Tre afgørende faktorer kan forhindre økonomisk krise i Europa

Frygten for en kommende økonomisk krise er der. Men en anden krise, coronapandemien, kan meget vel have lagt kimen til det, der bliver en del af redningen, skriver Bloomberg.

Selvom forbruget er faldende, tyder meget på, at europæerne – set i lyset af inflationen – stadig bruger løs. Især når det kommer til rejser, restaurantbesøg og andre rekreative tilbud i oplevelsesøkonomien. Ligesom ved disse fortovscafeer i Paris. Fold sammen
Læs mere
Foto: Adrienne Surprenant/AP/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Kriserne kan virke allestedsnærværende. Også i verdensøkonomien.

Forsyningskriser i skyggen af krigen i Ukraine har fodret en galopperende inflation og skabt europæisk frygt for en kommende recession med fald i økonomien. Eller sågar en historisk sjælden stagflation, hvor det samme fald kombineres med inflation og høj arbejdsløshed.

For når inflationen raser – i EU er den over rekordhøje otte procent – øges risikoen for, at forbrugerne stopper med at bruge penge, og at hjulene går i stå.

Men ironisk nok kan konsekvenserne af en anden krise, coronapandemien, faktisk blive en del af redningen.

Økonomerne finder dog ro i især tre forhold, der tilsammen kan udgøre bolværket mod en større økonomisk krise, skriver Bloomberg.

Kort opsummeret fremhæves det for det første, at de europæiske forbrugeres opsparinger, der under coronakrisen voksede som følge af nedlukninger, gør dem i stand til at opretholde et højt forbrug trods de stigende priser.

For det andet er genåbningen efter coronakrisen stadig tiltagende. Produktionen åbnes flere steder igen – især i Kina – hvilket holder hjulene i gang og afhjælper forsyningsproblemer.

Og for det tredje er ledigheden i Europa, ligesom den er herhjemme, rekordlav med kun 6,2 procent i april.

Hvor meget har krigen ændret?

Selvom forbruget er begyndt at falde lidt, tyder meget på, at europæerne – i forhold til inflationens niveauer – stadig har spenderbukserne på. Især når det kommer til rejser, restaurantbesøg og andre rekreative tilbud i oplevelsesøkonomien.

Sylvain Broyer, økonom hos S&P i Frankfurt, siger til Bloomberg, at man før krigen tænkte, at det var forbrugerens store opsparing og købetrang, der ville blive den vigtigste drivkraft for den europæiske økonomis genkomst.

»Har det billede ændret sig meget med konflikten? Måske ikke så meget, som mange tror, ​​fordi vi stadig har meget medvind,« siger han.

Coronabesparelserne rækker naturligvis kun et vist stykke, og de er da også blevet mindre siden pandemiens crescendo. Men husholdningernes opsparinger i forhold til indkomsten er stadig langt højere, end de gennemsnitligt har været historisk set.

Og forbruget i eurozonen vil således »i de kommende kvartaler« blive understøttet af en del af den opsparing, forbrugerne har samlet i løbet af pandemien, såvel som af en stadig sund vækst i beskæftigelsen, forklarer Aline Schuiling, økonom ved ABN Amro, til Bloomberg.

Selvom krigen og kriserne stadig ventes at ramme økonomien hårdt, så regner EU-Kommissionen stadig med en vækst i økonomien på 2,7 procent i år, hvilket er lavere end sidste år, men dog vækst.

Den gryende tiltro til økonomiens holdbarhed regner flere økonomer også med vil være en faktor, når Den Europæiske Centralbank (ECB) holder rentemøde torsdag.

Her forventes det, at den for at bekæmpe inflationen vil signalere, at den vil hæve renten i juli. Det vil i så fald være den første renteforhøjelse fra ECB siden 2011. De seneste seks år har den europæiske styringsrente været negativ, og siden september 2019 har den ligget på minus 0,5 procent.