I en erklæring til kirkeministeren fraråder danske biskopper, at store bededag bliver afviklet.

»Biskopperne finder helligdage væsentlige for såvel den kristne forkyndelse som sammenhængskraften i vores samfund. Helligdagene giver anledning til ro, fordybelse og eftertanke. Biskopperne finder det derfor beklageligt, at regeringen ønsker at afskaffe en helligdag,« lyder det.

I dag i »Pilestræde« erkender biskop i Helsingør stift, Peter Birch, at store bededag ikke har stor værdi i bibelsk forstand.

Vært Kaare Svejstrup spørger:

»Strider afskaffelsen af store bededag imod den evangelisk-lutherske lære?«

Peter Birch svarer, at »jeg tror godt, den evangelisk-lutherske lære kan tåle, at bededag ikke findes i vores kalender. Men det er ikke det afgørende, synes jeg. Det afgørende er, om den politiske idé, regeringen har fået – og som den, så vidt jeg kan bedømme, står ret alene med – om det er en klog beslutning at føre ud i livet.«

Bliv klogere på, hvorfor store bededag er vigtig for kirken uden at være afgørende for troen: Lyt til interviewet med Peter Birch i dagens afsnit af Berlingskes nyhedspodcast, »Pilestræde«.

Vi kan ikke vise dig dette indhold, som stammer fra en tredjepart, da du ikke har samtykket til alle relevante statistik- og/eller markedsføringscookies. Du kan ændre dit samtykke og dine cookieindstillinger her.

Alternativt kan du se indholdet på spotify