Coronakrisen vil gøre ondt helt frem til 2022: »Danmark kan ikke klare sig særligt godt i en verden, som brænder sammen«

Først i 2022 vil dansk økonomi være tilbage på sporet fra før finanskrisen, viser Økonomisk Redegørelse fra regeringen. Usikkerheden er endda meget stor.

 
Finansministeren præsenterede tirsdag den første Økonomisk Redegørelse siden coronakrisen. Video: Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere

Coronakrisen rammer det danske arbejdsmarked hårdere, end regeringen tidligere har regnet med.

Lige før påske offentliggjorde Finansministeriet en prognose, hvor det blev spået, at beskæftigelsen ville dykke med i værste fald 56.000 personer i år. Tirsdag var regeringen så på banen med en ny rapport, der peger på et fald i beskæftigelsen på 68.000 personer.

Finansminister Nicolai Wammen (S) præsenterede tirsdag Økonomisk Redegørelse ved et pressemøde i Finansministeriet. Det ser sortere ud for dansk økonomi end først antaget. Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix.

Samtidig bebuder rapporten, at det vil komme til at tage rigtigt lang tid at indhente det tabte. Tidligst i 2022 vil vi være tilbage på det rekordhøje niveau på 2.803.860 personer, som beskæftigelsen ramte i februar.

Cheføkonom i Danske Bank, Las Olsen, mener, at der er to årsager til, at regeringen er blevet mere negativ, når det gælder udviklingen i beskæftigelsen.

»Det meste er gået så godt, som man kunne håbe. Vi har fået en genåbning af den danske økonomi, og det ser det ud til, at forbrugerne har reageret positivt på den. Men ikke alt gået så godt, som vi har kunnet håbe. Det skyldes blandt andet, at der er kommet flere danskere på lønkompensation, end regeringen havde regnet med. Det er et dårligt tegn. Nogle af dem vil komme tilbage i job, men det er ikke alle,« siger Las Olsen.

»Herudover har regeringen skruet ned for forventningerne til den globale økonomi. Det er det vigtigste, som giver en større usikkerhed. Vi er et lille land med stor eksport. Danmark kan ikke klare sig særligt godt i en verden, som brænder sammen,« siger Las Olsen.

Han fremhæver, at beskæftigelsen i 2021 fortsat vil være 45.000 personer lavere, end da den toppede lige før krisen. En beskæftigelse på 45.000 personer svarer til den jobfremgang, der var på et helt år under jobfesten – vel at mærke de helt gode år.

 

Ekstremt hurtig nedgang

De nye tal fremgår af Økonomiske Redegørelse, som regeringen med finansminister Nicolai Wammen (S) i spidsen kom med tirsdag. I begyndelsen af april kom regeringen med en foreløbig prognose for den danske økonomi under coronakrisen. Heri blev opstillet tre scenarier, der viste, at vi vil få et fald i vores produktion i år på mellem tre pct. og seks pct. I den nye redegørelse forudser regeringen, at væksten i år vil falde med 5,3 pct.

Efter den store nedgang i år regner regeringen med, at der næste år vil komme en økonomisk vækst på fire pct. Hvis det bliver resultatet, vil en del af det tabte blive indhentet næste år, men ikke det hele. Og normalt er det langt sværest at indhente den sidste del.

Professor i økonomi ved Aarhus Universitet Bo Sandemann Rasmussen mener, at det, vi vil se, er en lynhurtig nedgang, der vil blive afløst af en noget langsommere genopbygning. En krise med et V-forløb vil det ikke blive, mener Bo Sandemann Rasmussen.

»Det afgørende er først og fremmest, om vi kan holde smitten for døren herhjemme, og at den ikke vender tilbage. Det næste er, hvornår vores eksportvirksomheder får samme efterspørgsel efter deres produkter. Det er spørgsmålet om, hvornår andre lande får styr på deres smittesituation. Der kan godt blive en forsinkelse, før der igen kommer fuld damp på eksporten,« siger Bo Sandemann Rasmussen.

Han fremhæver, at hvis vi i 2022 er nogenlunde tilbage på niveauet fra før krisen, vil nedgangen vare kortere tid end finanskrisen. Derved vil vi få et større dyk i starten end under finanskrisen, men en hurtigere genopretning. Det mener Bo Sandemann Rasmussen er sandsynligt, fordi udgangspunktet er en sundhedskrise, samt at udgangspunktet for den danske økonomi i dag er langt stærkere end før finanskrisen. Dengang var den danske økonomi præget af overophedning og et lånebaseret opsving.

Bo Sandemann Rasmussen, professor i økonomi ved Aarhus Universitet

»Coronakrisen rammer meget skævt. Det gør, at man er nødt til at dosere den økonomiske politik efter de behov, der er i forskellige brancher. Det ved vi ikke endnu.«


I lighed med Las Olsen fremhæver Bo Sandemann Rasmussen, at en økonomisk politik godt kan være med til at skubbe til udviklingen i positiv retning, men han mener, at regeringen skal vente til efteråret, før den lægger sig fast på, hvad der skal ske.

»Coronakrisen rammer meget skævt. Det gør, at man er nødt til at dosere den økonomiske politik efter de behov, der er i forskellige brancher. Det ved vi ikke endnu. Det ved vi først for alvor i andet halvår. Når hjælpepakkerne er rullet tilbage, kan vi langt bedre sige, hvor problemerne er,« siger Bo Sandemann Rasmussen.

Frygter anden bølge

Cheføkonom i Nordea, Helge J. Pedersen, deler i store træk regeringens syn på udviklingen i dansk økonomi. Han forventer, at vi vil se »en relativ stærk vending« i økonomien næste år, men at vi formentligt først vil være tilbage ved udgangspunktet i 2022.

»Det er selvfølgelig forudsat, at der ikke kommer nye tilbagefald i økonomierne. Den her anden bølge, som man har frygtet, ligger stadig og lurer lidt,« siger Helge J. Pedersen.

Han fremhæver, at beskæftigelsen ligeledes vil være påvirket af udviklingen i produktiviteten. Typisk vil man se en fremgang i produktiviteten i starten af et opsving. Det kan være et forhold, som er med til at bremse beskæftigelsefremgangen næste år, hvor Finansministeriet ellers forventer, at økonomien vil vokse med fire pct.

Derudover peger cheføkonomen også på, at mere strukturelle ændringer kan føre til en langsommere fremgang i beskæftigelsen.

»Der kan ske strukturelle ændringer i den måde, som vi handler på. For eksempel kan det meget vel være, at onlinehandel kommer til at vinde endnu mere indpas. Bliver der så behov for det samme butikspersonale fremover? På den måde kan der ske nogle strukturelle ændringer i løbet af en krise som gør, at man ikke nødvendigvis får alle de arbejdsintensive job tilbage,« siger Helge J. Pedersen.