Valg kan kaste grus i det spanske vækstlokomotiv

Op til søndagens parlamentsvalg i Spanien er der stort set dødt løb mellem landets landets højre- og venstrefløj. Hvis der kommer et mudret valgresultat, kan det bremse for vigtige reformer og mindske virksomhedernes lyst til at investere, mener lektor i økonomi. Spanien er dog fortsat en af Europas hurtigst voksende økonomier.

Støtter af det fremadstormende højrenationale parti Vox vifter med flagene forud for weekendens parlamentsvalg i Spanien. CRISTINA QUICLER/AFP/Ritzau Scanpix

De seneste år har Spanien været inde i et pænt opsving med årlige vækstrater på omkring tre pct. Men søndagens parlamentsvalg kan kaste grus i det spanske vækstlokomotiv.

Det vurderer Marcel Smolka, der er lektor i økonomi på Aarhus Universitet. Han har forsket i spansk eksport og spanske virksomheder og følger den politiske udvikling tæt.