Efter måneder bag skærmen: Corona har lært os om det digitales begrænsninger

Under corona er både arbejde og skolegang foregået bag en skærm. Det har holdt samfundet i gang, men har samtidig gjort det tydeligt, hvad det digitale ikke kan, mener eksperter. Samtidig har 2020 været et år, hvor børn og unges skærmvaner for alvor har været til debat.

Corona har været med til at understrege, at det digitale ikke kan erstatte den fysiske undervisning, mener forskere. Her elever fra Aarhus' ungdomsuddannelser, som demonstrerede i sommer, da det blev besluttet, at den virtuelle undervisning skulle forlænges. Fold sammen
Læs mere
Foto: Henning Bagger
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Da Danmark lukkede ned, blev vores digitale virkelighed pludselig meget nærværende. Nu foregik alt arbejde – inklusiv møder – hjemme bag skærmen. Det samme gjaldt for de store børn og de unge, som hver morgen måtte logge på Teams eller andre platforme for at følge skoledagen.

Nogle har lovprist teknologien for at holde landet kørende, mens verden kæmpede for at finde en vaccine, der kan få os ud på den anden side. Men corona har også gjort det tydeligt, hvor det digitale kommer til kort, mener professor på Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse, DPU, Per Fibæk Laursen. Han peger på, at både børn og lærere er enige om, at den digitale undervisning på ingen måde har kunnet erstatte en normal skoledag.

»Eleverne vil meget gerne i skole igen, og det vil lærerne også. Så selv om man har kunnet holde en digital undervisning kørende, er det tydeligt, at det af alle parter opfattes som en nødløsning,« siger Per Fibæk Laursen, som ikke mener, at forbeholdet alene er udtryk for, at børnene savner deres kammerater.

»Det handler også om, at undervisningen er mindre levende og intens, end når man er fysisk sammen. Det nærvær og den intensitet, der er i en god undervisning, er svær at genskabe digitalt. Så man kan sige, at corona har lært os om det digitales begrænsninger,« tilføjer han.

Jesper Balslev, lektor og Ph.D

»Vi overlader børn og unges nysgerrighed til nogle meget kyniske algoritmer.«


»Et paradoks«

Det er ikke kun børn, der hellere vil sidde i et klasselokale end at modtage undervisning bag skærmen, fortæller Jesper Balslev, lektor og ph.d. på Københavns Erhvervsakademi. I 2018 udgav han bogen »Kritik af den digitale fornuft«, hvor han problematiserer den digitalisering, der har været i skole- og uddannelsessystemet de seneste årtier. En kritik, som kun er blevet forstærket under coronakrisen. For eksempel viser en undersøgelse fra DJØF, at 71 procent af de adspurgte studerende mener, at fjernundervisning fungerer dårligere eller meget dårligere end den almindelige undervisning.

»Det seneste halve år har jeg noteret, når der kom nye undersøgelser af, hvad man kunne lære om det digitale, mens der var lockdown. Der er nogle ting, som går igen. Mistrivsel, manglende motivation, savnet af det sociale – alt det, vi kalder den uformelle læring, og det, som øjenkontakt og fysisk kontakt bidrager med. Der er en masse ting, vi tydeligere kan se, at det digitale ikke kan,« siger Jesper Balslev, der har observeret samme reaktion hos sine egne studerende.

»Undervisning på skærm egner sig meget dårligt til alt, der hedder feedback og diskussion. På rekordtid fik man installeret en  pacificerende envejskommunikation. Altså det modsatte af alt det, man altid har sagt, at det digitale var rigtig godt til.«

Han fremhæver det, han kalder et paradoks.

»Et af de argumenter, som vi hørt i mange år, er, at de unge er digitalt indfødte, og de bliver engagerede af det digitale. Corona er en fantastisk mulighed for at efterprøve nogle af de argumenter. Når to tredjedele mener, at digital undervisning motiverer dem mindre end normal undervisning, synes jeg, det giver anledning til at begrave teorien om, at den digitale generation bliver engageret af det digitale. Det er i hvert fald umuligt at se på baggrund af de undersøgelser, der er lavet under corona. Det tyder på, at det modsatte er tilfældet,« siger Jesper Balslev.

»Den digitale idiotfabrik«

Et er skærm i undervisningen. Noget andet er vores generelle skærmforbrug – en debat, der for alvor blev tændt op under i 2020. Nogle mener, det er positivt, at vores børn og unge færdes hjemmevant på alverdens platforme, og at der er skabt en dommedagsretortik omkring skærme. Men vi ser også en stigende bekymring for konsekvensen af overdreven skærmtid.

I efteråret udgav en far bogen »Hjælp! Spillet tager mit barn« om sin niårige søn, der blev så påvirket af at spille computer, at faren besluttede sig for at begrænse sønnens adgang til spil for at få ham »til at elske den fysiske verden mere end den virtuelle«.

Læger og neurologer har også blandet sig i debatten om skærmbrug, og hvad det kan føre til, hvis det kommer ud på et overdrev. Tidligere på året blev den franske neurobiolog Michel Desmurget interviewet til Weekendavisen om sin bog »La fabrique du crétin digital – les dangers des écrans pour nos enfants« – på dansk »Den digitale idiotfabrik – skærmene udgør en fare for vore børn«.

Her fortalte han om de bivirkninger, han mener, der er ved overdreven brug af skærm. Han nævner for eksempel lavere intelligens, ringere sprogkundskaber, begrænset ordforråd, koncentrations­besvær, dårligere impulskontrol, mindre empati, søvnforstyrrelser og overvægt.

»Hvis de symptomer kunne sættes i forbindelse med en hvilken som helst virus, ville folk blive skrækslagne og sporenstregs kaste millioner i at finde en effektiv kur … Men fordi det handler om skærmbrug, trækker folk på skuldrene og siger bare, at vi forskere »nok overdriver voldsomt«, og at »man ikke skal være så bange for fremskridtet«, selv om det betyder, at vores børn bliver fede, syge og dumme«, sagde han blandt andet til Weekendavisens journalist.

Ayse Koser, pædagogisk leder

»Vi har flere børn, som udtrykker, at det er rart. Bordtennisbordet er også blevet meget besøgt igen.«


Læg hertil Netflix’ dokumentar »The Social Dilemma« fra efteråret 2020. Her blev nogle af hjernerne bag de sociale medier interviewet, og konklusionen var klar: De sociale medier har skadet både vores psyke og vores demokrati med manipulerende algoritmer, reklamer og skærmafhængighed. Og undervisningen, understreger Jesper Balslev, som oplever, at studerende har svært ved at holde sig fra fristende platforme, der handler om alt andet end læring.

»Ens opmærksomhed bliver shanghajet til alle mulige andre formål end at lære noget. Man bliver sat i en tilskuerrolle. Man bliver manipuleret til et bestemt medieforbrug. Det sker i fritiden, og det sker i skolen. Vi overlader børn og unges nysgerrighed til nogle meget kyniske algoritmer,« siger han.

Vi overlader børn og unges nysgerrighed til nogle meget kyniske algoritmer, mener Jesper Balslev, forfatter til bogen »Kritik af den digitale fornuft«. Fold sammen
Læs mere
Foto: SAMANTHA SIN.

Europæisk skærmrekord

Rådet for Børns Læring kom også på banen i 2020. I foråret fik de trykt en kronik her i Berlingske under overskriften »Vi har drevet den digitale udvikling frem i bedste mening. Men det er tid til at stoppe op«. Den tog blandt andet afsæt i, at en dansk teenager bruger i gennemsnit seks timer om dagen foran en skærm, hvilket giver dem en europæisk førsteplads i skærmbrug.

»Det seneste år eller to er vi blevet mere opmærksomme på bagsiden af medaljen. Vi er blevet mere opmærksomme på, at det måske ikke er godt for elevernes læseudvikling, og at det digitale måske går for hårdt ud over andre fritidsinteresser,« siger Per Fibæk Laursen, som er en del af formandskabet for Rådet for børns læring.

»Selvfølgelig kan man bruge det digitale til mange gode ting pædagogisk, men der er også en stor trussel fra den distraktion og forstyrrelse, de udgør. Der har været mange beretninger fra især gymnasiet, hvor elever sidder med computeren åben, og den bliver brugt til al mulig uvedkommende underholdning og ikke til at arbejde med det faglige,« siger han.

Men der er ved at ske noget, mener Per Fibæk Laursen, som ser en stigende opmærksomhed blandt forældre og i fritidsklubber.

»Jeg har det indtryk, at mange forældre er blevet mere opmærksomme på, at der skal være faste rammer. Vi ser også, at ordninger med faste regler for det digitale breder sig i skoler og fritidsforanstaltninger. At man som hovedregel ikke har fat i computer og telefoner,« siger han.

»Vi er ikke skærmforskrækkede«

Fritidsklubben Vestervang på Vesterbro er en af de fritidsklubber, der er gået fra en liberal mobil- og skærmpolitik til en restriktiv politik. Før var der mobilzoner, hvor børnene og de unge kunne hive telefonen frem. De er nu afskaffet, og skærmen bruges kun, hvis de indgår i en voksenstyret aktivitet.

Mai Heide Ottosen, seniorforsker ved VIVE

»Det kommer jævnligt frem i medierne, at det digitale er meget skadeligt. Men det er ikke det dramatiske billede, der tegner sig, så længe der er tale om et moderat forbrug.«


Ayse Kosar Larsen er sociolog og pædagogisk leder i Settlementet Børn og Unges Fritidsklubber, som Vestervang hører under. Hun fortæller, at både forældre og personale ønskede at ændre rammerne.

»Vores tilgang har altid været, at vi gerne vil have børnene væk fra skærmen, men i stedet for at have forbud, har vi voksne forsøgt at tale med børnene og få dem til at finde alternativer til mobilen. Men vi oplevede, at der var en stor gruppe, som ikke var til at drive fra skærmen,« siger Ayse Kosar Larsen, som har oplevet, at det har nærmest har været en lettelse for børnene, at der er kommet klare regler.

»Vi har også oplevet en stor gruppe, som ikke har skænket det en tanke, fordi det har været naturligt for dem, at telefonen var gemt væk. Men for den gruppe af børn, som har siddet meget med skærmen, og som har været svære at motivere til andet, har det gjort en stor forskel.«

Det betyder dog ikke, at skærmen er helt bandlyst. Alle må spille computer en halv time om ugen i et særligt rum. Hertil kommer en række fællesaktiviteter, hvor man må bruge telefonen.

»Vi er ikke skærmforskrækkede. Vi bruger for eksempel kahoot til quizzer, hvor man har sin telefon fremme, hvis man vil være med. Vi har også en løbeklub, hvor man har man bruger app'en geocaching til at finde poster. Men forskellen er, at det digitale nu langt overvejende er en del af voksenstyrede aktiviteter. Man kan se på en tavle, hvornår det sker. Så mødes de børn, der har lyst til det, og bagefter pakkes telefonen ned igen,« siger Ayse Koser Larsen og tilføjer:

»Vi har børn, der før har siddet en til to timer om dagen med en skærm, som nu er nede på en til to gange om ugen med en voksen. Så for den gruppe, vi gerne har villet gøre en forskel for, har de fået et mindre forbrug. Vi har flere børn, som udtrykker, at det er rart. Bordtennisbordet er også blevet meget besøgt igen.«

Trives bedst med moderat forbrug

Det forgangne år blev der også skrevet adskillige rapporter om børn og unges digitale vaner. For eksempel »Børn og unges trivsel og forbrug af digitale medier« udgivet af Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, VIVE, i samarbejde med Veluxfonden.

Seniorforsker ved VIVE og medforfatter Mai Heide Ottosen har blandt andet været optaget af, hvorvidt der er en sammenhæng mellem det stigende antal af unge, der rapporterer om psykisk mistrivsel, og brug af sociale medier. For at komme nærmere et svar, har forfatterne gennemgået en stor mængde litteratur om emnet, fortæller Mai Heide Ottosen.

»Der er en del undersøgelser, som viser, at der er en sammenhæng. At dem, der har et meget højt skærmforbrug, har dårligere trivsel end dem, der har et mere moderat forbrug. Men det er ikke lineært. Det er mere en U-formet kurve, hvor dem, der har et meget højt forbrug, og dem, der har et meget lavt forbrug, trives dårligere, end dem, der har et moderat forbrug,« siger Mai Heide Ottosen, som er forbeholden med at konkludere for entydigt.

»Men er det dem, der er ensomme og ikke trives i forvejen, som sætter sig mere foran skærmen? Vi kan ikke påvise sammenhængen, men litteraturen peger derhenad,« siger hun.

Per Fibæk Laursen, professor, DPU

»Efter corona kommer vi sikkert til at se en hel del møder og konferencer, der i højere grad kører digitalt. Men samtidig er vi også blevet mere bevidste om alt det, der kan ske ved fysisk nærvær, og som er svært ved at få til at ske digitalt.«


Mai Heide Ottosen advarer samtidig mod det skrækscenarie, som hun mener, nogle forskere og medier er med til at sprede.

»Det kommer jævnligt frem i medierne, at det digitale er meget skadeligt. Men det er ikke det dramatiske billede, der tegner sig, så længe der er tale om et moderat forbrug. For eksempel tyder undersøgelser ikke på, at det ikke nødvendigvis går ud over den fysiske aktivitet,« siger hun.

»Så hvis jeg skal fremhæve en morale i den rapport, vi har lavet, er det, at det gælder om at finde et niveau, hvor der ikke er for meget, og ikke er for lidt. Pointen er også, at du kan ikke skære det digitale ud af vores liv. Det at tænke online og offline gav mening for 15 år siden, men sådan er virkeligheden ikke i dag. Vi er super forbundne. Men derfor kan det være fornuftigt nok at sige, at vi også skal ud og spille fodbold og have noget frisk luft,« siger Mai Heide Ottesen.

Vil arbejde mere digitalt

I sommer bevilgede Uddannelses- og Forskningsministeriet en million kroner til at opsamle erfaringer med onlineundervisning på de videregående uddannelser under covid-19. De forventes at ligge klar først i 2021 og skal bruges til at udvikle institutionernes arbejde med onlineundervisning.

Stod det til Jesper Balslev, skulle man minimum have samme fokus på de ikke-digitale aspekter ved undervisning.

»Virkelig mange undersøgelser peger på, at det digitale ikke kan møde vores intentioner og håb om øget indlæring. Man burde tilføre ressourcer, der ser nærmere på værdifulde analoge erfaringer ved undervisningen –  på samme måde som man gør ved de digitale,« siger Jesper Balslev.

»Jeg vil gerne vove pelsen, at man om ti år kan lave den korrelation, at børn og unge med det mindste skærmforbrug har klaret sig bedst fagligt. Det har været en tendens i OECD-rapporter: Jo mere skærmtid, jo dårligere klarer man sig,« tilføjer han.

Per Fibæk Laursen tror især, corona vil betyde, at vi i højere grad vil bruge de digitale redskaber ude på arbejdspladserne.

»Efter corona kommer vi sikkert til at se en hel del møder og konferencer, der i højere grad kører digitalt. Men samtidig er vi også blevet mere bevidste om alt det, der kan ske ved fysisk nærvær, og som er svært ved at få til at ske digitalt,« siger han.