Trump og Brexit kan banke dansk økonomi i gulvet - allerede i år

Mens Folketingets partier afgiver store løfter i valgkampen, må de sande, at 2019 kan blive lidt af et skæbneår for dansk økonomi. Vi befinder os på en meget skarp knivsæg.

Det går godt med den danske økonomi, men global afmatning er et faremoment. Oven i global afmatning kan komme et hårdt Brexit, og det vil i givet fald gøre det endnu værre. Fold sammen
Læs mere
Foto: Simon Dawson/Reuters/Ritzau Scanpix

Den danske økonomi er i fin form her i valgkampen, men skyerne trækker sig sammen ude i horisonten. Afmatningen har ramt den globale økonomi, og hvis den bliver værre end ventet, kan det sende væksten i den danske økonomi ned i slæbegear allerede i år, og det er ovenikøbet en sitaution, som ikke engang er »worst case«.

For ud over en tiltagende global afmatning kan der komme et hårdt Brexit og en handelskrig mellem USA og EU. Alt sammen vil det ramme vores eksport, som står for lidt mere end halvdelen af fremgangen i den danske økonomi.

Direktør i Dansk Industri, DI, Kent Damsgaard kalder dansk økonomi for en lille gul badeand, der skvulper op og ned med vandstanden i den internationale økonomi.

»Derfor er vi stærkt afhængige af, at der kommer mere ro på handelsstridighederne mellem USA og Kina, på Brexit, på uroen med De Gule Veste i Frankrig og ikke mindst, at de svage tyske nøgletal og den italienske recession retter sig,« siger Kent Damsgaard og ser de mere usikre tider for dansk økonomi som et varsel til partierne i Folketinget om, at de ikke skal tage gode tider for dansk økonomi for nogen given ting.

Kent Damsgaard, direktør i Dansk Industri

»I valgkampen er langt det meste fokus på, hvordan pengene fra den fremtidige vækst kan fordeles.«


»I valgkampen er langt det meste fokus på, hvordan pengene fra den fremtidige vækst kan fordeles og stort set intet fokus på at sikre, at der i det hele taget bliver en vækst og dermed penge at fordele af. Alle erfaringer viser, at når det sker, plejer det ret hurtigt at gå galt med økonomien,« siger Kent Damsgaard.

Tomme ordrebøger

DI har netop udarbejdet en ny prognose for dansk økonomi. Heri spår DI, at væksten i år bliver på 1,8 pct. faldende til 1,7 pct. næste år. Stadig et ganske pænt opsving, men hvis den globale økonomi bremser hårdere op, kan det banke væksten herhjemme ned på 1,1 pct. i år. Det vil i givet fald være et af de dårligste år efter afslutningen af finanskrisen.

Faremomenterne kan ligeledes ses på en række nøgletal, som Berlingske har gennemgået. Heri kan man se, at vores eksport ikke har klaret sig alt for godt over de senere år, erhvervstilliden på vores største eksportmarkeder dykker kraftigt, og verdenshandelen viser svaghedstegn og er faldet på det seneste.

Men samtidig befinder dansk økonomi sig i en uhyre speciel situation. På den ene side lurer de globale trusler, der vil trække vores økonomi ned. Modsat er hovedscenariet fortsat, at opsvinget i den danske økonomi vil køre videre, og det kan ende med at give meget stor mangel på arbejdskraft.

»2019 bliver lidt af et skæbneår for dansk økonomi. Vi balancerer på en meget skarp knivsæg med mangel på arbejdskraft på den ene side, som bremser vores vækst og fremgang, og så en meget stor international usikkerhed på den anden side, som kan føre til tomme ordrebøger og tilbageslag,« siger Kent Damsgaard.

Spådommene fra DI ligger tæt op ad en analyse af dansk økonomi, som Nordea udsendte onsdag. Nordea er enig i truslen fra en nedgang i den globale økonomi, men er på det punkt en smule mere optimistisk end DI. Nordea mener, at der er spirende tegn på, at afmatningen i den globale økonomi er ved at tage af.

Nordea tror på et stærkt arbejdsmarked med fortsat stigende beskæftgelse.

Cheføkonom i Nordea, Helge J. Pedersen, sender derfor en klar advarsel til den nye regering, som kommer efter folketingsvalget 5. juni.

Sådan står de politiske partier i Berlingske Barometer
Baseret på et vægtet gennemsnit af de seneste politiske meningsmålinger

»Når arbejdsløsheden er så lav som nu, er den største udfordring at sikre, at virksomhederne kan få den arbejdskraft, de behøver, for at holde det økonomiske opsving på sporet. Fortsatte reformer af arbejdsmarkedet og let adgang til udenlandsk arbejdskraft bør prioriteres af den kommende regering,« påpeger Helge J. Pedersen.

Danmarks Statistik kom onsdag med de nyeste tal for væksten herhjemme. De viste en fremgang på 0,3 pct. i første kvartal i år, men der er tale om en såkaldt indikator, og Danmarks Statistik understreger, at den er forbundet med stor usikkerhed. De er derfor svære at bruge som et entydigt pejlemærke for, hvor godt det går lige nu.

På lønmodtagersiden har Fagbevægelsens Hovedorganisation, FH, samt Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, AE, afvist behovet for nye reformer. Men AE fremhæver i lighed med DI, at vi i den kommende tid vil få mindre medvind fra den globale økonomi.