Frivillige organisationer må hyre lobbyister for at få del i millionpuljer

Frivillige organisationer er tvunget til at opruste deres lobbyindsats for at få del i skjulte millionpuljer.

ARKIVFOTO. Frivillige organisationer er tvunget til at opruste deres lobbyindsats for at få del i skjulte millionpuljer, mener Vibe Klarup Voetmann, der er formand for Frivilligrådet. Fold sammen
Læs mere
Foto: Marie Hald
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Socialministeriets praksis med at lade embedsmænd håndplukke tilskudsmodtagere bag lukkede døre tvinger de frivillige organisationer til at hyre lobbyister for at få del i puljerne. Det tager ressourcer fra det egentlige sociale arbejde og bidrager til en lukket kultur, lyder kritikken fra Frivilligrådet, der rådgiver regeringen og Folketinget om den frivillige sektors rolle og indsats i forhold til sociale udfordringer. Det skriver Politiken.

»Det er nødvendigt, fordi puljerne ikke er åbne, fair og lige for alle. Når man bliver udpeget eller udvalgt i en proces, som ikke er åben, så handler det om at være øverst i bevidstheden hos embedsmænd og politikere«, siger Vibe Klarup Voetmann, der er formand for Frivilligrådet.

Kritikken kommer efter Politikens artikler om, at Socialministeriet årligt uddeler op mod 125 millioner kroner i lukkede puljer, hvor embedsmænd håndplukker bestemte organisationer og udelukker andre fra at søge.

Mange organisationer har ifølge Vibe Klarup Voetmann svært ved at forsvare over for deres medlemmer, hvorfor de bruger så mange penge på lobbyister i stedet for direkte på det sociale arbejde, som medlemmerne brænder for.

Men lobbyarbejdet er en uundgåelig del af spillet, hvis man skal gøre sig håb om at modtage tilskud, der ikke meldes ud til åben konkurrence.

»Frivillige organisationer bruger stadig flere ressourcer på at konsultere politikere og embedsmænd i forsøg på at finde ud af, hvem der bestemmer en puljes udmøntning. Hvem beslutter, hvad kriterierne er, hvordan kommer man på banen, hvad skal der til for at være attraktiv set med systemets øjne. Det er enormt kompliceret for os,« siger Klarup Voetmann.

Venstres socialordfører, Eyvind Vesselbo (V), er enig i, at de lukkede puljer holder organisationer uden stærke lobbyister ude.

»Der er et lukket system, hvor lobbyisterne sikrer organisationerne penge, alt efter hvor kendte de bliver i systemet«, siger han.

Lektor i offentlig administration ved RUC Birgitte Poulsen er ligesom en række forvaltningseksperter kritiske over for lukkede puljer, som strider mod forvaltningsprincipper om ligebehandling og gennemsigtighed.

»Indflydelsen fra lobbyister kan betyde, at processen bliver mere lukket, og at ministeriet tilgodeser dem, de kender i forvejen og er gode venner med. Der er masser af argumenter for mere åbenhed om puljerne, men jeg er ikke sikker på, at det vil mindske lobbyvirksomheden, som er blevet mere almindelig i hele samfundet«, siger Birgitte Poulsen.

Socialminister Manu Sareen (R) siger til Politiken, at han lytter til kritikken af de lukkede puljer og forstår den langt hen ad vejen.