Højere inflation sender en frygt gennem danskerne – »det er rigtige øv-tal«

Vi er fri af coronarestriktionerne, og danskerne burde være i fint humør og klar til mere forbrug. Men en række ting gør ondt på danskernes pengepung her i starten af året, og det får familiernes tro på egen økonomi til at falde.

Aktiemarkeder, som ryster. Stigende energipriser og højere renter. Der er i øjeblikket mange nyheder, som kan ramme danskernes humør, og det giver en lavere forbrugertillid, viser nye tal. Det kan pege lidt i den forkerte retning for privatforbruget efter coronakrisen, men flere økonomer bevarer optimismen. Claus Fisker/Ritzau Scanpix (arkiv)

Vi er inde i et solidt opsving med masser af nye job, og de sidste coronarestriktioner er fjernet. Det skulle gerne få de danske forbrugere til at boble af humør, men det gør de ikke.

Energipriserne brager i vejret, og et hop i inflation er ikke lige danskernes kop te.