Tre lektier, vi lærte af verdens største børskrak – og én ting, vi har glemt

Det er 90 år siden, at verden oplevede sit første skælvende børskrak, der gav så store rystelser gennem verdensøkonomien, at en verdenskrig fulgte. Vi har ifølge en række eksperter lært ganske meget af Den Sorte Tirsdag, men én lektie er vi ved at glemme igen.

Wall Street 1929
Menneskemængder samles uden for New York Stock Exchange på Wall Street på »Den Sorte Tirsdag« 29. oktober 1929. 90 år senere har vi ifølge en række eksperter lært en del af verdenshistoriens dengang største børskrak og den efterfølgende økonomiske depression. Fold sammen
Læs mere
Foto: AFP/Ritzau Scanpix

For 90 år siden krakkede børsmarkedet på Wall Street i en sådan grad, at dagen siden blev kendt som Den Sorte Tirsdag. Den Store Depression fulgte efter. I 1933 var USAs bruttonationalprodukt (BNP) faldet med ca. en tredjedel, og en fjerdedel af arbejdsstyrken var uden job. Hele verden blev trukket med ned.

Berlingske har spurgt tre eksperter om, hvad vi lærte af verdenshistoriens første store krak, som kan vise sig nyttig i dagens økonomi. Det viser sig, at verden allerede er ved at glemme én af de vigtigste lektioner fra de dystre tider. Men vi begynder med de tre eksperters bud på, hvad den vigtigste lære fra børskrakket er.

En investor forsøger at sælge sin bil i kølvandet på det store børskrak på Wall Street 29. oktober 1929. Dagen blev også kendt som »Den Sorte Tirsdag«, fordi børsindekset Dow Jones faldt 12,8 pct. Telefonlinjer og telegrafer brød sammen, og dette informationsvakuum førte kun til mere frygt og panik. Krakket signalerede begyndelsen på den 12-år lange depression, der berørte alle vestlige industrialiserede lande, og som ikke sluttede i USA før starten af ​​den amerikanske mobilisering til Anden Verdenskrig i slutningen af ​​1941. Fold sammen
Læs mere
Foto: AFP/Ritzau Scanpix.

1
Højt at flyve, dybt at falde

Der er ifølge Per H. Hansen, der er professor i bankhistorie ved Copenhagen Business School, to hovedfortællinger om børskrakket i 1929, som også vil kunne finde anvendelse på finanskrisen og muligvis også på den næste krise.

Den ene er, at centralbankerne havde holdt renterne på et for lavt niveau i en lang periode, hvorefter de hævede renterne igen pludseligt, og så crashede markedet. Det gjorde den amerikanske centralbank nemlig ad et par omgange op til krakket dengang.

»Den anden fortælling, som jeg tror på, er, at der var tale om en boble, hvor irrationelle investorer bliver overoptimiske. Folk troede, at træerne voksede ind i himlen. Det gjorde de ikke, og det gør de ikke i dag. Højt at flyve, dybt at falde.«

Denne billedsekvens er fra børsen NYSE i New York. I øverste billede ser man børsmæglere handle på gulvet, og i midten er det børsmælgere 19. oktober 1987, da børsindekset Dow Jones faldt over 500 point, hvilket var den største tilbagegang i moderne tid. Nederste billede er taget 6. oktober 2008, da Wall Street tumlede ned i kølvandet fra finanskrisen. Fold sammen
Læs mere
Foto: AFP/Ritzau Scanpix.

2
Markederne kan ikke redde sig selv

Regeringsledere og centralbankchefer skal være tidligt ude med politiske indgreb for at imødegå de konsekvenser, som et så alvorligt krak kan medføre for den globale økonomi. Sådan lyder meldingen fra Nordeas cheføkonom, Helge Pedersen.

»Dengang begik man den fejl, at man regnede med, at markedet ville kunne genoprette den amerikanske økonomi relativt hurtigt. Men krisen var alt for omfattende til, at det alene kunne være løsningen,« siger han.

Helge Pedersen forklarer, at man begyndte med at stramme pengepolitikken, hvilket forstærkede krisen. Det var først med præsident Roosevelts »New Deal« i 1933, at man fra statens side gik ind og stimulerede økonomien med blandt andet store infrastrukturprojekter og en lempelse af skattepolitikken.

»Det var første gang, at man i praksis forstod den offentlige sektors afgørende rolle i at genoprette økonomien, når den private efterspørgsel forsvinder. Den lektie lærte man, og man gjorde det helt anderledes under den seneste finanskrise, hvor man hurtigt lempede pengepolitikken og sænkede renterne,« forklarer cheføkonomen.

Præsident Franklin Delano Roosevelt holder sin tale fra det Hvide Hus i radioen om USAs neutralitet, efter at England og Frankrig erklærede Tyskland krig i 1939. Seks år forinden havde præsidenten skudt sit omfattende politiske projekt »New Deal« i gang, der pumpede penge ud i det amerikanske samfund for at afhjæpe den økonomiske krise. Fold sammen
Læs mere
Foto: AFP/Ritzau Scanpix.

3
Verdensøkonomien og -freden har brug for samhandel

Den vigtigste lære fra krakket og den efterfølgende økonomiske depression er ifølge økonomiprofessor Philipp Schröder ved Aarhus Universitet, at de politiske og økonomiske tiltag, der kom som følge af krakket, fejlede.

»De forskellige økonomier i verden prøvede at isolere sig for at afskærme sig fra krakket, og det forværrede krisen,« forklarer han.

Det var en rygmarvsreaktion, der gik på, at man forsøgte at afskærme sig fra import. Samhandlen brød sammen. Én kan gøre det, men hvis alle gør det, så står det urværk, som den globale økonomi er, stille.

»I den seneste finanskrise var der derimod en stor bevidsthed blandt økonomer om, at det globale handelssystem ikke skulle bryde sammen,« siger Philipp Schröder

Dermed ikke sagt, at man så for alvor har lært lektien. Man ser ifølge både Philipp Schröder og Helge Pedersen igen stigende tendenser til økonomisk isolation. Og dermed er vi kommet til den lektie, som flere af eksperterne mener, vi har glemt.

Den amerikanske præsident Donald Trump er med sin handelspolitik ifølge flere eksperter ved at gentage tidligere tiders store fejltagelser. Fold sammen
Læs mere
Foto: Leah Millis/Reuters/Ritzau Scanpix.

Når historien går i glemmebogen

Man begik i 1930 – ifølge cheføkonomen og professoren – en markant fejltagelse ved at hæve toldsatserne for derigennem at beskytte den amerikanske produktion.

»Det ser ikke helt ud til, at man her har lært lektien, for vi ser lignende tiltag i disse tider. Donald Trump opfandt ikke »America First«, det var faktisk i 1930erne, at den første »America First«-bevægelse opstår omkring piloten Charles Lindbergh,« siger Helge Pedersen.

Dengang var isolationismen medvirkende til Anden Verdenskrig, og derfor besluttede man sig i kølvandet på krigen at sikre sig, at verden igen kom til at hænge økonomisk sammen. Det skete gennem dannelsen af en lang række multilaterale institutioner som Verdensbanken, IMF, FN, GATT (senere hen WTO) og forløberen for EU, den europæiske kul- og stålunion.

Storbritanniens premierminister, Boris Johnson, er fortsat i færd med at trække landet ud af EU. Brexit er ifølge flere eksperter endnu et tegn på, at verden har glemt en af de væsentlige lærdomme fra Den Store Depression. Fold sammen
Læs mere
Foto: Toby Melville/Reuters/Ritzau Scanpix.

»Jo mere økonomisk integrerede verdens lande er, des større er sandsynligheden for fred. Man lærte en masse af krakket og den efterfølgende depression. Min bekymring er, at man er ved at glemme nogle af de lærdomme. Landene begynder igen at lukke sig om sig selv, og der er siden finanskrisen blevet indført flere begrænsninger på den frie handel, end der er blevet løsnet,« siger Helge Pedersen.