Vismænd i bedre humør – men coronasmitte og manglende vaccine kan køre økonomien af sporet

Regeringens oplæg til en ekspansiv finanspolitik er passende, men hvis udsigterne for den danske økonomi forværres, skal regeringen være klar til at give økonomien endnu et skub, lyder det fra de økonomiske vismænd i ny rapport.

En negativ vækst i år på 3,6 pct. Det kan blive resultatet af coronakrisen, spår vismændene med overvismand og professor i økonomi på Københavns Universitet Carl-Johan Dalgaard i spidsen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Liselotte Sabroe

En ny coronabølge hærger med høje smittetal i både Danmark og udlandet, og det vil ramme den danske økonomi. Det vil vi se ved, at de senere måneders bedring på arbejdsmarkedet med fald i ledigheden vil blive bremset.

Ved udgangen af i år vil ledigheden være på 130.000 personer. Det er 40.000 flere, end da coronakrisen ramte.

Sådan lyder spådommen i den seneste rapport fra de økonomiske vismænd. Det er vismændenes tredje bud på, hvordan det kommer til at gå med den danske økonomi her i coronakrisen. Hver gang er vismændene blevet en smule mere optimistiske.

Vismændene tror nu på, at vi får en nedgang i vores BNP på 3,6 pct. i år, mens næste år vil byde på en pæn genopretning med en vækst på 3,8 pct.

Hvis prognosen kommer til at holde stik, vil 2020 blive det værste år i dansk økonomi siden finanskrisen, men i vismændenes forrige rapport fra juni var forventningen et dyk i den danske økonomi på 4,4 pct. i år.

De økonomiske vismænd skriver, at opjusteringen først og fremmest skyldes, at tilbageslaget i første halvår var lidt mindre end frygtet.

Men vismændene understreger, at der stadig er stor usikkerhed om udviklingen i smittebilledet, og det medfører en tilsvarende usikkerhed om den økonomiske udvikling. Vismændene kommer herefter med en klar advarsel.

Rapport fra de økonomiske vismænd

»Lykkes det ikke at udvikle en effektiv behandling eller vaccine, vil det forventeligt påvirke økonomien markant.«


»Udvikler smitteudbredelsen sig i en ugunstig retning, eller lykkes det ikke at udvikle en effektiv behandling eller vaccine, vil det forventeligt påvirke økonomien markant,« hedder det i vismandsrapporten.

Vismændene skriver, at fortsat usikkerhed om smitten kan ramme den danske økonomi ved, at danskerne begynder at forbruge noget mindre, og virksomhederne investerer mindre. Det kommer også til at ske, hvis der bliver indført mere udbredte lukninger, som vi så det i foråret.

Vismændene kommer derfor med et mere pessimistisk scenarie. Heri spår vismændene, at vi vil få en nedgang i vores BNP i år på 4,2 pct. og samtidig en vækst til næste år på 1,5 pct.

Da vismændene kom med deres rapport i midten af juni, havde de ligeledes et pessimistisk scenarie. Det gik på, at vi vil få en negativ vækst i år på rædselsfulde 7,5 pct.

I finanskrisen havde vi en vækst på minus 0,5 pct. i 2008 og minus 4,9 pct. i 2009. Det betyder, at hvis vismændenes hovedscenarie bliver en realitet, vil coronakrisen ramme den danske økonomi mindre hårdt end det værste år i finanskrisen rent vækstmæssigt.

Den rigtige finanspolitik

I rapporten fremhæver vismændene samtidig, at coronakrisen naturligt nok har svækket de offentlige finanser. En lang række tiltag, der er blevet taget for at afbøde krisen, har kostet. Specielt i foråret blev der ofret store milliardbeløb på hjælpepakker.

Og til næste år lægger regeringen op til en ekspansiv finanspolitik, hvor der bliver kørt lige til grænsen og mere til. Blandt andet har regeringen barslet med en »krigskasse« på lidt over ni mia. kr.

Vismændene mener, at det er sandsynligt, at den ekspansive finanspolitik gør, at budgetlovens underskudsgrænse bliver brudt til næste år.

Ifølge budgetloven må underskuddet på den strukturelle saldo højst svare til 0,5 pct. af landets samlede produktion, BNP. Den strukturelle saldo er den offentlige saldo, men renset for diverse konjunkturudsving. Eksempelvis medfører coronakrisen højere ledighed, og det giver flere udgifter til dagpenge.

Vismændene mener, at der vil være underskud på den strukturelle saldo flere år frem, og de mener ikke, at regeringen kan nå målet om balance på den strukturelle saldo i 2025. Men pengene er givet godt ud, understreger overvismand og professor i økonomi på Københavns Universitet Carl-Johan Dalgaard.

»Finanspolitikken er lempet markant under coronakrisen, og det er velbegrundet. Vores bedste bud er, at ledigheden vil falde i 2021 og ind i 2022, og derfor mener vi ikke, at der er brug for flere lempelser end dem, der allerede er vedtaget og planlagt,« siger Carl-Johan Dalgaard.

»Forværres smittebilledet i Danmark og i udlandet mærkbart, vil de økonomiske udsigter blive forværret, og så kan der godt blive behov for finanspolitiske initiativer for at holde hånden under økonomien,« siger Carl-Johan Dalgaard videre.