Da den globale finanskrise skyllede ind over Europa, svarede Spanien igen med finanspolitiske lempelser. Men det blev hurtigt klart, at Spanien også var et epicenter i krisen med en gigantisk gældsdreven boble på boligmarkedet i årene før krisen. Bankerne havde velvilligt finansieret boliger på trods af accelererende priser, men den helt kritiske faktor (sammenlignet med Danmark) var en tilsvarende ukritisk finansiering af byggeprojekter. Samtidig betød de lavere renter efter overgangen til euroen, at pengepolitikken var alt for lempelig i forhold til den økonomiske aktivitet.
Der burde have været strammet op, men der skete det modsatte. Højkonjunkturens kraftigt stigende skatteindtægter muliggjorde en hastig forøgelse af de offentlige udgifter, samtidig med at høj lønvækst og inflation udhulede konkurrenceevnen. Den uhæmmede aktivitet i byggesektoren har også trukket dybe spor i det politiske landskab, hvor de mange korruptionssager det seneste årti i høj grad har været knyttet til netop entreprenører.
