Globale forbundne kar: Kinas inflation sladrer om rammen for dansk økonomi

Svinepest har presset prisen på svinekød i vejret i Kina, men det gavner samtidig danske producenter, der kan eksportere mere. Det er ikke den eneste måde, hvorpå Kinas stigende betydning i verdensøkonomien påvirker rammevilkårene for dansk økonomi.

Svineinfluenzaen har decimeret den kinesiske svinebestand og medført mangel på kød hos forbrugerne. Priserne er steget kraftigt, hvilket er godt for danske producenter. Fold sammen
Læs mere
Foto: STR

I de seneste uger har den danske økonomiske debat i høj grad været drevet af hjemlige begivenheder som regeringens finanslovsforslag og Vismandsrapporten fra Det Økonomiske Råd. For de flestes vedkommende vil ingen af delene dog påvirke privatøkonomien i en grad, der matcher den store mediebevågenhed. Det er i stedet centralbankerne i USA og euroområdet og den amerikanske præsident Donald Trump, der primært sætter rammen for både renterne, udviklingen i den finansielle formue – og jobmulighederne.

Handelskrig og Brexit fylder meget i den internationale økonomi, men i dækningen af enkeltstående begivenheder er det nemt at overse, hvor forbundne vi er på tværs af kloden, og hvordan dynamikken i den globale økonomi har ændret sig de senere år.

En af de helt store forandringer er den stadig tungere rolle, Kina spiller i den globale økonomi, og dermed også i rammevilkårene for dansk økonomi. Kina har det seneste årti leveret en tredjedel af den samlede vækst i verdensøkonomien, hvilket er mere end de industrialiserede lande tilsammen. Kinesiske nøgletal er samtidig svære at vride information ud af: BNP-tal kommer hurtigt efter et kvartal er afsluttet og bliver aldrig revideret. De afspejler nok ikke den reelle økonomiske situation. De officielle opgørelser viste, at væksten i 3. kvartal var den laveste i tre årtier.

Til gengæld kan man få brugbar information ved eksempelvis at se på den kinesiske inflation. Meget mere end man skulle tro i forhold til rammevilkårene for dansk økonomi.

Den kinesiske inflation steg i september til tre procent, hvilket er det højeste niveau i seks år. Flaskehalse på arbejdsmarkedet og stigende lønninger? Nej, det skyldes døde grise. Hundredvis af millioner af døde grise. Den afrikanske svinepest hærger Asien og har spredt sig til nogle lande i Europa. I Kina er prisen på svinekød steget 70 pct. det seneste år, hvilket også presser priserne op på andre slags kød og æg. Det er her, Kinas inflation stammer fra.

»Når kinesiske økonomiske sommerfugle blafrer med vingerne, kan det mærkes i både by og land herhjemme.«


Mangel på svinekød i et land, hvor svinekød er en hverdagsspise, giver social uro, og stigende fødevarepriser rammer altid de lavere indkomster hårdest. Det er også dem, der er mest i farezonen i forbindelse med en handelsrelateret afmatning. Det er en medvirkende faktor til, at Kina var nødt til at åbne for amerikansk svinekød og dermed, at der blev indgået en minihandelsaftale mellem USA og Kina. Det er med til at skabe lidt ro for verdenshandlen og dermed understøttende for især vores søfartsindustri.

Danske svineproducenter nyder godt af svinepesten gennem en global stigning i priserne. Grisenoteringen fra Danish Crown er på det højeste niveau siden 2001 – og en 52 pct. stigning siden begyndelsen af året. Desuden har billigere amerikanske sojabønner bidraget til en yderligere forbedring af bytteforholdet i sektoren. Det burde også bidrage til en forbedret finansiel stabilitet.

Uden fødevarer falder inflationen i Kina ganske kraftigt for både varer og tjenesteydelser. Lavere inflation i en vækstøkonomi afspejler, at der er sket en afmatning i væksten og især, at husholdningerne ser svagere ud. Det er ikke et godt tegn for danske eksportvirksomheder – hverken for dem, der eksporterer direkte, eller dem, der leverer dele til tysk industri, der eksporterer varer til Kina.

Hvis man ser på Kinas inflation målt ved virksomhederne, falder priserne på varige forbrugsgoder, såsom forbrugerelektronik og møbler og tøj, ganske markant. Det er primært et resultat af handelskrigen, hvor eksporten til USA er faldet med 20 pct. det seneste år. Lavere priser og faldende omsætning er en dårlig kombination for virksomhedernes indtjening, der således må forventes at falde yderligere.

Samtidig betyder de faldende priser på kinesiske varer, at inflationen trækkes nedad herhjemme. Det sker både direkte, men også ved at varer produceret i Europa prissættes i forhold til de kinesiske konkurrenter. Kina eksporterer således deflation til sine handelspartnere. Det betyder, at Den Europæiske Centralbank, ECB, vil få endnu sværere ved at presse inflationen opad. Uden en ændring i ECBs pengepolitiske strategi kan det betyde lavere renter i længere tid for danske boligejere.

Fra kinesisk inflation kan vi lære, at der er udsigt til fortsat lav inflation i Danmark, at vores svineproducenter endelig får lidt medvind på cykelstien, og at boligejerne kan se frem til lave renter. Men også, at den globale økonomi vil blive ved med at være skrøbelig de kommende måneder. Når kinesiske økonomiske sommerfugle blafrer med vingerne, kan det mærkes i både by og land herhjemme.

Ulrik Harald Bie er Berlingskes økonomiske redaktør