Den højeste vækst i Danmark i 27 år. Det blev resultatet af 2021. Vi spurter ud af coronakrisen i rekordtempo, men krigen i Ukraine er pludselig kommet, og vi har allerede en ny krise.
Den vil ramme danskernes opsving efter coronapandemien. Det store spørgsmål er, hvor hårdt og hvor ondt det kommer til at gøre.
Det fremhæver flere økonomer. De er fortrøstningsfulde, fordi vi som et udgangspunkt står stærkt, men udsigterne på den globale front er blevet mørkere.
Kommentarerne kommer, efter at Danmarks Statistik har udsendt tal for det danske bruttonationalprodukt (BNP) for fjerde kvartal 2021 og for 2021 som helhed. Det er således bundlinjen for den danske økonomi for 2021, der netop er kommet.
Bundlinjen viser en vækst på 4,1 procent i 2021, hvilket er den højeste siden 1994.
Men den nærmest rekordhøje vækst er ikke mere end lige kommet, før tankerne går på, om vi bliver ramt af en ny krise i stil med corona på grund af krigen i Ukraine.
Økonomer er enige om én ting, og det er, at overskrifterne er kommet til at hedde usikkerhed og forvirring.
»Den helt store usikkerhed er, hvor længe det kommer til at vare. Corona var en pandemi, der ramte hele verden. Det her er en lokal konflikt, og den vil forhåbentlig give en mindre virkning, men den vil ramme den danske økonomi på en eller anden måde,« siger Helge J. Pedersen, cheføkonom i Nordea:
»Vi kan i første omgang se, at det rammer i form af højere råvarepriser. Olieprisen er steget. Den ligger godt over 100 dollar tønden.«
På ukendt territorium
Han fremhæver, at vi formentlig kan undgå nedlukninger rundt omkring i Europa i det næste år som følge af corona.
»Men vi ved ikke, hvor krigen i Ukraine ender, og hvor længe den kommer til at vare. Det er den usikkerhed, vi har. Kan man få en våbenhvile på plads hurtigt, er risikoen langt mindre, end hvis konflikten bliver langvarig og breder sig ud over Ukraines grænser. Gud forbyde det,« siger Helge J. Pedersen.
Jeppe Juul Borre, cheføkonom i Arbejdernes Landsbank, lægger også vægt på, at vi ikke ved, hvad der kommer til at ske:
»Vi forventer ikke, at krigen resulterer i dybere slag til den danske økonomi, men det vil samtidig være komplet naivt og negligerbart at se bort fra det. Det bliver mindre end corona. Den krise havde en helt anden påvirkning af økonomien.«
»Men vi er på ukendt territorium, og vi aner ikke, hvor det ender. Coronakrisen ramte dansk økonomi meget direkte, mens krigen i Ukraine vil ramme os mere indirekte,« siger han.
»Jo længere det fortsætter, desto større bliver påvirkningen af den danske økonomi også,« fastslår Jeppe Juul Borre.
Sanktioner fra russerne
Ser vi på vores direkte samhandel med Rusland og Ukraine, er den ikke særlig stor. Det betyder, at den direkte påvirkning af den danske økonomi via den kanal også vil være meget begrænset.
Men Jeppe Juul Borre påpeger, at konflikten godt kan bide på den danske eksport alligevel. Risikoen er, at krigen vil ramme den europæiske økonomi, og det er vores suverænt største eksportmarked.
»Endelig bærer et ændret geopolitisk risikobillede tæt på os geografisk på en risiko for forbrugernes forbrugslyst,« siger Jeppe Juul Borre.
Helge J. Pedersen, Nordea, påpeger, at vi kan blive ramt af sanktioner fra russernes side som svar på dem, vi har indført den modsatte vej.
»Russerne kan vælge at indefryse de aktiviteter, som de danske virksomheder har derovre. Det kan være afgørende for, om virksomhederne vil investere noget mere. Usikkerheden på direktionsgangene er meget stor i øjeblikket, og det kan holde noget aktivitet tilbage,« siger han og fremhæver, at krigen kan være med til at fremme den grønne omstilling, fordi vi vil forsøge at gøre os mere uafhængige af olien og gassen fra Rusland.
Her kan der være arbejdspladser at hente for de danske virksomheder på længere sigt, påpeger Helge J. Pedersen.
Genopretningen er slut
Den hurtige genkomst for den danske økonomi efter coronaepidemien er kommet som en stor overraskelse for de fleste. Udgangspunktet for 2022 er et ganske pænt opsving. Det var vel at mærke, før krigen i Ukraine begyndte i torsdags.
Cheføkonom i Danske Bank, Las Olsen, understreger, at uanset hvad der sker med Ukraine, vil det danske opsving slutte før eller siden. På den front trækker det mere og mere sammen omkring en lidt mere brat og ubehagelig afslutning.
»Mere fundamentalt er genopretningen oven på coronakrisen helt klart slut, og der er ikke længere masser af ledige ressourcer i virksomhederne og på arbejdsmarkedet til at drive genopretningen videre. Tværtimod,« siger Las Olsen.
»Også når vi ser ud over verdensøkonomien, må vi sige, at tiden er til opstramninger og afdæmpning. Det store spørgsmål er, om vi kan nøjes med lav vækst, eller om vi skal gennem en ny krise i 2023 eller 2024,« siger Las Olsen.
Carl-Johan Dalgaard, overvismand og professor i økonomi ved Københavns Universitet, påpeger, at der er meget fokus på de mere kortsigtede virkninger af krigen.
Eksempelvis er energikrise en risiko, men øgede udgifter til militæret er den mest sikre effekt, vi allerede nu kan se.
Det vil påvirke finanspolitikken i de fleste europæiske lande, også i Danmark.
»Som tingene står i øjeblikket, er det vigtigste aspekt ved krigen den varige ekspansion af de offentlige udgifter. Tager vi de historiske briller på, kunne vi efter Murens fald glæde os over, at vi har kunnet reducere nogle sikkerhedspolitiske omkostninger,« siger Carl-Johan Dalgaard:
»Det er blevet anderledes, og det udløser et udgiftsbehov. Man skal forholde sig til, hvordan man tilvejebringer de ressourcer.«
