Ingen går fri i coronakrisen – sådan rammer den boligpriserne, job og ledigheden

Nu kommer regeringens bud på, hvor slem coronakrisen bliver for det danske samfund. Det er hård læsning, men der er dog en smule trøst at hente.

 
Finansministeren præsenterede tirsdag den første Økonomisk Redegørelse siden coronakrisen. Video: Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere

Coronakrisen rammer danskerne hårdt. Det gælder ikke mindst i form af færre job og en stigende ledighed. Og heller ikke boligmarkedet vil gå fri.

Det fremgår af Økonomisk Redegørelse – der nu officielt udgår fra regeringen, mere præcist Finansministeriet – som er den første redegørelse og større prognose fra regeringen under coronakrisen.

Alle prognoser er naturligt nok usikre og ikke mindst i denne tid. Udgangspunktet er, at regeringen forventer et dyk i væksten på 5,3 pct. i år. Dette er værre end under finanskrisen. Det kan dog gå endnu værre, og det store spørgsmål er, hvordan pandemien udvikler sig globalt og ikke mindst på vores eksportmarkeder. Det kan være med til at slå den danske økonomi endnu mere i gulvet.

Her følger en gennemgang af de vigtigste nøgletal for, hvordan regeringen forventer, at danskerne og den danske økonomi bliver ramt af coronakrisen.

Beskæftigelsen

Her gør det rigtig ondt, for coronakrisen har slået danskernes jobfest i stykker. Dette er en helt naturlig konsekvens af, at Danmark har været lukket ned, og det samme er sket i udlandet. Regeringen mener, at vi i år får et dyk i den private beskæftigelse på 74.000 personer, mens den offentlige beskæftigelse modsat vil stige med 6.000 personer. Dette giver et samlet minus på 68.000 personer. Hvis dette bliver resultatet, er det en lidt mindre nedgang end under finanskrisen.

Nedgangen i beskæftigelsen skal ses i lyset af, at vi i perioden fra efteråret 2013 og frem til krisen brød ud, var inde i den største jobfest siden 60erne. Og før krisen havde Danmark en rekordhøj beskæftigelse.

Ledigheden

Der er er ikke en direkte sammenhæng mellem et fald i beskæftigelsen og en stigning i ledigheden, men færre job til danskerne vil give flere arbejdsløse. I marts steg antallet af fuldtidsledige med 13.000 personer, hvilket bankede ledigheden seks år tilbage. Siden er der sket en vis stabilisering på arbejdsmarkedet, men regeringen regner med, at ledigheden for hele 2020 vil komme op på godt 146.000 fuldtidsledige.

Det svarer til, at 4,8 pct. er ledige. Tallet skal ses i lyset af, at der i 2019 »kun« var lidt over 100.000 fuldtidsledige. Der er med andre ord tale om en ganske kraftig stigning.

Boligmarkedet

Et rystet boligmarked er noget af det, der kan ryste den samlede danske økonomi. Og de danske boligejere går ikke fri her i krisen, selv om det måske ikke bliver helt så slemt, som det kunne være gået.

Regeringen spår, at der kommer et fald i huspriserne på 4,2 pct. i år efterfulgt af en lille stigning i 2021 på 0,5 pct. Dette skøn er forbundet med stor usikkerhed, og udviklingen på arbejdsmarkedet kan gøre, at det kommer til at gå endnu værre. En kraftig stigende ledighed vil naturligt nok få danskerne til at holde igen med hensyn til boligkøberne, og nogle familier vil måske blive nødt til at gå fra hus og hjem, fordi de har mistet arbejdet.

Regeringen fremhæver, at det danske boligmarked inden coronakrisen var ganske solidt. Derfor mener regeringen, at det forventede fald i boligpriserne bliver mere afdæmpet end under finanskrisen og vil være relativ moderat set i historisk perspektiv.

De offentlige finanser

Det, vi kan kalde vores alle sammens pengetank, bliver hårdt ramt her i coronakrisen. Regeringen har brugt milliarder af kroner på hjælpepakker, hvilket vil præge de offentlige finanser. Hertil kommer, at en økonomisk krise giver færre indtægter til staten og samtidig flere udgifter til eksempelvis ledige.

Regeringen forventer, at vi i år får et minus på den faktiske offentlige saldo svarende til 7,2 pct. af landets samlede produktion, BNP. Dette svarer til omkring 160 mia. kr. Det skal skal ses i lyset af, at vi havde et lille overskud sidste år. Vi vil få en højere gæld, men vil stadig være pænt inden for de rammer, som EU tillader.

Cheføkonom i den liberale tænketank Cepos Mads Lundby Hansen fremhæver, at der er tale om det største underskud siden begyndelsen af 1980erne. Alligevel ser det ikke helt så slemt ud, fordi vi havde gode offentlige finanser, før krisen satte ind, påpeger cheføkonomen.

»De offentlige finanser er i dag særdeles sunde. Ved udgangen af 2019 havde det offentlige en nettoformue på 143 mia. kr., og på den lange bane er der overholdbarhed på de offentlige finanser. De sunde offentlige finanser skyldes især Lars Løkkes Rasmussens reformer af efterløn, folkepension, dagpenge med videre. Reformerne var upopulære dengang, men vi nyder godt af dem nu. Finansministeriet forventer, at underskuddet allerede i 2021 reduceres til 1,8 pct. af BNP eller 43 mia. kr.,« siger cheføkonom Mads Lundby Hansen.