»Morbid«, »løgnagtig« og – tilføjer han nu – »klam«.
Kristian Lindberg fælder en hård dom over Mikael Bertelsens »Det Sidste Ord«, der for nyligt blev bragt på TV 2 med nu afdøde Lise Nørgaard som seneste gæst.
Ordene faldt første gang i en mediekommentar, som blev heftigt diskuteret på sociale medier. De fleste af Facebook-brugernes kommentarer er afarter af »smukt og rørende program«, men altså ikke for Berlingskes anmelder.
»Folk elsker det, men for mig trykker det bare på de forkerte knapper,« siger Lindberg i dag i »Pilestræde«, hvor han tilføjer »klam« til beskrivelsen af den måde døden fremstilles på i programmet.
Og det er ikke bare en banal kritik af et tv-koncept, han ikke bryder sig om – det bunder også i hans egen angst for at dø, som du kan læse i dette korte uddrag fra podcasten.
Anmelderens angst for at dø
»Jeg har det svært med døden. Jeg har det svært med min død.«
Hvorfor?
»Da jeg fyldte 30, havde jeg en oplevelse af, at jeg blev overmandet af angst i en helt konkret situation. Den oplevelse forfulgte mig nogle år, hvor jeg virkelig havde det svært med døden. Og det handlede om, at jeg skulle dø. Jeg indså pludselig, at jeg skulle dø på en måde, jeg aldrig nogensinde følt før, og jeg ved, at der er andre, der også har haft den oplevelse. Det føles som en afgrund, der pludselig åbner sig. Det hænger sammen med, at jeg var blevet far, og at jeg gerne ville se mine børn vokse op – hvad jeg heldigvis har gjort. Jeg tror, at det er der, mange indser det. For mig skete det bare på en måde, som var meget ubehagelig.«
Vil du fortælle om det?
»Det var på en ferie på Bornholm, hvor vi gik på stranden, og børnene legede. Pludselig gik det op for mig, at det ikke ville komme til at vare ved. Det slår mig faktisk lige nu, at børn vokser så hurtigt, når de er små, at man får en meget tydelig fornemmelse af, hvordan tiden går hurtigt.«
Lyt til hele interviewet i afspilleren i artiklen eller find »Pilestræde« i din foretrukne podcast-app.
