Efter massiv kritik: Regeringen vil nu ændre udskældte skilsmisseregler

Efter adskillige opråb og advarsler fra fagfolk og organisationer bebuder socialminister Astrid Krag (S) nu, at hun vil ændre de omdiskuterede skilsmisseregler. Ministeren vil blandt andet afskaffe den udskældte refleksionsperiode og den tvungne delte bopæl og har opbakning fra et flertal i Folketinget.

Social- og indenrigsminister Astrid Krag (S) vil nu afskaffe to regler for skilsmisseforældre, der i de seneste måneder har høstet hård kritik. Fold sammen
Læs mere
Foto: Ida Guldbæk Arentsen

Hvis et ægtepar med fælles børn under 18 år vil skilles, skal de fremover ikke længere igennem en tvungen tre måneder lang refleksionsperiode, før de kan få skilsmissen bevilget.

Og parret skal heller ikke længere have tvungen delt bopælsret over børnene i de første tre måneder, efter at de har ansøgt om skilsmissen.

Regeringen agter således nu at afskaffe de to skilsmisseregler, der kun har været i kraft i ti måneder, men som adskillige aktører og organisationer med indsigt i området allerede har kritiseret for direkte at forværre konflikterne i mange brudte børnefamilier.

»Det er jo en lidt ekstraordinær situation på den måde at justere i et system, der ikke har virket i længere tid. Men det er også temmelig ekstraordinært, at den entydige melding, vi får, er, at noget, der er blevet sat i verden for at skærme og beskytte børn bedre, faktisk gør det modsatte,« siger social- og indenrigsminister Astrid Krag (S).

»Det forlænger konflikterne, det optrapper konflikterne, og dem, der betaler den højeste pris for det, er børnene. Derfor også dette lidt ekstraordinære tiltag med at ændre i et system, der ikke har virket så længe.«

Regeringen vil derfor inden længe fremsætte et lovforslag, og den har på forhånd et flertal bag sig.

Som Berlingske skrev i december, ønsker samtlige regeringens støttepartier og Alternativet således at afskaffe både refleksionsperioden og den tvungen delte bopæl.

Fra Liberal Alliances socialordfører, Ole Birk Olesen, lyder det, at partiet vil se lovforslaget først, men er »enige i hensigten«.

»Og så glæder vi os ellers over, at Socialdemokratiet, som var med til at lægge pres på for at få en refleksionsperiode, har vendt på en tallerken og nu er enig med os andre i, at det var en uigennemtænkt idé,« skriver han i en SMS.

Adskillige advarsler

De to regler trådte i kraft 1. april 2019 som led i en stor reform af hele det familieretlige system.

Allerede fra begyndelsen gav det nye system imidlertid anledning til dybe panderynker, fordi sagsbehandlingstiderne til Familieretshuset – myndigheden, der har erstattet Statsforvaltningen – viste sig at være meget lange.

I december skrev Berlingske så i flere artikler, at både skilsmisserådgivere og -advokater såvel som flere organisationer finder refleksionsperioden og særligt den tvungne delte bopæl direkte konfliktoptrappende.

Juristerne, advokaterne og organisationerne kender således til konkrete eksempler på forældre, der på grund af den tvungne delte bopælsret ikke tør fraflytte det hidtidige hjem af frygt for, at det vil stille dem dårligere, når der efter de tre måneder skal træffes beslutning om børnenes bopæl.

Astrid Krag, man lavede jo reglerne om, fordi det gamle system ikke fungerede. Og den tvungne delte bopæl blev jo blandt andet indført, fordi der var nogle problemer i forhold til ligestilling mellem forældrene. Lægger du op til, at der skal sættes noget i stedet for de regler, du nu vil fjerne, så problemerne ikke bare gentager sig?

»Vi har jo stadigvæk den planlagte evaluering af hele systemet, som selvfølgelig bliver gennemført. Og i mellemtiden fortsætter systemet, som det er aftalt, men med den ændring, at vi fjerner refleksionsperioden og den tvungne delte bopæl, som der jo i øvrigt også er flertal for at ændre.«

DF: Ministeren opfører sig »arrogant«

Alle Folketingets daværende partier stod bag skilsmissereformen for et år siden, men aftalen er ikke forligsbundet, og et flertal kan derfor uden videre afskaffe refleksionsperioden og den tvungne delte bopæl.

Regeringens manøvre vækker dog betydelig frustration i Dansk Folkeparti, der i forbindelse med forhandlingerne om skilsmissereformen netop havde refleksionsperioden som sin absolutte førsteprioritet.

Socialordfører Karina Adsbøl (DF) klandrer blandt andet ministeren for at have udfærdiget et lovforslag, allerede inden partierne bag skilsmissereformen i torsdags mødtes til drøftelser i Social- og Indenrigsministeriet.

»Det var en meget arrogant måde, ministeren behandlede aftalepartierne på. Vi troede, at vi skulle have en masse oplysninger i forhold til skilsmissesystemet, men det var sådan set bare proforma, fordi der åbenbart allerede var lavet et lovforslag,« siger Karina Adsbøl:

»Der var en politisk aftale om de her ting, og lovgivningen har ikke virket særligt længe. Nu griber man ud efter noget for at være handlekraftig.«

Karina Adsbøl peger på, at lovgivningen ikke har virket så længe, og at hun tror, at udfordringerne på skilsmisseområdet snarere skyldes de lange sagsbehandlingstider end nye lovregler.

»Og både i forbindelse med utroskab og vold er der jo mulighed for at få en hurtig skilsmisse,« siger hun.

DF er derfor fortsat tilhænger af refleksionsperioden, men er uafklaret, når det kommer til den tvungne delte bopæls fremtid.

Konservativ modstand

Reformen af skilsmissesystemet blev vedtaget under den daværende VLAK-regering med Mai Mercado (K) som børne- og socialminister. Og heller ikke de Konservative støtter en lovændring af i hvert fald refleksionperioden.

»Det er en stor beslutning at blive skilt, og det har betydning for hele familien – ikke mindst børnene. En refleksionsperiode giver netop en ekstra mulighed for at tænke det igennem. Derfor er det rigtig trist, at regeringen nu vil afskaffe en refleksionsperiode, når det viser sig, at der er 122 par, der droppede skilsmissen, siden systemet blev indført i april sidste år,« siger partiets børneordfører, Brigitte Klintskov Jerkel, i en pressemeddelelse.

Berlingske skrev i forrige uge historien om, at 122 ud af 1.523 forældrepar, der sidste år søgte om skilsmisse i det nye system, ikke gennemførte skilsmissen efter refleksionsperioden – et forhold, også Dansk Folkeparti hæfter sig ved. Ifølge Danske Familieadvokater vælger en del forældre dog at søge om separation i stedet for derved at undgå refleksionsperioden.

Det samme har Astrid Krag »hørt fra flere steder«, siger hun:

»Det er jo ikke i sig selv en succes, at folk omgår et system. Så for mig er det først og sidst hensynet til børnene, der er det afgørende.«

Reformen af det familieretlige system trådte i kraft 1. april 2019.