Væk fra den økonomiske bund i Europa – men der skal mere fart på forbedringen

Optimismen hos europæiske virksomheder og husholdninger steg lidt i maj i forhold til den hårde nedlukningsperiode i april. Det er der ikke noget overraskende i, men forbedringen peger ikke på en hurtig normalisering af aktiviteten efter coronakrisen. Tomme ordrebøger i industrien er især et problem. Der er lyspunkter, men jo længere arbejdskraften er ledig, desto større er risikoen for en langtrukken krise.

Den franske præsident, Emmanuel Macron, har annonceret mere hjælp til fransk bilindustri. Hele den europæiske økonomi er i knæ, men hvor serviceerhverv vil opleve forbedringer i takt med genåbningen, er industriens udsigter langt mere usikre. Fold sammen
Læs mere
Foto: Ludovic Marin/AFP/Ritzau Scanpix

Meget langsomt væk fra bunden. Det er den korte konklusion på den store undersøgelse af optimismen i husholdningerne og virksomheder, som Europa-Kommissionen foretager hver måned.

Undersøgelsen viser, at de gradvise genåbninger har givet lidt mere optimisme, men også, at det første spæde skridt ud i lyset skal efterfølges af meget hurtigere forbedring i de kommende måneder, hvis ikke de økonomiske prognoser for europæisk vækst skal nedjusteres kraftigt fra de i forvejen deprimerende udsigter.

Det nuværende niveau for optimismen i euroområdet peger isoleret set på et fald i bruttonationalproduktet (BNP) på fem procent i forhold til sidste år. Det er samme fald som under finanskrisen, hvor det efterfølgende opsving gav en positiv vækst på to til tre procent.

I Italien er både virksomheder og forbrugere hårdt ramt af coronakrisen. I maj er den økonomiske tillid i landet faldet til et rekordlavt niveau. Men det har ikke været muligt for Europa-Kommissionen at opgøre tilliden i Italien i april, så det er umuligt at sige, om italienernes syn på den økonomiske situation er blevet bedre eller dårligere den seneste måned.

Til gengæld viser de nye tal, at forbrugere og virksomheder i Spanien ser mere optimistisk på situationen i dag, end de gjorde for en måned siden. Knap så godt ser det ud i Frankrig. Her faldt optimismen igen i maj, om end faldet var noget mindre dramatisk end i april.

Tyskland i vilde udsving

Blandt de store lande er det dog udviklingen i Tyskland, der skiller sig særligt ud. For her er optimismen steget mærkbart den seneste måned. Det skyldes ikke mindst en forbedring i situationen hos landets detailsektor.

Det tyske Ifo Institut har opdateret forventningen til tysk økonomi, da der både er kommet flere data for selve nedlukningen, men også nye vurderinger fra virksomhederne om tempoet for normaliseringen. I gennemsnit regner virksomhederne med, at det vil tage ni måneder at vende tilbage til normalen. Dermed vil den økonomiske aktivitet for året som helhed falde med 6,6 procent i forhold til sidste år. Men fordi profilen på året er så skæv med et svagt forår og stærkt efterår bliver årsvæksten i 2021 helt ekstrem med en vækst på over ti procent.

Det mest interessante ved Ifos scenarier er, at selv i det mest pessimistiske har aktiviteten indhentet faldet fra nedlukningen allerede i foråret 2021. Det er noget hurtigere end prognoserne for dansk økonomi. Tysk økonomi vil få betydelig gavn af en sommer, hvor mange vælger at blive hjemme. Kun omkring 18 procent af overnatninger er udlændinge, og underskuddet på Tysklands turistbalance er på hele 38 milliarder euro. Det er altså, hvad tyskere lægger i udlandet, mere, end hvad udlændinge lægger i Tyskland. Til sammenligning har Danmark overskud på turistbalancen og taber dermed netto på en hjemmesommer.

Eksportsektoren ser meget truet ud

Tempoet – og omfanget – af genåbningen er det ene helt afgørende element i de europæiske vækstudsigter. Det andet er adfærd. Både herhjemme og i eksempelvis Tyskland er der tegn på et stort behov for at genindtage værtshuse og restauranter, men spørgsmålet er, om det vil holde sig. Det er lidt tankevækkende, at den hårdest ramte sektor – servicesektoren – også har oplevet den største forværring i sindstilstanden efter genåbningerne begyndte. Her må vi forvente ganske kraftige stigninger i juni, hvis ikke normaliseringen skal blive meget langtrukken.

Den største bekymring set fra dansk side er dog eksportvirksomhederne, der er uden for vores egen rækkevidde, hvorimod byernes turisterhverv lever eller dør på statsministerens nåde om grænseåbningen.

Det forventes, at der vil ske en ret hurtig forbedring af de økonomiske barometre i de kommende måneder – både i vores egen region og globalt. Der er dog fortsat store usikkerheder, og blandt andet vil afviklingerne af hjælpepakker give anledning til perioder med flere ledige og konkurser. Dertil kommer, at det globale vækstpotentiale vil være hæmmet, og USAs præsident, Donald Trump, har sørget for, at mere handelskrig igen er noget, som virksomhederne skal forholde sig til i deres investeringsbeslutninger.

På den anden side er der også ved at blive fyret op for yderligere finanspolitisk stimulans. Selv om EUs stort anlagte genopbygningsplaner nok bliver noget mere moderate i den endelige udgave og ikke mindst behæftet med flere betingelser og mindre automatiske overførsler, vil den samlede beløbsramme kun give et skub til både aktiviteten direkte, men også den europæiske optimisme. Dertil kommer, at Den Europæiske Centralbank højst sandsynligt vil udvide sit opkøbsprogram, så man kan blive ved med at holde de italienske statsrenter nede.

Der er små tegn på bedring. Men det mulige udfaldsrum for europæisk og dansk økonomi er fortsat enormt. Det er en særlig risiko, at jo længere arbejdskraft er ledig, desto større er risikoen for en langtrukken krise.