Sidst der var storkonflikt på det private arbejdsmarked i Danmark, var i 1998.
Men i år er risikoen igen reel, og det bærer SVM-regeringen et stort ansvar for, siger arbejdsmarkedsforsker og centerleder ved FAOS på Københavns Universitet Søren Kaj Andersen i »Pilestræde« – Berlingskes nyhedspodcast.
»Det var ikke heldigt for et vellykket overenskomstforhandlingsforløb, at der kom den her udmelding om store bededag fra regeringen. For det er virkelig noget, der sætter sindene i kog i fagbevægelsen.«
I sidste ende kan det være det, der »tipper« afstemningen om overenskomsten til et lønmodtager-nej, »hvis de når så langt«, vurderer forskeren.
Aktivistiske 3Fere
Selvom afskaffelsen af store bededag ikke er en del af overenskomstforhandlingerne, men indtil videre kun et politisk forslag, vil den blive brugt af særligt »aktivistiske« dele af fagbevægelsen, forklarer Søren Kaj Andersen.
»Der er grupper, der vil arrangere en nejkampagne, hvis de synes, at overenskomstresultatet – lønnen – er lidt magert.«
Han nævner specifikt grupper i 3F, som er »smarte på sociale medier, råber højt og gør opmærksom på sig selv«.
Og det kan de udnytte til at mobilisere bredt blandt lønmodtagerne.
»Har de fat i noget, som bredere grupper synes, der er noget om, så kan det hurtigt føre til et stemningsskred – blandt andet om folk synes, det er værd at stemme ja til den her overenskomst eller ej.«
Søren Kaj Andersen nævner 2017, hvor 3Fere førte kampagne mod en 42-timers arbejdsuge.
»Noget urimeligt blev nye regler om arbejdsgiveres mulighed for at planlægge overarbejde på op til 42 timer om ugen – dog med overtidsbetaling og afspadsering i ugerne efter. Det blev lige pludselig til en parole om »nej til 42 timers arbejdsuge«, selvom der aldrig var tale om, at folk i snit skulle arbejde 42 timer om ugen. Det var supereffektivt, og jeg kan godt være nervøs for, at noget lignende vil gentage sig denne gang.«
Hør hele interviewet med Søren Kaj Andersen i »Pilestræde«.
