En vigtig detalje i Mette Frederiksens terrorplan forarger støttepartier: »Det er helt crazy i en retsstat«

Politiet skal uden dommerkendelse have adgang til at tjekke computere og andet hjemme hos personer dømt for terrorrelaterede forbrydelser, hvis det står til regeringen. Men tiltaget bør ikke finde sted i en retsstat som Danmark, mener støttepartierne: Det er et skridt i retning af en politistat, lyder kritikken.

»Det er klart, at når man fjerner nogle beføjelser, som domstolene har i dag, og giver politiet mulighed for at skyde genvej uden om domstolene, så er det jo et lille skridt væk fra retsstaten og et lille skridt i retning af en politistat,« siger de Radikales retsordfører, Kristian Hegaard, om Mette Frederiksens og regeringens planer om at give politiet adgang til terrordømtes private hjem uden dommerkendelse. Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix

Allerede inden S-regeringen senere på torsdagen præsenterer sin omfattende plan mod IS-jihadister og andre personer dømt for terrorforbrydelser, vender støttepartierne sig med kontante udmeldinger mod konkrete elementer i planen.

Statsminister Mette Frederiksen (S), justitsminister Nick Hækkerup (S) samt udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) lancerer torsdag eftermiddag en stribe indgreb mod IS-jihadister.

Som beskrevet i Berlingske drejer det sig blandt andet om indførelsen af en tillægsstraf i form af et såkaldt opholds- og kontaktforbud for dømte terrorister, herunder IS-jihadister.

Desuden vil man hæve straffen for terrorrelaterede forbrydelser. Det gælder både straframmen og den fastsatte normalstraf.

Samtidig lægger regeringen ifølge TV 2 op til, at kommuner skal forpligtes til at fjerne børn, der vokser op i radikaliserede miljøer.

Mens opholdsforbuddet handler om, at dømte IS-jihadister og andre terrordømte ikke må vende tilbage til konkrete områder, drejer kontaktforbuddet sig om, at de ikke må kontakte andre terrordømte. Det gælder såvel i fysisk forstand som digitalt via eksempelvis e-mail, Facebook eller Messenger.

Justitsminister Nick Hækkerup oplyser i den forbindelse, at det bliver politiets opgave at håndhæve et kontaktforbud. Det kan ske ved patruljering, ligesom politiet uden en retskendelse vil kunne gå ind i folks hjem og tjekke computere for at sikre, at et kontaktforbud bliver overholdt.

R: Et skridt i retning af en politistat

Det er her, kæden hopper af for regeringens støttepartier, for der bør altid foreligge en retskendelse, når politiets foretager tvangsindgreb i eksempelvis en borgers hjem, mener de.

»Det er helt crazy i en retsstat,« siger de Radikales retsordfører, Kristian Hegaard, og fortsætter:

»Det er klart, at når man fjerner nogle beføjelser, som domstolene har i dag, og giver politiet mulighed for at skyde genvej uden om domstolene, så er det jo et lille skridt væk fra retsstaten og et lille skridt i retning af en politistat

Adgangen til ransagninger uden forudgående dommerkendelse kender man i dag fra seksualforbrydere, der ligeledes kan få kontrolbesøg af politiet, som kan tjekke, om et kontaktforbud håndhæves.

Kristian Hegaard frygter, at der er tale om en glidebane i forhold til retssikkerheden.

»Jeg er bekymret for, at det her er en tendens, vi kommer til at se for flere typer forbrydelser: at politiet kan trænge ind i folks hjem, når de har lyst, uden retskendelse. For nylig har et politisk flertal også indført det for seksualforbrydere. Hvad skal det næste ikke blive?« siger han.

SF: Ikke kønt

Også SF advarer mod denne del af regeringens plan, som Nick Hækkerup selv omtaler som »meget indgribende«.

Retsordfører Karina Lorentzen (SF) peger på, at et opholds- og kontaktforbud kan være på sin plads i forhold til personer, der dømmes for at overtræde straffelovens paragraffer om landsforræderi, terror og billigelse af terror, for at sikre, at en eventuel radikaliseret person ikke får mulighed for at sprede sine budskaber

»Men det kan ikke nytte noget, at vi slækker på princippet om, at der skal dommerkendelser til, før vi foretager ransagninger. Der synes jeg, regeringen går for vidt, og nu er det anden gang inden for en måneds tid, at regeringen indfører noget, hvor man sætter princippet om retskendelser ud af spil. Det er ikke kønt for retssikkerheden,« siger Karina Lorentzen.

I forvejen har Enhedslistens politiske ordfører, Pernille Skipper, udtalt bekymring over regeringens planer på området, hvor man lægger op til at udvide brugen af tillægsstraf, som kommer i forlængelse af den afsonede fængselsstraf.

»Det er sådan i en retsstat, at når man har fået og afsonet sin straf for den kriminalitet, man har begået, får man en chance til. Det gælder, uanset om du har kørt for stærkt, eller du begår voldsommere kriminalitet,« har Pernille Skipper sagt til Berlingske.

Justitsminister Nick Hækkerup erkender, at der er tale om et atypisk tiltag efter dansk målestok.

»Men det er også nødvendigt at gå til stålet, når vi vil beskytte vores samfund mod terror. Det handler om landsforræderi og terrorforbrydelser, og dér spiller fremmedkrigere en nøglerolle,« siger han.

Regeringens plan mod IS-jihadister præsenteres torsdag eftermiddag klokken 14.