Cheføkonom har frygtet denne dato: »Det gør enormt ondt i både øjne og mave at læse tallene«

Onsdag bød på den hidtil største stigning i antallet af nytilmeldte ledige i coronarkrisen. Disse fyringer kan komme til at gøre mere ondt end de tidligere i krisen, fremhæver Sydbank.

Ledigheden vokser kraftigt her i coronakrisen. Onsdag bød på det hidtil højeste antal nytilmeldte ledige her i coronakrisen. Der er nu over 185.000 danskere, som er berørt af ledighed. Det er 54.000 flere, end da krisen ramte. Fold sammen
Læs mere
Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Er vi på vej til at få et nyt hårdt slag her i coronakrisen? Noget kunne tyde på det, for ledigheden sætter nye rekorder. 1. juli var der 8.030 danskere, der meldte sig ledige. Det er den hidtil største stigning i nytilmeldte ledige på en enkelt dag her i coronakrisen. Tallet fremgår af den daglige overvågning af arbejdsmarkedet, som Beskæftigelsesministeriet udarbejder under coronakrisen.

Den forrige rekord i antal nytilmeldte ledige på en enkelt dag var fra 1. april, hvor der var 7.831 danskere, som meldte sig i køen af ledige.

»Jeg har i flere måneder gruet for netop den her dato, og virkeligheden bekræfter desværre til fulde den forfærdelige forudsigelse. Vi er netop nu vidne til den største ledighedstilmelding under coronakrisen,« siger cheføkonom i Arbejdernes Landsbank Jeppe Juul Borre.

»Det gør enormt ondt i både øjne og mave at læse de her tal. Først så vi ledigheden eksplodere i coronakrisens begyndelse i marts, og samtidig har vi hele tiden været bevidste om, at alle med tre måneders opsigelse ikke ville vise sig, før deres opsigelsesvarsel ville udløbe netop nu. Jeg forventer desuden, at der i løbet af de næste par dage kommer yderligere efterdønninger med ledighedstilmeldinger af en potentielt anseelig størrelse,« siger Jeppe Juul Borre.

Han fremhæver, at det gennemsnitlige ledighedstal for den 1. i måneden i april, maj, juni og nu juli er på mere end 6.100 personer. Til sammenligning er gennemsnittet på de øvrige dage i de samme måneder omkring 1.000 personer.

»Dagens tal er faktisk lidt noget rod, hvis vi entydigt skal spore os frem til, hvor stigningen kommer fra. For selv om en del må formodes at stamme fra marts, så kan vi ikke entydigt konkludere, at den store stigning i går alene skyldes personer med tre måneders varsel fra marts. For samtidig ser vi også, at flere og flere virksomheder træder ud af lønkompensationsordningen, hvor langtfra alle kommer tilbage i arbejde. Men heller ikke her kan man konkludere noget entydigt,« siger Jeppe Juul Borre.

Sætter finanskrisen til vægs

Tallet for antal nytilmeldte ledige er et bruttotal. Det angiver, hvor mange personer der lige netop den dag har meldt sig ledige. Men trods krisen er der også nogle, som kommer i arbejde. Nettotallet for antal personer, der er berørt af ledighed, steg derfor kun med 6.201 personer. Det betyder, at 185.913 danskere var ramt af ledighed 1. juli.

Det ændrer dog ikke ved, at der på nuværende tidspunkt har været en stigning i ledigheden på 54.076 personer her i coronakrisen.

»Det er en enorm stigning, som med længder sætter finanskrisen til vægs, når vi tager tiden i betragtning,« siger Jeppe Juul Borre.

Cheføkonom i Dansk Arbejdsgiverforening Anders Borup Christensen bemærker, at den nye opgørelse tegner et billede af et dansk arbejdsmarked, som fortsat er i modvind.

»Ledighedstallene vil forventeligt også stige yderligere de kommende måneder, i takt med at diverse hjælpepakker udfases,« siger Anders Borup Christensen.

I Sydbank bemærker cheføkonom Søren V. Kristensen, at der ikke direkte er tale om en flodbølge af fyringer. Alligevel kan denne omgang af nye afskedigelser komme til at gøre mere ondt.

Søren V. Kristensen, cheføkonom i Sydbank

»De job, som vi taber nu, bliver sværere at genskabe end de job, som blev tabt i den første fase af krisen.«


»De job, som vi taber nu, bliver sværere at genskabe end de job, som blev tabt i den første fase af krisen. I begyndelsen var der tale om personer med en mere løs tilknytning til arbejdsmarkedet, som virksomhederne relativt hurtigt kunne afskedige. Omvendt vil virksomhederne også være tilbøjelige til at genansætte dem, så snart de igen har brug for arbejdskraften,« siger Søren V. Kristensen.

»Nu begynder vi derimod at se fyringer af ansatte med opsigelsesvarsler, hvor virksomhederne sandsynligvis vil overveje det en ekstra gang, inden man igen genansætter i den type job,« siger Søren V. Kristensen.

Lidt mere optimistisk

Cheføkonom i Danske Bank Las Olsen hører til dem, som er en smule mere optimistiske.

»Det er absolut en stor stigning på en enkelt dag, men man kunne godt have frygtet noget endnu værre. Mange funktionærer har tre måneders opsigelse, så folk, der blev opsagt, da nedlukningen kom i marts, kunne for manges vedkommende tælle som arbejdsløse fra 1. juli. Samtidig ved vi, at en del virksomheder for tiden forlader løntilskudsordningen og afskediger folk, som de ikke længere regner med at få brug for,« siger Las Olsen.