Bogreolen var engang status. Nu er den halvtom: »De tænker ikke, at bøger kan være en del af stuen. Så hellere Kählervasen med guldstriber«

Efter en mangeårig deroute er bogreolen på vej tilbage til danskernes stuer som kulturel og social identitetsmarkør. Michel Steen-Hansen, formand for Danmarks Biblioteksforening, håber, at det kan give flere børn og unge smag for at læse bøger. Andre frygter, at slaget allerede er tabt til sociale medier og World of Warcraft.

Selvom bøger i dag er tilgængelige på mange forskellige platforme på nettet, er det vigtigt for at styrke børns læselyst, at de også møder den fysiske bog, understreger direktør i Danmarks Biblioteksforening Michel Steen-Hansen. Modelfoto: Lars Rievers

Min far var en habil fritidshåndværker og havde selv snedkereret de reoler fra loft til gulv, der husede mine forældres sammenbragte bogsamling. Her gik jeg som teenager på jagt efter skoletid og stiftede mine første litterære bekendtskaber med danske forfattere som Klaus Rifbjerg (»Den kroniske uskyld«), Leif Panduro (»Rend mig i traditionerne«) og selvfølgelig Hans Scherfigs »Det forsømte forår«, som jeg slugte i sofahjørnet med te og ostemadder inden for rækkevidde.

Jeg græd mig i søvn over den frygteligt sørgelige slutning i en meget laset udgave af Victor Hugos »Klokkeren fra Notre Dame«, og da jeg lå i sengen med halsbetændelse og læste Margaret Mitchells store sydstatsdrama »Borte med blæsten« – i to bind – nægtede jeg at blive rask, før sidste side var vendt.