Er negative renter en konsekvens af eller en årsag til den lave vækst i euroområdet? Det kan virke som et trivielt spørgsmål, men det er meget relevant for den beslutning, som Den Europæiske Centralbank (ECB) træffer i denne uge.
Siden centralbankchef Mario Draghi i juni overraskende lovede nye lempelser fra ECB, har centralbankens medlemmer – og følgeskaren af villige økonomer – opbygget forventningen om, at der kommer noget »stort«. De nye tiltag skal sætte fut i europæisk økonomi og give det løft til europæisk inflation, som syv års ekstrem politik og tæt på rekordlav ledighed ikke har kunnet give.