Forbrugerne hugger bremserne i: »Virkeligheden for dansk økonomi er en anden nu«

Danskernes forbrug falder, og samlet set skrumper økonomien, viser det nye nationalregnskab. Samtidigt er ledigheden faldet til et rekordlavt niveau.

Økonomien skrumper og forbruget er faldet med 1,2 procent. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix (Arkiv)
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Danskerne slår bremserne i og holder deres forbrug i kortere snor.

De store prisstigninger og den højeste inflation i 38 år afspejler sig nu tydeligt i, hvor meget danskerne køber – men også hvad de vælger at bruge pengene på.

De første fire måneder er det private forbrug i alt faldet med 1,2 procent, viser de nye tal fra Danmark Statistiks nationalregnskab.

»Virkeligheden for dansk økonomi er en anden nu. Udfordringerne nærmest tårner sig op, og sidste års væksteventyr kommer ikke til at gentage sig i år. Prisstigninger bider for alvor på forbrugerne, og det vil få privatforbruget til at halte,« vurderer Jeppe Juul Borre, cheføkonom hos Arbejdernes Landsbank, i en analyse.

Han peger på, at privatforbrug spillede en afgørende rolle i vejen ud af coronakrisen, men at vi ikke ser den samme fremgang i tallene i øjeblikket. Det skyldes, at de høje prisstigninger udhuler danskernes købekraft. Købet af biler er hårdest ramt med en nedgang på 19,6 procent.

Skrumpende økonomi

Dansk økonomi skrumper samlet set med 0,1 procent i BNP i første kvartal. Det er det samme niveau, som indikatoren for BNP viste for to uger siden.

Men på trods af det lille fald i BNP er det med den ekstraordinære situation godkendt ifølge Jeppe Juul Andersen.

»Januar bød på coronanedlukninger, februar neddrosling i sundhedsområdet og i marts blev usikkerhed og inflation sparket i vejret med Ruslands invasion af Ukraine. Så i det lys er det meget lille skrump hverken katastrofalt eller alarmerende. Samtidig sker det efter et fuldstændig henrivende 2021 med den stærkeste vækst i næsten tre årtier. Så dansk økonomi befinder sig fortsat på rekordstore niveauer trods det lille fald,« siger Jeppe Juul Andersen.

Ledigheden er rekordlav

Ledigheden i Danmark ligger nu på niveau med inden finanskrisen i 2008 med en samlet ledighed på 70.000 personer. Det er et fald i ledigheden på 900 personer i april.

Når ledigheden ikke falder mere i kølvandet på krigen i Ukraine, skal det ses i lyset af, at den er meget lav i forvejen, vurderer Las Olsen, cheføkonom hos Danske Bank.

»Det er simpelt hen svært at få tallet længere ned, for der er altid nogen, der er på vej fra uddannelse eller andet job over i noget nyt, og det kan tage tid, selv i det strammeste arbejdsmarked. Men det er lykkedes at få mange mennesker, der ikke er registreret som ledige, i arbejde i dette opsving, blandt andet studerende og folk fra udlandet,« skriver Lars Olsen i en analyse.

Han forventer ikke, at ledigheden for alvor vil stige i den kommende tid, fordi der stadig er et stort efterslæb af ubesatte job.

»Der skal med andre ord en hel del krise til, før vi står med en krise på arbejdsmarkedet. Det kan vi desværre også sagtens risikere, for der skal ske en ganske markant opstramning i global økonomi nu for at tøjle inflationen, men det kommer til at tage en hel del måneder, før det for alvor slår igennem, regner vi med,« lyder det fra Lars Olsen.

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard glæder sig over den lave ledighed, men peger også på, at prisstigningerne har sat sine spor i danskernes forbrug.

»Selvom der er rigtig godt gang i hjulene, sætter krigen i Ukraine selvfølgelig også sine tydelige spor herhjemme. Forbrugerpriserne er steget markant, og det gør lige nu ondt hos visse grupper af borgere. Det tager vi meget seriøst i regeringen, og vi har derfor sammen med et flertal af Folketingets partier iværksat flere initiativer til hjælp for de borgere, som rammes særligt hårdt,« lyder det fra Peter Hummelgaard i en pressemeddelelse.