Dansk Industri kritiserer rentenedsættelse: »Hvis du tager for meget medicin, vokser effekten ikke«

Det er et paradoks, at de negative renter stadig ikke har haft den store effekt på de danske virksomheders investeringer, selv om vi er seks år inde i et opsving, fremhæver både Dansk Industri og Nordea.

Med nationalbankdirektør Lars Rohde i spidsen har Danmarks Nationalbank netop sat den danske rente ned for første gang siden 2012. Blandt økonomerne er holdningerne til i hvilket omfang den negative rente er godt for dansk økonomi delte. Fold sammen
Læs mere
Foto: Liselotte Sabroe

Det kan godt være, at der bliver noget at glæde sig over for de danske boligejere med den seneste rentenedsættelse fra Den Europæiske Centralbank, ECB, der netop er blevet fulgt op af en tilsvarende rentenedsættelse fra Danmarks Nationalbank. Men spørgsmålet er, om det overhovedet kommer til at hjælpe den danske økonomi, at renten nu igen er blevet sat ned.

Både Nordea og Dansk Industri, DI, er kritiske over for rentenedsættelsen. Kommentaren kommer efter, at Danmarks Nationalbank her kl.17 annoncerede, at den sætter den danske rente 0,10 procentpoint ned til minus 0,75 pct. Det er en direkte følge af rentenedsættelsen fra ECB og sker af hensyn til den danske fastkurspolitik over for euroen.

Direktør i Dansk Industri, DI, Kent Damsgaard mener, at problemet er, at den rekordlave rente ikke ser ud til at sætte gang i investeringerne hos de danske virksomheder. Og netop i det her opsving har investeringerne haltet efter.

»Rentenedsættelserne efter finanskrisen og årene frem har haft en ganske betydelig effekt også for dansk økonomi. Men det er et paradoks, at vi her seks år inde i en højkonjunktur har meget lave og negative renter, og stadig ikke har set en kraftigere effekt på virksomhedernes investeringer,« siger Kent Damsgaard.

Han er bekymret for, at vi ikke længere har noget »renteværktøj,« hvis der kommer et større tilbageslag i den europæiske økonomi.

»Jeg plejer at sammenligne det med medicin. I starten kan det have en effekt, men hvis du tager for meget medicin, vokser effekten ikke. Du risikerer at blive immun over for medicinen, og hvis du så bliver syg igen, virker den ikke,« siger Kent Damsgaard.

Nogenlunde samme melding kommer fra cheføkonom i Nordea, Helge J. Pedersen. Han fremhæver, at rentenedsættelsen understøtter økonomien, men det er ikke uden problemer.

»Jeg ser ikke specielt positivt på negative renter. Heller ikke på, at de skulle have en positiv effekt på økonomien. De kan bidrage til, at der kommer en overdreven låntagning til investeringer i boligmarkedet. Mange køber boliger til at leje ud eller sommerhuse for at leje ud. Vi ser en adfærd, der ikke er hensigtsmæssig,« siger Helge J. Pedersen.

»Man håber på, at der kommer gang i virksomhedernes investeringer med den lave rente. Det er bare ikke det, som sker. I stedet sker der en kraftig stigning i det, som kaldes ikke produktive investeringer,« siger Helge J. Pedersen, der mener, at det er problematisk, at ECB har haft et opsving på seks år til at forsøge at komme ud af de negative renter.

Men det har man ikke gjort, påpeger Helge J. Pedersen.

Problem for banker og pensionskasser

Sidste gang Danmarks Nationalbank satte renten ned var tilbage i 2012. Det var ligeledes i 2012, at Nationalbanken for første gang nogensinde begyndte at køre med negative renter. Når Nationalbanken skruer på den danske rente skyldes det udelukkende hensynet til kronen.

DI har tidligere beregnet, at rentefaldet i perioden fra 2008 og til 2018 har givet et ganske pænt skub til den danske økonomi. Men DI mener, at den virkning er ved at være brugt op.

Cheføkonom i Nordea, Helge J. Pedersen.

»Jeg ser ikke specielt positivt på negative renter. Hellere ikke på at de skulle have en positiv effekt på økonomien. «


Både svenske SEB og Danske Bank er ikke helt så kritiske over for de nye rentenedsættelser.

»En rentesænkning på 0.1 pct. vil isoleret set ikke have voldsom stor en effekt på væksten herhjemme. Men hvis ECBs pakke formår at løfte den europæiske vækst, vil det også smitte af på Danmark,« siger senior makrostrateg hos SEB Elizabeth Mathiesen.

»Den måde, vi ser det på, er, at renten er lav på grund af en strukturel ubalance i verdensøkonomien. Det har både negative og positive effekter, men det er ikke rigtig et valg om, man vil have det eller ej. De meget lave renter er problematiske for banker og pensionskasser, men positive for husejere og virksomheder. Den slags trade-offs vil der altid være,« siger Elizabeth Mathiesen.

Lav ledighed i mange lande

I den liberale tænketank Cepos er cheføkonom Mads Lundby Hansen bekymret over, at ECB sætter renten ned for at undgå, at væksten i den europæiske økonomi går ned i gear. Arbejdsmarket er pressede i rigtig mange europæiske lande, påpeger Mads Lundby Hansen.

»I langt de fleste lande ligger ledigheden under det strukturelle niveau eller meget tæt derpå. Der er meget få eller ingen ledige ressourcer i økonomien, der kan stimuleres. I stedet risikerer centralbankerne at øge ubalancerne i økonomien,« siger Mads Lundby Hansen.

»Risikoen er blandt andet, at aktiekurserne kommer alt for højt op, og at man bærer ved til et meget stort aktiekursfald som i starten af nullerne og finanskrisen 2007-2009. Her var de lave renter op til krisen vigtige forklaringer på dybden af krisen,« siger Mads Lundby Hansen.