Kan EU vokse sig ud af gældskrisen?

Coronakrisen har blotlagt de mange problemer, som Europa stod over for allerede før smitteudbruddet. Mangel på reformer og vækstmuligheder i EUs svageste lande har skabt en økonomisk krise, der har potentialet til at vælte hele det europæiske læs. Det vil også kunne ramme dansk økonomi hårdt. Derfor bliver der skruet op for hjælpen fra den fælles kasse. Der er på ingen måde tale om gaver eller en blankocheck.

Tysklands kansler, Angela Merkel, har endnu en gang brugt sin enorme popularitet til at tage et historisk skridt i EU-samarbejdet. Det er præsident Macrons europæiske vision, der har fået et løft. Som altid, når det virkelig gælder, er det Berlin og Paris, der bestemmer. ANDREAS GORA / POOL

Er gæld et problem? Det er der mere tvivl om end tidligere, for massive statsunderskud og gældsopbygning har ikke givet hverken inflation eller højere renter. Inflationen – stigende priser på varer og tjenesteydelser – holdes nede af stor global konkurrence. Renterne er holdt nede af den lavere inflation og centralbankernes massive opkøb.

Men selv om lavere renter gør det muligt for et land at have større gæld, uden at renteudgifterne eksploderer, kan niveauet for gælden ikke ignoreres. For Den Europæiske Centralbank, ECB, kan ikke blive ved med at købe obligationer i al evighed, og derfor vil tvivl om, hvorvidt et land kan betale sin gæld tilbage på et tidspunkt, betyde, at renterne begynder at stige. Det så vi under eurokrisen, hvor det var de stigende statsrenter sammen med et europæisk politisk pres, der tvang lande til handling.