For nylig kunne man på debatsiderne i Information læse et indlæg med en bemærkelsesværdigt skarp kritik af Henrik Sass Larsen (S).
Det var en bekymret Josephine Fock fra Alternativet, der havde sat sig til tasterne og skrevet det, efter hun havde læst et debatindlæg fra den socialdemokratiske gruppeformand i samme avis få dage inden, som havde foruroliget hende.
Henrik Sass Larsen skrev om, hvordan »den utopiske humanismes idé om fri indvandring og globale rettigheder for flygtninge« har ført til en »masseindvandring«. En masseindvandring, som de vestlige landes økonomier samt politiske og sociale strukturer »ikke kan bære«.
»Det har været en dundrende fiasko, og folk er i stigende omfang begyndt at stemme efter det, fordi de oplever, at det truer deres tryghed, arbejde, familie, politiske stabilitet og økonomi. Det truer eksistensen af det velfærdssamfund, som Socialdemokratiet gav dem, og det vil de ikke af med igen,« lød det fra S-gruppeformanden.
Det fik Josephine Fock til at blive »oprigtigt ked af det«, skrev Alternativets gruppeforkvinde i sit indlæg, der blev bragt i Information tirsdag i denne uge.
»Var det et yderligtgående højrenationalistisk parti, der skrev om »fiaskoindvandringen« og frydede sig over humanismens påståede sammenbrud i lørdagens Information? Det kunne næsten lyde sådan, hvis man ikke vidste bedre,« indledte Josephine Fock.
»Påstandene væltede ud fra avisens sider, og skræmmebilledet blev malet i en skinger tone. Men nej, det var gruppeformanden for Socialdemokratiet, Henrik Sass Larsen – ingen ringere, fristes man til at sige – der som en del af partiets ledelse denne gang har begivet sig ud på et korstog mod medmenneskelighed og humanisme,« skrev hun videre.
En retorik, Alternativet normalt afholder sig fra at bruge. Partiet har vedtaget seks såkaldte debatdogmer, der skal fungere som »rettesnor« i den politiske debat, og et af dogmerne lyder:
»Vi vil lytte mere, end vi vil tale, og vi vil møde vores politiske modstandere der, hvor de er.«
Derfor havde Josephine Fock også mange overvejelser med sig selv, inden hun langede ud efter Henrik Sass Larsen, fortæller hun til Berlingske.
»Men jeg gjorde det, fordi jeg er nødt til at trække en grænse. Henrik Sass Larsen sætter en ramme op, som jeg ikke er enig i. Han taler om masseindvandring og om, at vores nationalstat er ved at bryde sammen. Det er en helt forkert diskussion at tage. Jeg vil i stedet gerne diskutere, hvad vi så gør for de indvandrere, der er kommet til Danmark, og som bor her,« siger hun.
Kapløb mod bunden
Ikke desto mindre ser Josephine Fock store problemer i Socialdemokratiets position i udlændingedebatten – og i den udlændingepolitik, Mette Frederiksens parti fører, hvor Socialdemokratiet har stemt for flere af den borgerlige regerings stramninger siden valget i 2015.
»Jeg synes, at Socialdemokratiet er med til at lave et kapløb mod bunden i forhold til, hvordan vi omtaler nye danskere og nye medlemmer af samfundet. Den retorik, som bliver lagt for dagen, hjælper ikke i forhold til, hvordan vi får bedre integration og ligeværd i det danske samfund. Og det er det, der bekymrer mig rigtig meget,« siger hun.
Konkret fremhæver hun Henrik Sass Larsens brug af ordet »masseindvandring«:
»Vi har jo ikke haft masseindvandring. Jeg er helt enig i, at vi altid skal tage befolkningens bekymringer alvorligt, men han er med til at sætte en falsk forudsætning op imellem vores befolkningsgrupper. Han er med til at give nogle mennesker, som er flygtet, skylden for, at vi er nødt til at lave reformer, som blandt andet beskærer kontanthjælpen. Jeg vil rigtig gerne have, at Socialdemokratiet er med til at sige, at vi bliver nødt til at tale hinanden op, og at vi bliver nødt til at tale fællesskaber,« siger Josephine Fock og fortsætter:
»Det er helt fair at diskutere, hvor mange mennesker der skal komme til Danmark. Men i det sekund, de er kommet til Danmark, er vi nødt til at sørge for at involvere dem i fællesskaber og i medborgerskabet og ikke blive ved med at stigmatisere dem.«
Er det ikke i orden at italesætte udfordringerne ved indvandring, som jo unægteligt er der?
»Jeg synes ikke, det er udfordringerne, han italesætter. Jeg synes, han bruger en retorik, som skiller os ad i stedet for at samle os. Man kan sagtens tale om udfordringer og problemer og gøre det på en måde, som stadigvæk viser, at vi har et fællesskab i Danmark, og at vi tager hånd om hinanden. Det er det, jeg synes, Socialdemokratiet altid har stået for. De har altid stået for at beskytte de svageste og tage hånd om hinanden. Og det er den kurs, jeg synes, Henrik Sass Larsen fuldstændig bryder nu.«
Når nok er nok
Alternativets politiske leder, Uffe Elbæk, har flere gange slået fast, at Alternativet ikke nødvendigvis peger på S-formand Mette Frederiksen som statsminister. Og i januar skrev han i et indlæg i Politiken, at hun ikke skal forvente, at hans parti vil »sluge de massive ryk mod det yderste politiske højre, som Socialdemokratiet har foretaget i de senere år«.
Også Josephine Fock sammenligner Socialdemokratiet med »et yderligtgående højrenationalistisk parti« i sit indlæg.
Synes du, at Socialdemokratiet er begyndt at bevæge sig ud mod det yderligere højre?
»Jeg synes i hvert fald, at de er med på nogle ting, hvor jeg tænker: Hold da op, det er ikke det socialdemokrati, jeg synes, jeg har kendt altid. Det er ikke et socialdemokrati, der sørger for at tage hånd om de svageste, og som sørger for at samle nationen og tænke visionært i forhold til, hvordan vi sørger for at hjælpe, og hvordan vi involverer hinanden i at skabe et stærkt fremtidigt samfund,« siger Josephine Fock.
Så det er også din opfattelse, at Socialdemokratiet har taget »massive ryk mod det yderste politiske højre«, som Uffe Elbæk har udtrykt det?
»Ja, det er det. Det undrer mig, at Socialdemokratiet ikke taler medmenneskelighed og fællesskaber. Vi kan sagtens være uenige om, hvor mange flygtninge Danmark kan tage. Det er en fair politisk diskussion. Men når de først er kommet til Danmark, bliver vi nødt til at sørge for, at vi taler for alle, der bor i Danmark. Og det gør Henrik Sass Larsen bare ikke med sit indlæg. Der skiller han os ad.«
Men er det at gå mod det yderste højre? Er det ikke bare et udtryk for, at Socialdemokratiet agerer i en virkelighed, hvor vi står over for en stor integrationsopgave?
»Jo, men der er min pointe, at sådan som jeg ser Socialdemokratiet, har de altid været med til at tale om medmenneskelighed og fællesskaber. Og de har talt ud fra et sæt værdinormer, der handler om inddragelse og involvering i det danske samfund. Det er ikke det, jeg ser nu.«
Men Socialdemokratiet er jo også et parti, der betoner, at integrationen er vigtig, at flygtninge skal ud på arbejdsmarkedet, og de skal være en del af det danske samfund?
»Ja, og det er jeg helt enig i. Men så er det bare, jeg spørger, hvorfor man har behov for at sætte det op som et kæmpe problem. Danmark er en nation, som har haft godt af indvandring, og som har haft godt af, at vi kan tiltrække udenlandsk arbejdskraft. Det har vi stadigvæk behov for.«
Vi er også et land, der har haft integrationsudfordringer i mange år – er det ikke nødvendigt, at vi italesætter, at der trods alt også er udfordringer i forhold til at integrere de udlændinge, der kommer hertil?
»Helt enig. Men mit svar på det er ikke at tale ned til den her gruppe mennesker og gøre dem til et mega stort problem. Jeg vil i stedet gerne tale om, hvordan vi løser problemerne, og huske på at det trods alt også går godt med integrationen mange steder. Mange kommer i arbejde og i uddannelse.«
Når du og Uffe Elbæk taler sådan om Henrik Sass Larsen og Socialdemokratiet, bruger I så ikke en retorik, der er lige så skinger som den, du anklager Sass for at bruge?
»Jo, det kan du sige, og jeg har også tænkt meget over, om jeg skulle gå ud med den her kritik af det, Henrik Sass Larsen siger. For i virkeligheden kan det bidrage yderligere til den polarisering, vi ser. Men jeg tror heller ikke, jeg ville kunne se mig selv i øjnene, hvis ikke jeg sagde, at nu er nok nok,« siger Josephine Fock.
En snak med Mette Frederiksen
Da Mette Frederiksen gik på talerstolen til Socialdemokratiets kongres i Aalborg i september, betonede hun, at »udlændingepolitik skal funderes hen over den politiske midte«.
Stik imod kursen hos de partier, der efter alt at dømme skal udgøre Mette Frederiksens parlamentariske grundlag, hvis rød blok vinder magten efter næste valg. Både Alternativet, de Radikale og Enhedslisten har adskillige gange gjort det klart, at der skal føres en lempeligere udlændingepolitik, hvis S-formanden bliver statsminister.
Josephine Fock, når Mette Frederiksen siger så klart, som hun gør, at udlændingepolitikken skal forankres hen over midten, bliver det vel ikke nødvendigvis en politik, I kan bakke op om?
»Nej, det er rigtigt.«
Stiller det jer ikke i en vanskelig position?
»Jo, eller også stiller det hende i en vanskelig position, hvis hun skal have et parlamentarisk grundlag.«
Vil det være en betingelse for jer for at være parlamentarisk grundlag, at Mette Frederiksen ændrer sin udlændingepolitiske kurs?
»Det, der i hvert fald er helt sikkert, er, at vi er nødt til at diskutere, hvordan vi får lavet et medborgerskab, som kan rumme alle mennesker og alle forskelligheder. Det ligger os meget på sinde. Og det må vi tage en snak om med Mette Frederiksen. Det er vigtigt, at man sætter sig i det samme rum og diskuterer de konkrete politiske emner. Herunder flygtninge- og integrationspolitikken.«
Man kan jo se, hvilke forslag Socialdemokratiet stemmer for, og Mette Frederiksen siger som sagt helt klart, at udlændingepolitikken skal forankres hen over midten. Har I noget som helst håb om, at det kommer til at ændre noget at sætte sig sammen i et lokale og tale om det?
»Det har jeg da et stort håb om, for ellers kan man lige så godt give op. Der er formentlig nogle år til næste valg. Derfor vil vi gerne mødes med Mette Frederiksen og diskutere de her problemstillinger, og om vi kan finde et fælles syn på det. Det ved jeg ikke, om vi kan. Men det håber jeg.«
Hvad hvis I ikke kan?
»Det må vi jo så finde ud af, når vi nærmer os valget. Det kan jeg ikke sidde og forudsige her. Det, jeg kan sige, er, at det er et rigtig vigtigt område for os. Det er rigtig vigtigt for os at tale medborgerskabet og fællesskaber op, og at vi ikke støder grupper fra hinanden. Og så må vi se, hvad vi gør i en given situation, at Mette Frederiksen ikke ændrer synspunkt,« siger Josephine Fock og fortsætter:
»Jeg håber, vi kan blive enige om nogle fælles løsninger, for det mener jeg, at Danmark har behov for. Og jeg vil da gerne have, at Mette Frederiksen går forrest og er en samlende person, så hun er med til at sætte standarden for, hvordan vi behandler hinanden.«
Synes du ikke, hun er den samlende person nu?
»Nej.«