Macron og Merkel er enige: Gigantisk EU-fond skal afbøde coronakrise

EUs to suveræne sværvægtere er blevet enige om et kompromis til en redningspakke, som skal genrejse unionens økonomi. Frankrig og Tyskland foreslår, at EU låner 500 milliarder euro, der skal hjælpe de trængte lande og sektorer, som er hårdest ramt af coronakrisen. De foreslår samtidig, at penge fra fonden skal uddeles som overførsler, hvilket statsminister Mette Frederiksen hidtil har afvist.

Kansler Angela Merkel og præsident Emmanuel Macron har mandag præsenteret deres bud på en genopretningspakke, der skal hjælpe den trængte økonomi i EU. Fold sammen
Læs mere
Foto: Pool/Reuters/Ritzau Scanpix

Mandag eftermiddag har Frankrig og Tyskland overhalet EU-Kommissionen indenom og præsenteret sit bud på en redningspakke, der skal genrejse den europæiske økonomi.

På et fælles pressemøde – via videoskærme – præsenterede kansler Angela Merkel og præsident Emmanuel Macron klokken 17 deres forslag til, hvordan EUs 27 medlemslande bedst kommer ud af den økonomiske krise, som coronavirussen har kastet unionen ud i.

Coronavirussen er »den værste krise, EU har stået over for i sin levetid«, sagde Angela Merkel på pressemødet.

For nylig estimerede EU-Kommisionen, at den samlede økonomi i EUs 27 lande vil skrumpe med 7,5 pct. i indeværende år som følge af den bratte opbremsning, coronavirussen har tvunget de europæiske økonomier ud i.

For at imødegå den recession foreslår Frankrig og Tyskland at skabe en fælles EU-fond på 500 milliarder euro, som medlemslandene skal kunne låne fra. De 500 milliarder euro er højere end de bud, der hidtil har cirkuleret og vil formentlig kræve, at EU-landene i fællesskab stiller garantier for mere end 100 milliarder euro, hvorefter EU-Kommissionen låner resten fra markedet til favorable vilkår.

Overførsler

Mest interessant foreslår de samtidig, at penge fra fonden uddeles som »overførsler« og altså ikke som lån, hvilket er stik imod hvad en række medlemslande – heriblandt Danmark – har foreslået. Det står ikke klart, hvordan Frankrig og Tyskland mener, at fordelingen mellem overførsler og lån skal være, men da EUs 27 regeringschefer sidst diskuterede spørgsmålet, opponerede lande som Danmark og Holland mod selve ideen om at lave direkte overførsler til trængte medlemslande.

»For mig er der stor forskel på, om det er et lån, man kan tage, som man efterfølgende skal betale tilbage, eller om det er direkte overførsler fra nogle lande til andre. Det er noget af det, som skal forhandles videre,« sagde statsminister Mette Frederiksen (S) efter det seneste topmøde.

Og den position holder hun tilsyneladende fast i: Den østrigske kansler Sebastian Kurz meddeler mandag aften på Twitter, at han har diskuteret de fransk-tyske forslag med Danmark, Sverige og Holland, og at man er tilsyneladende enige om at holde fast i, at midler fra fonden skal gives som lån – og ikke som overførsler.

»Vores position forbliver uforandret. Vi er parate til at hjælpe de mest berørte lande med lån,« skriver Kurz.

Pres på Danmark

Med det fransk-tyske forslag øges presset betragteligt på statsministeren og hendes allierede. Den fransk-tyske akse er den vigtigste i EU-sammenhæng, eftersom de to lande med afstand er unionens største medlemmer, og fordi de traditionelt repræsenterer hver sin fløj i budgetspørgsmål:

Mens Frankrig har for vane at solidarisere med mere trængte medlemslande som Italien og Spanien, har Tyskland traditionelt været fortaler for en mere sparsommelig kurs. Nok kræver en vedtagelse af pakken enstemmighed blandt alle medlemslande, men et kvalificeret bud vil være, at det endelige forslag kommer til at ligne det, de to sværvægtere har præsenteret mandag.

Angela Merkel og Emmanuel Macron foreslår samtidig, at fonden bliver en del af EUs næste store budget, der skal løbe fra 2021 til og med 2027, og som regeringscheferne hidtil ikke er lykkedes med at samle sig om. Danmark har i den diskussion – i en alliance med Holland, Sverige og Østrig – hidtil stået fast på, at budgettet skal svare til 1,00 pct. af medlemslandenes BNI. Med Merkels og Macrons forslag vil den procentsats efter alt at dømme blive højere.

Mette Frederiksen, flankeret af Stefan Löfven og Mark Rutte, regeringscheferne fra henholdsvis Sverige og Holland. På vej ud af billedet ses Sebastian Kurz, den østrigske kansler. De fire lande har hidtil stået sammen i diskussionen om løsningen på EUs økonomiske trængsler, som da de på billedet diskuterede størrelsen på EUs budget med rådspræsident Charles Michel og kommissionsformand Ursula von der Leyen. De fire vil forventeligt komme under pres igen, når EUs 27 medlemslande skal mødes igen, efter Frankrig og Tyskland nu har præsenteret sit bud på en løsning, der går imod de fire landes ønsker. Fold sammen
Læs mere
Foto: Virginia Mayo/EPA/Ritzau Scanpix.

Det fremgår dog også af forslaget, at fonden skal være »midlertidig«, ligesom man med de 500 milliarder euro sætter et øvre loft for, hvor mange penge EU skal låne, hvilket går imod de ønsker, lande som Italien og Spanien har fremført. Flere af de sydeuropæiske lande har således advokeret for en fond i størrelsesorden 1.500 milliarder euro.

Vingeskud til EU-Kommisionen

Med forslaget overhaler Frankrig og Tyskland samtidig Ursula von der Leyen og EU-Kommissionen indenom. På det seneste topmøde blev regeringscheferne enige om, at EU-Kommissionen skulle udarbejde et forslag til en redningspakke, og den stod til at blive præsenteret 27. maj. Med det fransk-tyske forslag synes luften dog at være lukket ud af det forslag.

Alligevel roser kommissionsformanden i en udtalelse mandag aften forslaget fra Frankrig og Tyskland:

»Jeg byder det konstruktive forslag fra Frankrig og Tyskland velkommen. Det anerkender omfanget og størrelsen af de økonomiske udfordringer, som Europa står over for,« siger Ursula von der Leyen.

Frankrig og Tyskland foreslår udover hjælpefonden, at EU i fællesskab opruster på forskning, så man i fremtiden er bedre rustet til at udvikle vacciner og behandlinger til sygdomme som coronavirussen, ligesom man gerne se, at EU i fælleskab foretager »strategiske indkøb« af værnemidler.

Det er forventningen, at EUs regeringschefer skal drøfte redningspakken, når EU-Kommissionen har præsenteret sit bud. En dato er endnu ikke fastsat, men diplomater har tidligere sagt til Berlingske, at man håber at samle regeringscheferne fysisk i Bruxelles i løbet af juni.

Michael Alsen er Berlingskes korrespondent i Bruxelles