Rekordlav rente kan være farlig for dansk økonomi: Nu advarer vismænd om boligboble

De lave renter kan have en mørk bagside. De kan medføre en såkaldt boligboble, som der før har været frygt for i forbindelse med de københavnske lejligheder.

Der har tidligere været frygt for, at voldsomme prisstigninger opbyggede en boligboble på lejligheder i de største byer. Fold sammen
Læs mere
Foto: Celina Dahl

Den rekordlave rente kan være farlig for den danske økonomi. Den kan være med til at skabe en boble på boligmarkedet, der kan udløse en meget ubehagelig nedtur, når den brister. Det kan desuden blive starten på en generel nedtur i økonomien.

Sådan lyder det i den seneste rapport fra de økonomiske vismænd. Med overvismand og professor i økonomi på Aarhus Universitet Michael Svarer i spidsen er rapporten netop sendt på gaden. Heri fremhæver vismændene, at det lave renteniveau kan være problematisk.

Det er første gang, at vismændene på den måde fremhæver problemerne ved den rekordlave rente.

»Et særligt risikoelement i den nuværende situation er, at det lave renteniveau og måske særligt italesættelsen af, at renterne ikke nødvendigvis vil stige de kommende år, risikerer at bidrage til bobler i aktivpriserne,« skriver vismændene.

»Dette gælder eksempelvis boligmarkedet, aktiemarkedet og råvarepriser (eksempelvis guld). Uholdbare prisstigninger har tidligere været katalysator for en efterfølgende kraftig nedtur, når boblerne brister,« lyder det videre i rapporten.

I rapporten skriver vismændene, at den fremtidige renteudvikling er forbundet med stor betydelig usikkerhed. Det kan ikke afvises, at det lave renteniveau vil vare ved mange år frem i tiden, men omvendt viser erfaringerne også, at aktørerne på de finansielle markeder kan skifte holdning ganske hurtigt, påpeger vismændene.

Vismændene mener, at der formentlig er en grænse for, hvor lavt centralbankerne kan sætte renterne og stadig påvirke økonomien. Det skyldes, at private og virksomheder kan omgå den negative rente ved ganske enkelt at begynde at holde kontanter i stedet for at have penge i banken.

»Der er dog omkostninger forbundet med at opbevare store mængder af kontanter sikkert, hvilket taler for, at den nedre grænse for de pengepolitiske renter ikke er nul, men af en vis størrelse. Den nedre grænse er ikke kendt og udfordret i disse år med historisk lave – og negative – pengepolitiske renter,« skriver vismændene.

Cheføkonom Jes Asmussen fra Handelsbanken anerkender, at de voldsomt lave renter medfører en grundlæggende risiko for, at der opstår prisbobler på aktiver og ikke bare på boliger.

Selvregulerende effekt

»Pengepolitikken i hele verden øger risikoen for aktivbobler. I forhold til risikoen på det danske boligmarked var priserne nok nogle steder kommet for højt op: Men både på grund af de indgreb, der er foretaget (begrænsning af lånemuligheder, red.), og fordi køberne ikke kan være med mere, så har vi fået en selvregulerende effekt,« siger Jes Asmussen.

Jes Asmussen, cheføkonom i Handelsbanken

»Man kan sige, at renteniveauet i Danmark er ikke tilpasset den konjunkturcyklus, vi har her i landet.«


Men han påpeger også, at det er svært at se en prisboble, før den springer.

»De lave renter kan gøre, at huspriserne stiger mere, end de fundamentale forhold tilsiger. Og man kan sige, at renteniveauet i Danmark er ikke tilpasset den konjunkturcyklus, vi har her i landet,« siger han.

Det skyldes, at det danske renteniveau hænger tæt sammen med det generelle renteniveau i EU, hvor nogle lande har brug for en lavere rente end Danmark til at holde den økonomiske motor i gang.

Boligøkonom Lise Nytoft Bergmann fra Nordea Kredit deler vismændenes bekymringen, fordi prisbobler kan have stor negativ indflydelse på landets økonomi. Men hun  mener dog, at de seneste års regulering har modarbejdet problemstillingen. Blandt andet skal boligejerne selv have en udbetaling på minimum fem pct., og hvis en boligkøber har brug for et stort lån i forhold til husstandens indkomst, kan boligkøberen ikke længere vælge de mest risikable lån.

Samtidigt betyder den kommende boligskattereform fra 1. januar 2021, at boligskatterne stiger særligt på lejligheder i storbyerne.

»Det vil alt andet lige også lægge en dæmper på den kommende tids prisudvikling. På nuværende tidspunkt mener vi derfor ikke, at den nuværende situation på rentemarkedet vil puste liv i en boble på boligmarkedet,« mener Lise Nytoft Bergmann.

Hos Dansk Industri fremhæver direktør Kent Damsgaard, at økonomien har fået en stor håndsrækning ved tidligere økonomiske tilbageslag, ved at centralbankerne har sænket renten.

»Men det værktøj er ikke til rådighed længere, da vi har negative renter. Derfor er det vigtigt, at der lægges penge til side i den kommende finanslov, og at man ikke i meget usikre tider lægger nye skatter og afgifter på danske virksomheder og arbejdspladser,« siger Kent Damsgaard.