Tre konkrete episoder, der trækker tråde til krigen mellem Israel og Hamas, har fået Konservatives Mai Mercado til at indse, at der er et problem i Danmark.
Mai Mercado blev bekymret, da hun hørte slagordene »Palæstina er besat, det skal løses med Jihad« til demonstrationer i danske gader.
Det tog til, da det konservative folketingsmedlem så videoen af en ungdomspolitiker på et dansk universitet, der fik hevet plakater af Israels flag ned.
Men da den erfarne politiker hørte undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) fortælle om hagekors malet »ud over det hele« på sine børns skole, blev det for meget.
Mai Mercado oplever et »polariseret samfund« i kølvandet på krigen i Mellemøsten, og hun frygter, at den vil trænge helt ind i folkeskolens klasselokaler og forstyrre den demokratiske dannelse.
Et problem, hun har været vidne til før.
»Hvis vi ikke tager ansvar politisk nu, bliver jeg bekymret for, at konflikten mellem Israel og Palæstina får samme effekt som Muhammed-krisen, hvor lærere ikke tør undervise i det,« siger Mai Mercado og tilføjer:
»Her er det ikke folkeskoler i eksempelvis Midtjylland eller Esbjerg, jeg er bekymret for. Det er måske særligt i de boligområder, hvor der er en stor grad af minoritetsdanskere.«
Derfor foreslår Konservative, at der bliver oprettet et neutralt nationalt undervisningsmateriale, så lærerne ikke personligt skal stå til ansvar for det, de siger i klasserne.
»Hvis ikke vi giver eleverne i folkeskolen en præcis indføring i, hvad konflikten handler om, så ender vi med et dannelsestab senere. Det eksisterer allerede,« siger Mai Mercado.
Vender man blikket væk fra Christiansborg og ud i virkeligheden et øjeblik, er det dog ikke alle, der oplever samme problem som Mai Mercado.
»Det virker lidt som et udtryk for en politisk dagsorden, hvor hun prøver at løse et problem, der ikke er der,« siger Jakob Ragnvalg Egstrand.
Han er selv lærer og har et indgående kendskab til, hvad der sker på skolerne i kraft af sin post som formand for foreningen af lærere i historie og samfundsfag, FALOHOS.
»Der er allerede rigtig meget materiale, som er opdateret og afbalanceret fra forskellige forlag,« siger han.
Jakob Ragnvalg Egstrand nævner specifikt Center For Undervisningsmidler og Historielab, der er et nationalt videnscenter for historieformidling.
Siden krigen mellem Israel og Hamas brød ud 7. oktober, har Jakob Ragnvalg Egstrand selv gjort plads til at tale om situationen i Mellemøsten og den mangeårige konflikt i sin undervisning. Og det, mener formanden, at han og andre lærere godt selv kan håndtere, uden at politikerne på Christiansborg skal blande sig.
Han kender ikke til lærere, der ikke underviser i konflikten, fordi de er nervøse for, om det vil få konsekvenser for dem. Han kan dog godt forstå, hvis det er tilfældet.
»Hvis man underviser på en skole med mange muslimer eller jødiske elever, som har stærke holdninger til konflikten, kan det blive betændt. Men som jeg ser det, må eleverne meget gerne have holdninger, så er det bare lærernes ansvar at nuancere det,« siger Jakob Ragnvald Egstrand.
Skulle det ske, at nogle lærere bliver så nervøse, at de ikke vil undervise, vurderer formanden dog ikke, at løsningen ligger i et nyt undervisningsmateriale fra staten.
»Som lærer kan man sagtes selv vælge sit materiale. Det gør vi jo hele tiden. Skulle der udarbejdes et centralt undervisningsmateriale hver gang, der er et kontroversielt emne?« spørger han retorisk.
Her nævner Jakob Ragnvald Egstrand eksempelvis koranafbrændingerne.
»Konflikten mellem Israel og Palæstina er noget, vi har undervist i i mange år. Det er startet længe før angrebet 7. oktober, men det har selvfølgelig fået fornyet aktualitet,« siger han.
»Undervisningen i kildekritik er blevet mere påtrængende, nu hvor eleverne får deres primære informationer fra sociale medier midt i en informationskrig og med misinformation og AI-skabte videoer,« tilføjer Jakob Ragnvald Egstrand.
Det undrer dog ikke Mai Mercado, at formanden for historie- og samfundsfagslærerne ikke ser behovet for nyt undervisningsmateriale.
»Det syntes de heller ikke, der var i starten, da vi diskuterede Muhammed-krisen. Senere blev de klogere og erkendte, at der var et problem,« siger hun.
»Hvis man bilder sig ind, at der alle steder i udsatte boligområder bliver undervist i lige stor grad om Israel og Palæstina, tror jeg, at man tager fejl.«
Hvorfor har du ikke tillid til, at det er en opgave, som de danske folkeskolelærere godt selv kan løfte?
»Det kan være svært at føle et pres ude i undervisningslokalerne. Vi foreslår ikke, at man skal pålægges at undervise i noget bestemt materiale, men vi vil gerne give lærerne den rygdækning.«
Men det her handler jo ikke om, hvorvidt man underviser, men om at lave noget materiale, som lærerforeningen, vi har talt med, siger, at der allerede er?
»Ja, men der er ikke noget centralt fra. Hvis man har det, ved man, at der er rygdækning, hvis der for eksempel er vrede forældre,« siger Mai Mercado.
Jakob Ragnvald Egstrand siger, at materialet findes allerede. Prøver I ikke at løse et problem, der ikke er der?
»Jeg tror ikke på, at man kommer hele vejen rundt. Det så vi også med Muhammed-krisen, hvor man også affejede, at der var en problemstilling,« siger Mai Mercado.
Er det din fornemmelse, at materialet ikke kommer hele vejen rundt, eller er det noget, I har undersøgt?
»Det kunne man heller ikke med Muhammed-krisen. Der var det også blot en klar formodning, og langt de fleste partier støttede op,« siger hun.
Hvis I vil sikre, at der bliver undervist i det, hvorfor vil I så ikke arbejde på at gøre det obligatorisk?
»Det er også noget, vi overvejer,« siger Mai Mercado.
