Trumps finansielle »syndebuk« modstod presset med en »syngende lussing«

Hvis USAs præsident, Donald Trump, er verdens mest magtfulde mand, ville det være nærliggende at tro, at chefen for USAs centralbank Jerome Powell i disse tider kan føle magtens åg.

I månedsvis har præsidenten tordnet mod Powell, der beskyldes for finde »nydelse« ved at hæve renterne og dermed – efter Trumps opfattelse – spolere amerikansk økonomi.

Skudsmålet fra Donald Trump går i korte træk på, at Fed-bossen med sine beslutninger er skyld i en mulig økonomisk afmatning og kursfald på børsmarkederne, og at det derfor ikke er den ulmende handelskrig eller Trumps egen skattepolitik, der kan tilskrives begivenhederne.

Det har fået flere medier i USA til at omtale Powell som en slags syndebuk, der kan bruges belejligt, i fald økonomien går dårligt. For to dage siden lød den kontante, men slet skjulte opfordring fra Trump, at renten skal holdes i ro for ikke at kvæle den økonomiske motor.

»Det er utroligt, at med en stærk dollar og næsten ingen inflation, en omverden, der eksploderer om os, Paris, der brænder, Kina, der går ned, at Fed overhovedet overvejer et nyt rentehop. Grib sejren,« lød det i tweetet fra Trump.

Men selv med den formaning i frisk erindring stillede Powell sig endnu en gang i skudlinjen onsdag, da Fed gav sit syn på amerikansk økonomi og gjorde det stik modsatte af præsidentens ønske og leverede en rentestigning.

Således løftede Powell renten med 0,25 procentpoint til et spænd mellem 2,25 og 2,5 procent, og dermed svarede han – ifølge Sydbanks makroanalytiker Mathias Rømer Sproegel – Trump igen.

»Powell valgte dog at trodse Trumps trusler med en syngende lussing og sendte et tydeligt signal til den amerikanske præsident: De gradvise renteforhøjelser vil fortsætte i en rum tid endnu,« lyder det fra analytikeren.

Forventningen var, at der vil komme en renteforhøjelse, fordi amerikansk økonomisk stadig befinder sig i fin form med masser af nye job og en tilsvarende lav arbejdsløshed. Men der er dog malurt i bægeret. Centralbankens medlemmer venter nu, at den amerikanske økonomi vil vokse med 3,0 pct. i indeværende år og 2,3 pct. næste år. Tidligere ventede man vækstrater på 3,1 pct. og 2,5 pct.

Op til udmeldingen var der også blevet spekuleret i, at en langsommere, global vækst og urolige aktiemarkeder med store udsving samt muligheden for, at økonomien i USA svækkes, kunne friste centralbanken til at undgå yderligere rentestigninger i det kommende år.

I september gav centralbanken ellers en strømpil, der viste tre yderligere rentestigninger i 2019. Det er rentekomitéens 16 medlemmers personlige bud på, hvor renten vil ligge ved udgangen af 2019 og de efterfølgende tre år.

Med Fed-chefens nye renteprognose bliver den forudsigelse skåret til, så centralbanken nu kun forventer to renteforhøjelser til næste år og én renteforhøjelse i 2020, lyder det fra Mathias Rømer Sproegel fra Sydbank.

I rentemeddelelsen fastholder banken ganske vist behovet for »gradvise« renteforhøjelser, men formuleringen »yderligere« er ændret til »nogle«.

Vurderingen fra analytikere er dog, at det hurtigt kan ændre sig, hvis amerikansk økonomi oplever en afmatning.

Onsdagens udmelding fra centralbanken følges nøje af investorerne på de finansielle markeder, der ventes at tage nøje bestik af situationen. Som Berlingske Business' økonomiske redaktør Ulrik Bie skrev i en analyse forud for mødet, vil det uanset udfaldet sætte tonen for de finansielle markeder, der ganske vist kun har en håndfuld handelsdage tilbage i år, men hvor investorerne stirrer ind et 2019 med potentielt nye sværdslag i handelskrigen, et frygtfremkaldende Brexit og en dirrende kinesiske økonomi.

Onsdagens renteforhøjelse er den niende af slagsen, siden Federal Reserve for første gang siden finanskrisen i slutnullerne strammede tøjlerne i december 2015.