Danske børn har mistet læseglæden: »Den er megatyk, og kapitlerne er lange, og så mister jeg lysten,« siger 13-årige Vigga.

Danske børn og unge fravælger i stigende grad bøger til fordel for Instagram og Netflix. Nu lægger en række aktører pres på kulturministeren for at få en national læsestrategi.

Selvom der ligger bøger klar på reolen, ender det som oftest med, at Vigga på 13 (tv.) og Katinka på næsten 11 - til deres fars frustration - sidder med Instagram eller Netflix på mobil og computer. Fold sammen
Læs mere
Foto: Asger Ladefoged

13-årige Vigga har det med at at læse bøger som med at stå tidligt op om morgenen for at få tid til et bad.

»Mens jeg ligger inde i sengen har jeg absolut ikke lyst. Men når jeg først står ude under bruseren, er det egentlig meget rart,« siger hun.

Og sådan er det altså også med bøgerne. Når Vigga og hendes lillesøster, Katinka, kommer hjem fra skole, er det ikke Harry Potter og Ternet Ninja, de kaster sig over, men chat med vennerne på mobilen, Instagram, YouTube og serier på Netflix. Tanken om at åbne en bog dukker først - nødtvungent - op, når deres far ud på aftenen siger, at nu er skærmtiden forbi. Så kan det godt være hyggeligt at sidde i sengen med en bog.

Danske børn og unge læser stadig mindre i fritiden. Især pigerne har droppet bøgerne til fordel for sociale medier. Og kun 20 procent kan »rigtig godt lide« at læse. Det er under halvdelen af gennemsnittet på internationalt plan. Faktisk ligger Danmark sammen med Sverige helt i bund blandt flere end 50 lande verden over, når det kommer til børns læselyst.

Det er baggrunden for, at en bred koalition af forskellige fagligheder onsdag ved en høring på Christiansborg vil præsentere kulturminister Joy Mogensen (S) for oplægget til en national strategi, der skal give børn og unge læselysten og læseglæden tilbage.

»Hvis vi får en generation, der udelukkende opfatter det at læse som noget, der er forbundet med læring, tror jeg, at der går en vigtig dimension tabt,« siger Michel Steen-Hansen, direktør i Danmarks Biblioteksforening.

»Det er vigtigt, at vi stadig har lyst til den skønlitterære oplevelse, den længere tekst, hvis vi skal bevare evnen til fordybelse. Derfor skal vi have mere af den lystbetonede læsning ind i både skolerne og kulturinstitutionerne og på bibliotekerne. De unge skal opleve, at det er fedt at læse en bog - uanset om de læser den på papir, på mobilen eller på en tablet.«

Stine Reinholdt Hansen er ph.d. i børnelitteratur og børns læsevaner og har flere gange undersøgt skolebørns læsevaner, senest i 2017.

»Selv om der stadig er et lille flertal, der læser jævnligt, er der sket et fald - og samtidig en stigning i antallet af børn, der læser sjældent eller aldrig,« siger hun.

Det er især pigerne, som traditionelt har været de flittigste fritidslæsere, der har droppet bøgerne til fordel for chat på mobilen, YouTube og Netflix. I 2010 læste 68 procent af pigerne flere gange om ugen, i 2017 var det tal faldet til 59 procent. For drengene var der er et beskedent fald fra 53 til 52 procent.

Stine Reinholdt Hansen, ph.d. i børnelitteratur og børns læsevaner

»Børnene er blevet dårligere til at læse og forstå de tekster, de bliver præsenteret for. Her er Danmark gået tilbage sammenlignet med f.eks. Finland, Norge og Sverige«


»Sammenholdt med den internationale PIRLS-undersøgelse ( Progress in International Reading Literacy Study, red.) kan vi også se, at børnene er blevet dårligere til at læse og forstå de tekster, de bliver præsenteret for. Her er Danmark gået tilbage sammenlignet med f.eks. Finland, Norge og Sverige,« siger Stine Reinholdt Hansen.

Hun mener, det er en tendens, man skal holde øje med, og opfordrer til, at litteraturformidling til børn og unge kommer til at fylde mere.

»Mange kommuner har f.eks. skåret ned på skolebibliotekerne, og man har haft mere fokus på det digitale,« siger hun. »Det er selvfølgelig også vigtigt, at børnene klædes på til en digital fremtid, men jeg kunne godt tænke mig, at vi fik en mere aktiv litteraturformidling ind i skolen igen. Gerne i samarbejde med folkebibliotekerne. Når vi spørger børnene, hvad der kunne få dem til at læse mere, har en stor andel svaret: »Hvis jeg kunne finde noget, der interesserer mig« - det indikerer, at børnene ikke møder inspiration nok i forhold til fritidslæsning.«

For lange kapitler

Hjemme hos Vigga og Katinka har deres far, Morten Hemmingsen Sørup, gennem længere tid prøvet at få sine døtre til at bruge mere tid på litteratur og mindre tid på skærme.

»Hvis de nu løb rundt og legede, ville jeg måske ikke være så frustreret. Men jeg har det svært med, at de sidder ved en skærm så mange timer hver dag - TV, computer eller mobil - den der passive underholdning. Jeg har en idé om, at det har større værdi at læse en bog. Men det er svært at få dem i gang,« siger han.

Derfor prøver han med mellemrum at lokke pigerne med på biblioteket, eller han kommer selv hjem med bøger, som han tænker, de kan have gavn af at læse. Og det lykkes da også. Vigga har i sommer læst den gamle 70er-klassiker »Martin og Victoria« på sin fars anbefaling. Og nu har hun netop - efter et besøg på biblioteket - kastet sig over Stephen Kings murstensroman »It - Det onde«. Men det går langsomt, erkender hun.

Michel Steen-Hansen, direktør i Danmarks Biblioteksforening.

»Hvis vi får en generation, der udelukkende opfatter det at læse som noget, der er forbundet med læring, tror jeg, at der går en vigtig dimension tabt «


»Den er rigtig spændende. Men den er megatyk, og kapitlerne er lange. Det bliver jeg træt af, og så mister jeg lysten,« siger hun.

Katinka har også fået en bog med hjem fra biblioteket - efter eget valg - med titlen »P.S. Jeg elsker dig stadig«.

»Det er fortsættelsen af en film, jeg har set, som jeg rigtig godt kunne lide,« siger hun. Men indtil videre har bogen mest ligget på natbordet uden at blive åbnet.

»Jeg prøvede at låne »Ternet Ninja« til hende, men hun fik ikke engang læst første kapitel,« siger Morten Hemmingsen Sørup. »Det er også fair nok, hvis hun hellere vil læse noget andet. Men det trækker lidt ud, synes jeg.«

Fædre på banen

Selvom den nationale strategi gerne skulle omfatte alle aktører, fra daginstitution over skole, fritidstilbud og bibliotek, er forældrenes indsats også vigtig, prioriterer Michel Steen-Hansen fra Danmarks Biblioteksforening.

»Vi ved fra den danske undersøgelse, at »Mor« kommer ind på en flot tredjeplads, når børnene svarer på, hvor de henter inspiration til læsning,« siger han.

»Men vi fædre skal også gøre mere for at vise vores børn, at det er fedt at læse. Måske bare ved selv at lægge mobiltelefonen væk - eller gøre det synligt, at det faktisk er en bog, jeg læser på mobilen. På den måde kan man også vise, at der faktisk er mange måder at læse på. For mig betyder det mindre, om man læser på papir eller på en iPhone, bare man læser.«

Han har tre gode råd til, hvordan forældre kan give deres børn større læselyst:

»Bad børn i bøger. Bøger skal være tilgængelige, uanset om man sidder derhjemme eller kører i bus. Jeg har selv en syvårig, og når vi kører i bus til skole, har han altid en lydbog i ørerne. Det er blevet fast ritual. Jeg er selv begyndt at læse på min iPhone - så har man altid en bog ved hånden, hvis man lige har 10 minutter, hvor man sidder i venteværelset.

Afsæt tid til læsning. På Falkonergårdens Gymnasium har man afsat en time om ugen til læsning - eleverne må læse lige, hvad de vil, bare ikke lektier. Det skal gøre det at læse til noget fedt, og den læsekultur skal vi have mere af, også i familierne.

Snak med børnene om det, de læser. F.eks. kunne snakken ved spisebordet være om de bøger, der optager os, i stedet for om den nye Netflix-serie. Og lyt til, hvad der optager børnene i det, de læser, det kan også gøre os klogere på deres liv.«