valg, er gået ind i et valgforbund med regeringen.
Ifølge Ekstra Bladet har det dog på Christiansborg været svært at tolke løsgængerens holdning til koranloven.
Nu bekræfter han over for Berlingske, at han har tænkt sig at stemme for, når spørgsmålet bliver lagt frem i morgen.
»Jeg er rigtig glad for, at der er sket en markant ændring i forhold til det udgangspunkt, der blev fremlagt i starten af september,« siger han.
Han peger på tre grunde til, at han er kommet frem til sit valg:
Koranloven er nu det, Jon Stephensen kalder for en »nålestiksoperation«, der specifikt retter sig mod Toraen, Koranen og Bibelen.
Kunst og kultur har ifølge ham næsten fået lige så vide rammer, som det var tilfældet før.
Og så nævner han, at der med forslaget er en såkaldt solnedgangsklausul, der betyder, at forslaget skal evalueres om tre år.
»Jeg stemmer for, fordi jeg mener, at det er det rigtige. Ytringsfrihed er for mig en dansk værdi, men det at brænde bøger af er efter min mening ikke en dansk værdi,« siger Jon Stephensen.
For Venstres Jan E. Jørgensen er det også vigtigt, at forslaget ikke bliver vedtaget, som det oprindeligt blev fremlagt.
Justeringerne har været nødvendige, påpeger folketingsmedlemmet.
Han så dog helst, at det slet ikke var nødvendigt at vedtage loven, men ifølge Jan E. Jørgensen er det ikke længere muligt at komme udenom.
»Helt ærligt havde jeg håbet, at det her ville gå i sig selv igen, og at de ville blive trætte af at stå og tænde ild til Koranen,« siger han til Berlingske.
»Jeg må bare konstatere, at det kun er eskaleret. Når jeg tænker på ytringsfrihed, så tænker jeg på folk, der skriver bøger, og ikke dem, der står og brænder dem,« siger Jan E. Jørgensen.
Er det i orden at gå på kompromis med ytringsfriheden for at vedtage det her?
»Når det kun er relativt få menneskers ytringsfrihed, der bliver berørt, som det er tilfældet her, synes jeg ikke, at det er problematisk,« siger han.
Kunne man ikke have forbudt det på anden vis?
»Jeg var bannerfører, dengang vi afskaffede blasfemiparagraffen. Det er jeg meget stolt af. Jeg ville have ønsket, at vi dengang i højere grad havde formået at dæmme de her koranafbrændinger ind, for det var ikke det, der var tanken dengang, vi ophævede loven,« siger Jan E. Jørgensen.
»Dengang var der en række eksempler i betænkningen på, at man kunne forbyde koranafbrændinger på anden vis. Det har bare vist sig i praksis ikke at være tilstrækkeligt,« siger han.
I weekenden meddelte Karin Liltorp, der er medlem af Folketinget for Moderaterne, at hun bestemt ikke kommer til at stemme for forslaget med begejstring.
Hun fortæller til Politiken, at hun kommer til at stemme for med det, hun beskriver som en »grædende finger«. Allerhelst ville hun have stemt blankt.
»Fordi jeg frygter de negative konsekvenser, lovforslaget kan have i forhold til ytringsfriheden. Det risikerer at blive et stort indgreb i ytringsfriheden. Det er det fundamentale,« siger hun til avisen.
Tidligere på året gjorde hun sin holdning klar over for sit parti i en e-mail. Liltorps håb var, at de andre i gruppen godt kunne forstå hende.
Men det var naivt, siger hun. Efterfølgende er »demokratiets rædsel« gået op for hende, fortæller Karin Liltorp. Hun føler ikke, at hun kan stemme mod partilinjen.
