Vi kan få en ledighed, som bliver banket helt tilbage til 1990erne. Sådan lyder det fra de økonomiske vismænd, der tirsdag er kommet med en opdateret rapport om dansk økonomi under coronakrisen.

I rapporten opstiller vismændene et hovedscenarie, der ser slemt ud, og så et alternativt scenarie, som må siges at være rigtigt grimt. I sidstnævnte scenarie spår vismændene, at ledigheden kan komme op på 230.000 i år for at stige yderligere til næste år.

Vi vil i år få en nedgang i vores produktion på 7,5 pct., og der vil komme et minus på de offentlige finanser svarende til ti pct. af vores samlede BNP.

I hovedscenariet får vi en negativ vækst i år på 4,4 pct., hvilket er lidt mindre slemt end det dårligste år i finanskrisen. Samtidig får vi en relativt hurtig genopretning af vores økonomi til næste år.

Men vismændene vil ikke udelukke, at det kommer til at gå værre. Det meget mere slemme scenarie ligner det mest negative scenarie, vismændene kom med lige før påske, da de kom med deres første prognose for dansk økonomi under coronakrisen.

Vismændene mener nu, at øget usikkerhed om den økonomiske og sundhedsmæssige situation kan være drivkraften, som kan give en endnu svagere vækst i udlandet og i den indenlandske efterspørgsel og på den måde udløse det hårde scenarie.

I vismændenes forrige rapport var den største frygt, at der skulle komme en ny virusbølge med en ny nedlukning af den danske økonomi. Det kan stadig ikke udelukkes, understreger vismændene, men de anser det ikke længere for sandsynligt.

Kommer sig hurtigt

I hovedscenariet slår vismændene trods alt de lidt mere optimistiske toner an. Vismændene skriver, at åbningen af den danske økonomi er gået hurtigere end forventet, og en række supplerende aftaler om hjælpepakker er med til at holde hånden under økonomien. Samtidig ser det ud til, at privatforbruget er ved at komme sig, og boligmarkedet klarer sig også nogenlunde.

Carl-Johan Dalgaard, overvismand

»Selv om genåbningen er godt i gang, og det ser ud til, at forbruget kommer sig relativt hurtigt, vurderer vi, at beskæftigelsen vil være negativt påvirket i hvert fald frem til slutningen af 2021.«

---

I en kommentar til rapporten siger overvismand og professor i økonomi ved Københavns Universitet Carl-Johan Dalgaard, at der er en reel mulighed for, at den danske økonomi kan komme sig relativt hurtigt oven på det voldsomme stød, der har ramt os.

»Selv om genåbningen er godt i gang, og det ser ud til, at forbruget kommer sig relativt hurtigt, vurderer vi, at beskæftigelsen vil være negativt påvirket i hvert fald frem til slutningen af 2021 – og sandsynligvis endnu længere,« siger Carl-Johan Dalgaard og fortsætter:

»Vi kan ikke udelukke, at det kommer til at gå værre. Hvis nedturen i den globale økonomi af den ene eller anden grund forstærkes, stiger risikoen for, at ledigheden kan stige til måske en kvart million personer – et niveau, som vi skal tilbage til begyndelsen 1990erne for at finde mage til.«

Godt med feriepengene

I rapporten kommer vismændene også ind på behovet for at hjælpe den danske økonomi med politiske tiltag. Vismændene mener, at det er godt med udfasningen af hjælpepakkerne, men mener samtidig, at der kan blive behov for at stimulere den danske økonomi yderligere.

Men de mener, at man lige skal klappe hesten, og et skub til økonomien skal først komme, når hjælpepakkerne ophører. Rapporten er udarbejdet, før regeringen og dele af det øvrige folketing i weekenden blev enige om en vækstpakke.

Det primære tiltag i den pakke er som bekendt en udbetaling af tre uger af danskernes indefrosne feriepenge samt en skattefri overførsel på 1.000 kr. til personer på forskellige overførselsindkomster.

Både feriepengene og de 1.000 kr. kommer først til oktober, og det ligger dermed nogenlunde på linje med vismændenes anbefaling, selv om årsagen til, at pengene først kommer senere, er en anden.

Vismændene fremhæver, at hvis man skal stimulere økonomien, er udbetalingen af de indefrosne feriepenge det bedste instrument. Et alternativ eller supplement til udbetaling af feriepengene kan være en ekstraordinær udbetaling til personer og husholdninger, der har en høj forbrugstilbøjelighed.

Derimod mener vismændene ikke, at en midlertidig momsnedsættelse eller en fremrykning af offentlige investeringer eller støtte til grøn omstilling er hensigtsmæssig i den nuværende situation.

En midlertidig momsnedsættelse vil blot flytte forbrug over tid, og støtte til grøn omstilling til at opnå klimamålsætning er for dyr i forhold til andre instrumenter, der kan bruges i den sammenhæng.

»Skatter, offentlige investeringer og klimapolitik bør tilrettelægges ud fra strukturelle hensyn og er som udgangspunkt ikke egnede som stabiliseringsinstrumenter,« siger Carl-Johan Dalgaard.

Både Dansk Industri og Dansk Erhverv mener, at vismændene i deres hovedscenarie er for optimistiske.

»Jeg vil da håbe, at vi kommer til at ligge tæt på den mere optimistiske vurdering fra vismændene. Men tilbageslaget kan blive meget dybt og langvarigt, og ser man rundt på vores eksportmarkeder, ser det virkelig svært ud,« siger direktør i DI, Kent Damsgaard i en kommentar til rapporten.