Dyk i ledigheden giver falsk håb: »Vi undgår næppe nye bølger af fyringer og konkurser«

Ledigheden faldt i juni, men økonomer frygter nye grimme tal for arbejdsløsheden til efteråret. Det er blot stilhed før storm.

I juni faldt ledigheden for første gang i tre måneder, men økonomer advarer om, at det er stilhed før storm. Efteråret kan blive grimt på det danske arbejdsmarked med en stigende ledighed. Fold sammen
Læs mere
Foto: Michael Bothager

Selv om ledigheden dykker for første gang i tre måneder, er der ingen grund til at kaste armene i vejret. Det er bare stilhed før stormen, og efteråret kan byde på nye grimme tal for ledigheden under coronakrisen.

Sådan lyder konklusionen fra økonomer over en bred kam, efter at Danmarks Statistik torsdag formiddag kom med spritnye tal for ledigheden. Opgørelsen viser, at bruttoledigheden faldt fra maj til juni med 4.100 personer. Ledigheden kom derved ned på 5,5 procent. Det sker efter to måneder i træk, hvor pilen har peget kraftigt den anden vej.

Cheføkonom i Arbejdernes Landsbank Jeppe Juul Borre fremhæver i en kommentar, at tallene kun giver et falsk håb om en vending på arbejdsmarkedet.

Jeppe Juul Borre, cheføkonom i Arbejdernes Landsbank

»Coronakrisen har ramt dansk økonomi med en ekstrem og ødelæggende fart, hvor ledigheden på få måneder er banket syv år tilbage. Det er ond læsning, og det ændrer dagens tal ikke så meget på. «


»Coronakrisen har ramt dansk økonomi med en ekstrem og ødelæggende fart, hvor ledigheden på få måneder er banket syv år tilbage. Det er ond læsning, og det ændrer dagens tal ikke så meget på. Selv om ledigheden pegede en anelse ned i juni, så må vi forberede os på, at endnu flere kommer til at melde sig ledige over de kommende måneder. Coronakrisen er langtfra afblæst, men skærer vi alligevel igennem hele det dystre billede, så fastholder vi den forsigtige optimisme med forventningen om fornyet fremgang senere i år,« skriver Jeppe Juul Borre i en kommentar til tallene fra Danmarks Statistik.

Cheføkonom i Danske Bank Las Olsen mener bestemt hellere ikke, at der er tale om et vendepunkt.

»Ledigheden kommer til at stige mere, også selv om selve økonomien har taget en markant vending til det bedre siden nedlukningen i marts og april. Vi ved allerede, at det er gået den gale vej med ledigheden i juli, hvor det ser ud til, at ledigheden er steget med mere end 5.000 personer. En del virksomheder har opgivet at få genskabt job til dem, der har været sendt hjem med lønkompensation, som så i stedet er blevet egentligt arbejdsløse, og det regner vi med at se betydeligt mere af i august, hvor ordningen med lønkompensation udløber,« skriver Las Olsen, der mener, at vi til september sagtens kan stå med en arbejdsløshed, der er 30.000 til 40.000 personer større.

Venter ny markant stigning

Før coronakrisen ramte Danmark, og landet blev lukket ned, var arbejdsmarkedet den store solstrålehistorie i den danske økonomi med en rekordhøj beskæftigelse og lav ledighed. Men her i krisen er arbejdsløsheden skudt i vejret og har nået det højeste niveau siden december 2012. Det ændrer dagens tal ikke på.

Samtidig har der været en stor skjult ledighed med de mange danskere, der er sendt hjem på lønkompensation. Det er ikke sikkert, at de alle ville have været ledige, hvis hjælpepakkerne med lønkompensation ikke havde været der, men en del af dem ville formentlig have været arbejdsløse. Det helt store spørgsmål er derfor, hvad der sker, når ordningen med lønkompensation udløber ved udgangen af august.

Hertil kommer, at udsigterne for den globale økonomi ikke er alt for gode. For en lille åben økonomi som den danske, der er meget afhængig af sin eksport, kan det næsten ikke undgå at ramme ledigheden.

Cheføkonom i Dansk Byggeri Bo Sandberg kalder dagens ledighedstal for en lille glædelig nyhed, men mener, at det er stilhed før storm.

»Trods en del store fyringsrunder i sommerens løb vil det overordnede ledighedsbillede nok være stort set det samme i juli. Men når lønkompensationsordningen udløber i slutningen af august, vil vi i september og oktober desværre se et nyt markant hop opad i ledigheden i Danmark,« siger Bo Sandberg.

»I takt med genåbningen af økonomien i løbet af maj og juni blev der i forsommeren skruet markant ned for anvendelsen af lønkompensationsordningen. Alligevel var der i juni cirka 36.000, som via netop denne ordning blev betalt for ikke at måtte gå på arbejde. Dermed blev ledigheden holdt mere eller mindre kunstigt nede på de 5,5 procent mod ellers 6,8 procent, hvis ikke den hjælpende lønkompenserende hånd fra politikerne og arbejdsmarkedets parter var blevet indført,« siger Bo Sandberg.

Nogen er sluppet nådigt

Blandt de positive nyheder kom der torsdag ligeledes tal for virksomhedernes forventninger fra Danmarks Statistik. Det vil sige konjunkturbarometer for både industri, bygge og anlæg, serviceerhverv og detailhandel. Hele vejen rundt var der en stigning i virksomhedernes humør, der dog stiger fra et meget lavt niveau. Specielt serviceerhvervene ligger meget lavt, og med undtagelse af detailhandlen ligger forventningerne i alle brancherne under nul.

Cheføkonom i Sydbank Søren V. Kristensen fremhæver, at det bedre humør hos virksomhederne kan skyldes, at nogle dele af erhvervslivet kan have oplevet en kraftig genopretning efter genåbningen af den danske økonomi. Herudover kan dele af erhvervslivet være sluppet nådigt gennem krisen. Det kan være butikkerne og andre erhverv, som er afhængige af et stærkt forbrug hos danskerne.

Denne del af erhvervslivet kan tilmed få et ekstra rygstød, når feriepengene bliver udbetalt senere på året. Omvendt kan særligt industrien komme til at hænge fast i krisen i længere tid end andre brancher. Det skyldes, at man her har mange eksportvirksomheder, der er afhængige af landene omkring os.

Samtidig bemærker Søren V. Kristensen i lighed med de øvrige økonomer, at man ikke skal være blind for, at sandhedens time først for alvor venter, når hjælpepakkerne endeligt udfases.

»Her undgår vi næppe en mindre bølge af både fyringer og konkurser,« skriver Søren V. Kristensen.