ECB nedsætter renten til det laveste niveau nogensinde

Den Europæiske Centralbank (ECB) nedsætter den ledende rente og sætter gang i et større opkøbsprogram. Det sker, efter at den europæiske økonomi er gået markant ned i gear det seneste år, ligesom inflationen i euroområdet fortsat ligger langt under ECBs målsætning.

Chefen for Den Europæiske Centralbank, italienske Mario Draghi. Fold sammen
Læs mere
Foto: Ralph Orlowski/Reuters/Ritzau Scanpix

Der hænger sorte skyer over den europæiske økonomi. Det er konklusionen fra torsdagens rentemøde i Den Europæiske Centralbank (ECB), hvor chefen Mario Draghi flere gange udtrykte bekymringer over euroområdet vaklende vækst og lave inflation.

Derfor har ledelsen i ECB til torsdagens møde besluttet at nedsætte den ledende rente med 0,1 procentpoint til minus 0,5 pct. - det laveste niveau nogensinde, og der er ifølge banken ikke udsigt til, at renten skal stige lige foreløbigt. Samtidig igangsætter ECB et opkøbsprogram, hvor centralbanken fra 1. november vil begynde at opkøbe obligationer for 20 mia. euro om måneden. ECB har valgt ikke at sætte en slutdato på opkøbsprogrammet, men vil i stedet fortsætte med at opkøbe obligationer så længe det vurderes nødvendigt.

»Den langvarige afmatning er mere markant end forventet,« sagde Draghi til dagens pressemøde.

»Vi ser risiko inden for en række langvarige usikkerheder relateret til geopolitiske faktorer, den stigende trussel fra protektionisme og sårbarheder i vækstlandende,« tilføjede han.

På trods af den dystre udmelding om euroområdets økonomi, steg aktiemarkedet i kølvandet på ECB-beslutningen. Det er fordi, investorerne er godt tilfredse med bankens støttepakke, og håber den kan hjælpe til at aktiemarkedet kan fortsætte sit 10-årige opsving. Det paneuropæiske Stoxx Europe 600-indeks kvitterede derfor umiddelbart med en stigning på 0,6 pct., men fik i løbet af eftermiddagen noget af opturen barberet væk.

Rentesænkning skuffer, men samlet pakke er en »stor lempelse«

»Størrelsen på både rentesænkningen og opkøbsprogrammet var også mindre end vi havde ventet på forhånd. Men skraber man under overfladen var der faktisk tale om en relativt stor ændring af pengepolitikken, som vi udgangspunktet betragter som en stor lempelse,« skriver Søren V. Kristensen, chefanalytiker hos Sydbank, i en kommentar.

Det var forud for dagens styrelsesmøde ECB ventet, at den ledende rente ville blive sat ned, og at et nyt opkøbsprogram ville blive lanceret. For allerede i forbindelse med det pengepolitiske møde i juli hentydede centralbanken kraftigt til, at en ny støttepakke og en rentenedsættelse var på vej.

I en rundspørge foretaget af det amerikanske medie Bloomberg forud for dagens pengepolitiske møde var det således over 80 pct. af de adspurgte økonomer, der ventede et nyt opkøbsprogram. Samtidig forventede langt størstedelen af økonomerne en rentenedsættelse på 0,1 eller 0,2 procentpoint.

Vil Nationalbanken følge efter?

Dagens rentenedsættelse fra ECB rejser også spørgsmålet om, hvorvidt Danmarks Nationalbank vil følge efter med en dansk rentenedsættelse.

Den såkaldte indskudsbevisrente i Nationalbanken er i dag minus 0,65 pct., men med ECBs rentenedsættelse venter flere økonomer, at Nationalbanken vil sætte renten yderligere ned for at forsvare den danske fastkurspolitik over for euroen. Efter at have hoppet op og ned umiddelbart efter ECB's beslutning, faldt euroen over for andre store valutaer. Det har betydet, at den danske krone også er faldet, og dollaren steg til 6,80 kroner, mens pundet nu er oppe i 8,39 kroner.

»Da ECB ikke alene justerer på renten, men også genstarter opkøbsprogrammet vurderer vi, at Danmarks Nationalbank senere i eftermiddag vil kopiere rentenedsættelsen fra eurozonen. Det vil i så fald bringe den danske styringsrente ned på minus 0,75 procent,« skriver Søren V. Kristensen fra Sydbank.

Den vurdering deles dog ikke af cheføkonom i Danske Bank Las Olsen.

»Normalt følger Danmarks Nationalbank med, når ECB ændrer renten, men denne gang er det vores bud, at de vil holde sig på måtten. Kronen er i forvejen lidt til den svage side, og dermed er der ikke så stor risiko for, at den vil blive for stærk, hvis Nationalbanken ikke gør noget. Desuden indfører ECB også instrumenter, der skal mindske de problemer, som de negative renter skaber for euroområdets banker. Det trækker i retning af at gøre ECBs rentenedsættelse knap så stor i realiteten, som den er på papiret,« skriver Las Olsen i en kommentar.

»Det er dog selvfølgelig en klar mulighed, at Nationalbanken også annoncerer en rentenedsættelse kl. 17,« tilføjer han dog.

Sætter Nationalbanken renten ned, vil det give en mærkbar ekstraregning til de danske banker. For bankerne har samlet omkring 200 mia. kroner stående i indskudsbeviser i Nationalbanken, hvilket betyder, at en rentenedsættelse på 0,1 procentpoint vil give en årlig ekstraregning på 200 mio. kroner for at have overskydende likviditet placeret i Nationalbanken.