Ekspert: Positivt med ny målingsmetode af statsansatte

Professor i økonomistyring Per Nikolaj Bukh ser flere fordele end ulemper ved at måle og vurdere de ansatte i staten. Modellen skal dog ikke bare være et kontrolværktøj, men give anledning til dialog og udvikling, siger han.

Læs mere
Fold sammen

Det kan vise sig at blive positivt for både de ansatte og staten, at statsansatte nu skal måles og vejes på baggrund af deres resultater på jobbet.

Sådan siger Per Nikolaj Bukh, der er professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet, efter finansminister Bjarne Corydon (S) i mandagens udgave af Jyllands-Posten løfter sløret for, at man blandt andet vil indføre præstationsløn baseret på resultatmålinger og udbredte medarbejdervurderinger.

»Jeg mener, det er rigtig vigtigt, man som medarbejder får informationer om, hvordan man udfører sit arbejde. Som ansat har man brug for at kende kvaliteten af sit arbejde og have en dialog med chefen omkring sin præstation. Det kan give nogle klare retningslinjer og forbedre den service, man leverer i sit fag,« siger Per Nikolaj Bukh og fortsætter:

»Der kan sagtens være en idé med at belønne nogle af de medarbejdere, der skiller sig positivt ud. Både for at sende et signal, men også for at sikre et incitament til at blive på arbejdspladsen,« siger han.

Det er Moderniseringsstyrelsen med hjælp fra konsulentvirksomheden McKinsey, der skal indføre den nye model for god arbejdsgiveradfærd.

Men den nye ledelsesstil får alarmklokkerne til at ringe hos Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, der udtrykker bekymring over for, at modellen indfører kontrol over tillid.

»Jeg synes, at modellen er en katastrofe. Det handler om manglende tillid til medarbejderne, og så vil man indføre kontrol, kontrol og mere kontrol. At man vil presse en model ned over flere statslige instanser er helt vanvittigt, for du kan ikke sammenligne politiets arbejde med sundhedsvæsnets, lærernes eller fængselsvæsnets,« siger Claus Oxfeldt og uddyber:

»Politiets arbejde er at skabe tryghed og forhindre forbrydelser. Det er meget svært at måle. Hvis man ikke kan måle på kerneopgaverne, bliver det omsonst eller direkte modarbejdende at foretage disse målinger,« siger han.

Professor Per Nikolaj Bukh kan sagtens følge Claus Oxfeldts bekymring, og han lægger derfor vægt på, modellen skal gribe tingene anderledes an.

»Man er i den offentlige sektor vant til rigtig mange målinger, der ikke bruges konstruktivt. Målinger er ofte et kontrolværktøj, som ledelsen kan bruge til at dunke medarbejderne i hovedet med. Derfor er man nødt til at sikre sig, at det er kerneopgaver, der måles på,« siger Per Nikolaj Bukh.

Hos SF og Enhedslisten bryder man sig ikke om, at regeringens bebudede tillidsreform ser ud til at blive begravet med McKinsey-modellen. Derfor har partierne kaldt Bjarne Corydon i samråd om den nye ledelsesmodel.

»Selvfølgelig er vi nødt til at evaluere den offentlige sektor, så vi er sikre på, at borgerne får den velfærd og service, de skal have. Men jeg synes, det er helt skævt at måle på de ansatte, fordi der er rigtig mange ting, man ikke kan måle på. Alle de bløde værdier, som for eksempel ligger i en socialrådgivers arbejde, kan man ikke måle.« siger SFs retsordfører Karina Lorentzen (SF).

Under samrådet vil SF og Enhedslisten afkræve svar fra finansministeren på, hvilke erfaringer det nye »ledelsesregime« bygger på.